Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Tanzania

    Safarirejser til Tanzania 2025 & 2026

    Vil du have safari i absolut verdensklasse, er Tanzania et af Afrikas bedste rejsemål. Det er blandt andet her, du finder det berømte safariområder Serengeti, hvor den store migration med hundredtusindvis af gnuer og zebraer hvert år udspiller sig på dramatisk vis, samt det enestående Ngorongoro-krater med en høj koncentration af løver, elefanter, næsehorn og mange andre dyr samlet på ét sted.

    Tanzania er samtidig et af de mest alsidige safarilande i Afrika, hvor du kan opleve alt fra enorme savanner til frodige skove og vilde floder. Uanset om du drømmer om at se de store rovdyr i aktion, opleve flokke af afrikanske elefanter tæt på, den sociale dynamik blandt chimpanser eller måske bestige Afrikas højeste bjerg, har Tanzania noget for dig. En ekstra, men ikke uvæsentlig bonus er, at når safarieventyret er slut, kan du runde din rejse til Tanzania af med total afslapning på de kridhvide sandstrande på Zanzibar.

    Find din rejse til Tanzania hos Tembo Safari

    Book et uforpligtende møde med én af vores safarieksperter her >>

    En ferie i Tanzania byder på et enestående dyreliv

    Tanzania, som ligger i det østlige Afrika, har en kystlinje på omkring 1.400 kilometer ud til Det Indiske Ocean. Når det kommer til rejseoplevelser, er det dog især det enestående dyreliv inde i landet, der stjæler rampelyset.

    Der er enorme naturområder i Tanzania, hvor dyrelivet er beskyttet. Det inkluderer mere end 20 nationalparker, der tæller nogle af de allerbedste steder at tage på safari i Afrika såsom Serengeti, Ngorongoro og Tarangire. Her kommer du ikke bare tæt på kontinentets mest ikoniske dyr, men får også den enestående oplevelse af at se dem i deres naturlige omgivelser – fra løvernes dramatiske jagt på den åbne savanne til elefanternes langsomme vandring mellem enorme baobabtræer.

    På en safarirejse til Tanzania har du gode chancer for at opleve alle The Big Five – løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn. Særligt Serengeti og Ngorongoro er kendt som gode steder at få disse imponerende dyr krydset af ønskelisten. Uanset om det er mødet med en flok løver, der tager en slapper i skyggen, eller den mere sky leopard, du spotter oppe i et træ, er det en uforglemmelig oplevelse at se disse ikoniske dyr i deres rette element.

    Selvom The Big Five unægteligt er nogle af Afrikas mest imponerende dyr, er der meget mere at opleve på en safari i Tanzania. Du kan se store flokke af gnuer, zebraer og gazeller vandre over Serengetis endeløse sletter, mens giraffer roligt strækker sig efter trækronernes friskeste blade. I floderne ligger flodheste og krokodiller side om side, og i skumringen kan du høre de karakteristiske latterhyl fra hyæner på jagt. Derudover byder en ferie i Tanzania på et rigt fugleliv med alt fra farvestrålende biædere til majestætiske rovfugle, der svæver over savannen.

    Med sine betagende landskaber og et imponerende dyreliv er Tanzania kort sagt et mekka for naturelskere og eventyrlystne rejsende. Det er et sted, der både inviterer til refleksion og giver mulighed for at opleve nogle af naturens mest imponerende vidundere.

    Safari i Tanzania med børn

    Kan jeg tage mine børn med på safari i Tanzania? Ja, det kan du sagtens – og det bliver en helt uforglemmelig oplevelse for hele familien! For børnene er det ikke bare spændende at se løver, elefanter og giraffer i virkeligheden i stedet for på en skærm eller i en bog – det er også en fantastisk lærerig oplevelse, hvor de kan få en dybere forståelse for sammenhænge i naturen og dyrelivet. At opleve Afrikas vilde dyr i deres naturlige omgivelser kan meget vel ende med at vække en livslang passion for naturbevarelse og eventyr. For mange børn bliver en familiesafari i Tanzania et af deres stærkeste barndomsminder.

    Er det sikkert for børn? Sikkerhed er altid en topprioritet, og på vores safarier i Tanzania tages der højde for familiens behov. Med vores erfarne guider ved roret kan I slappe af og nyde turen med ro i sindet. Mange safari-lodges, hoteller og camps er desuden særligt velegnet til børnefamilier og tilbyder ofte børneaktiviteter, hvor børnene for eksempel lærer at tyde dyrespor eller får fortalt spændende historier, mens I voksne kan tage jer en velfortjent pause.

    En anden fordel ved at vælge en af vores familievenlige safarier i Tanzania er, at vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i planlægningen. Uanset om I vil rejse til Tanzania for at opleve den store migration, fordybe jer i bestemte områder som Serengeti Nationalpark eller Ngorongoro, eller måske gerne vil kombinere safarioplevelserne med en afslappende badeferie under de svajende palmer på Zanzibars dejlige, hvide strande, kan vi hjælpe jer med at skræddersy rejsen til jeres ønsker.

    Når vi planlægger safarirejser, hvor fokus er på, at det skal være en god oplevelse for hele familien, er vi meget opmærksomme på, at oplevelserne foregår på børnenes præmisser. Hos Tembo Safari får du således hjælp til at sammensætte en ferie i Tanzania med de aktiviteter og oplevelser, der passer bedst til jer. Uanset om det er rejser med børn eller ej, sigter vi altid efter at give jer en rejse med uforglemmelige og autentiske oplevelser, både i de fantastiske nationalparker og på de kridhvide sandstrande.

    Kombinér safari og badeferie i Tanzania

    Man kan næsten ikke beskrive rejser til Tanzania uden at nævne Zanzibar. Faktisk er navnet Tanzania en sammensætning af fastlandsdelen Tanganyika og øgruppen Zanzibar. De to blev forenet i 1964. En populær måde at afslutte en safarirejse i Tanzania på er netop med en afslappende badeferie på idylliske Zanzibar. På denne ø ude i Det Indiske Ocean, der ligger blot en kort flyvetur fra fastlandet, kan I slappe af på hvide sandstrande, nyde det turkise hav og lade safariens mange indtryk synke ind i rolige, tropiske omgivelser.

    Efter at have udforsket den afrikanske natur på Serengetis sletter, Ngorongoro Kraterets rigdomme og måske endda besteget Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg – er der perfekt at fortsætte ferien på Zanzibar. Øen er kendt for sine luksuriøse resorts og stemningsfulde boutique-hoteller, hvor I kan nyde strandlivet i fulde drag.

    Hvis I vil, kan I nemt bruge al tiden på at dase på de smukke strande, men der er også andet at opleve. Zanzibar er nemlig også en destination rig på spændende kultur og historie. Stone Town, det historiske hjerte i Zanzibar city, er for eksempel et såkaldt UNESCO World Heritage Site og en smeltedigel af afrikanske, arabiske, indiske og europæiske kulturer. Her kan I gå på opdagelse i snørklede gader, besøge krydderimarkeder eller måske endda tage på en guidet krydderitur for at lære om øens krydderiproduktion.

    For de mere eventyrlystne er der på Zanzibar også glimrende muligheder for dykning og snorkling på farverige koralrev. Der venter et imponerende liv under vandet. Det er en naturoplevelse, der fint komplementerer safarien på fastlandet og også giver et indblik i et andet unikt økosystem.

    Kontrasten mellem safaridage fyldt med spænding nye oplevelser i naturparkerne på fastlandet og det langsomme tempo i ø-paradisets ro er slående, men helt perfekt. En pakkerejse til Tanzania med badeferie er da også en af de løsninger, vi oftest anbefaler. Det er en af de bedste måder at opleve, hvad denne smukke del af Afrika kan byde på.

    → Her kan du læse mere om safari og badeferie i Tanzania

    Oplev the “The Big Five” på din safari i Tanzania

    The Big Five var oprindeligt en betegnelse, som storvildtsjægere brugte om de fem mest udfordrende og farlige dyr at nedlægge i Afrika. I dag er det heldigvis mest fotografer, der jagter det perfekte “skud” af disse imponerende dyr med deres kamera. Det kræver lidt held og en erfaren guide at spotte alle Big Five, men du har gode chancer for at se dem på en safari i Tanzania.

    Løven: Kongen af savannen, løven, er det rovdyr, som mange helst vil se på en safari. I Tanzania’s nationalparker som Serengeti og Ngorongoro Krater kan I opleve løvefamilier hvile under et skyggefuldt træ eller på jagt efter bytte.

    Elefanten: Den afrikanske elefant er det største landlevende dyr i verden. I parker som Tarangire Nationalpark er elefantflokke et almindeligt syn, og der er gode muligheder for at få en fornemmelse for deres intelligens, følsomhed og komplekse sociale strukturer.

    Bøflen: Den Afrikanske bøffel er kendt for sin styrke og beslutsomhed. Trods dens tungt byggede krop kan bøflen bevæge sig forbavsende hurtigt og kan være uforudsigelig. Det er ikke uden grund, at storvildtsjægerne har set den som en værdig modstander. At se en stor flok bøfler krydse en slette er et syn, man ikke glemmer.

    Leoparden: Kendt for sin elegance og smidighed. Leoparden er desuden et af de mest sky medlemmer af Big Five. Med sin fantastiske evne til at tilpasse sig forskellige habitater kan leoparden dog ofte ses hvilende i et træ eller ligge på lur o det høje græs i Tanzanias nationalparker.

    Næsehornet: Det sorte næsehorn er den mest sjældne af Big Five og er en særlig udfordring for safari-entusiaster, der gerne vil kunne krydse alle frem arter af listen. Ngorongoro Krateret i Tanzania er et af de få steder, hvor denne truede art kan ses, og et møde med et næsehorn er altid en uforglemmelig oplevelse.

    Der er masser af andre spændende dyr at opleve på en safari i Tanzania, men The Big Five har unægtelig en helt særlig status. De er ikke bare nogle af de mest imponerende dyr i Afrika – de symboliserer også den rå skønhed og den vilde, ubarmhjertige natur, der gør den vilde afrikanske natur så fascinerende.

    Oplev Tanzanias storslåede nationalparker

    En ferie i Tanzania giver jer adgang til nogle af Afrikas mest spektakulære nationalparker, hver med sit unikke dyreliv og forskelligartede landskaber. Herunder kan du læse mere om nogle af de mest populære parker og reservater – steder, der er med til at gøre Tanzania til en af kontinentets absolut bedste safaridestinationer.

    Afrikansk Baobab Træ i Tarangire Nationalparken Tanzania

    Tarangire Nationalpark:

    Beliggende i Tanzanias nordlige safari-kreds, er Tarangire kendt for sin tætte dyretæthed, især under tørkesæsonen. Parken er hjemsted for tusindvis af elefanter og mange trækkende dyrearter. Den unikke baobabtræslandskab giver en fantastisk kulisse, mens Tarangire-floden sikrer, at dyrelivet trives hele året. Du får altid en helt enestående safari i Tarangire.

    Serengeti Sletten:

    Den måske mest kendte nationalpark er hjemsted for den årlige migration af millioner af gnuer, zebraer og gazeller. Serengeti er kendt for sine endeløse sletter og store dyreflokke. Det er et af de mest ikoniske steder for safari i Afrika og giver et uforglemmeligt indblik i det vilde liv på savannen. Her får man den største koncentration af Afrikas dyreliv på nogen safaridestination.

    Ngorongoro-krateret:

    Ngorongoro-krateret er et ægte naturvidunder og ikke overraskende optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Krateret, der er en udslukt vulkan, danner et naturligt indhegnet område med en enestående mangfoldighed af vilde dyr, herunder næsehorn, elefanter og løver. Blandt de mange naturperler i Tanzania er krateret et af de mest spektakulære steder at opleve dyrelivet på helt tæt hold – et ægte safari-paradis, hvor naturens drama udspiller sig hver dag.

    Lake Manyara Nationalpark:

    Dette lille, men mangfoldige parkområde ligger i naturskønne omgivelser ved bredden af Lake Manyara og rummer en bred vifte af økosystemer fra skov til savanne. Parken, der især er kendt for sine træklatrende løver og over 400 fuglearter, giver mange muligheder for at se dyr i en spektakulær naturlig ramme.

    Ruaha

    Ruaha Nationalpark:

    Ruaha, beliggende i det sydlige Tanzania, er landets største nationalpark. Den tilbyder en mere afsides og vild oplevelse med sin storslåede, uberørte natur. Her finder du også en rig variation af dyr og fugle, herunder den sjældne vilde hund, i et dramatisk landskab.

    Selous Game Reserve:

    Som en af ​​de største faunareservater i verden, får du i Selous en ægte vildmarkoplevelse. Den er mindre kendt og besøgt end andre safaridestinationer i Tanzania, men gemmer også på en fascinerende biodiversitet, der inkluderer elefanter, leoparder og vilde hunde i smukke landskaber. Her kan du også tage på safarier til vands, da reservatet er rigt på floder og søer.

    Mikumi National Park

    I Mikumi National Park er det ikke ualmindeligt at spotte store flokke af elefanter, zebraer, gnuer, giraffer og løver. Omkring de mange floder og vandhuller i parken møder du flodheste og krokodiller. Landskabet domineres af Mkata Floodplain, hvor de storslåede udsigter indbyder til storslåede panoramafotos. På rejse til Mikumi National Park er der med andre ord garanti for en autentisk safarioplevelse, der appellerer til både dig, der for første gang rejser til Afrika, og erfarne safari-entusiaster.

    Oplev den store migration i Serengeti

    Migrationen i Serengeti er et af naturens mest betagende scenerier og er en af de største vandringer af dyr på kloden. Hvert år bevæger over 1,3 millioner gnuer, sammen med hundredtusinder af zebraer og gazeller, sig i en konstant cyklus på tværs af Serengetis sletter i jagten på frisk græs og vand.

    En særlig vigtig del af denne migration sker ved Ndutu-søen, hvor gnuernes kælvning finder sted mellem januar og marts. I denne periode samles enorme flokke af drægtige gnuer ved Ndutu for at føde deres unger. Området er da også ideelt med det næringsrige græsmarker, som sikrer, at de nyfødte kalve har nok at spise i de første kritiske uger af deres liv.

    Kalvningssæsonen ved Ndutu er en tid med overflod og drama, da rovdyr som løver, hyæner og geparder trækkes til området af de sårbare unger. Det skaber intense og uforglemmelige øjeblikke for safari-rejsende. Observatører af denne årlige begivenhed får mulighed for at være vidner til livets cyklus i dens mest rå form, et skue, der både er smukt og hjerteskærende, og som understreger vildhedens skrøbelighed og styrke.

    Ballonsafari over Serengeti sletten

    En ballonsafari i Tanzania er en helt unik oplevelse, hvor du svæver stille hen over nogle af verdens mest spektakulære landskaber fyldt med vilde dyr.

    Dagens eventyr begynder før solopgang. I det tidlige morgenlys kan du se, hvordan den enorme, farverige ballon langsomt bliver fyldt med varm luft, indtil den langsomt og imponerende rejser sig fra jorden. Du stiger op i kurven og kan mærke pulsen stige og adrenalinen krible af forventning og spænding, mens ballonen begynder sin stille opstigning.

    Højt svævende over Serengeti kan du nyde en betagende udsigt. Morgensolen kaster sit gyldne lys over det endeløse landskab, der strækker sig ud under dig som en levende mosaik af farver. Græssavannen bølger som et guldbrunt hav, punkteret af grupper af de karakteristiske akacietræer, og her og der en isoleret granitklippe. De brede floder, der snor sig gennem landskabet, glitrer i det tidlige morgenlys.

    Dyrelivet er lige så fantastisk som landskabet. Oppe fra ballonen har du et fugleperspektiv af de berømte migrationer af gnuer og zebraer, der strækker sig så langt øjet rækker, i deres årlige jagt på frisk græs. Du kan nok også spotte flokke af elefanter, der langsomt vandrer gennem landskabet, løver, der ligger på lur i det høje græs, og giraffer, der stikker hovederne højt over træerne.

    Efter omtrent en times flyvning lander ballonen forsigtigt på jorden. Dine sanser summer stadig af de mange store indtryk, du lige har fået, men eventyret er ikke helt forbi endnu. En traditionel “Out of Africa” champagne-morgenmad venter på dig, normalt serveret midt i det åbne landskab under den spirende morgensol. Dette er et perfekt øjeblik til at reflektere over ballonsafariens oplevelser med dine medrejsende.

    En ballonsafari i Tanzania er mere end blot en udflugt – det er en oplevelse for livet. Vi hører ofte fra vores gæster, at dette var et af rejsens højdepunkter.

    Bestig Kilimanjaro – til tops i Afrika

    Mount Kilimanjaro, som ligger i det nordlige Tanzania, er Afrikas højeste bjerg (5.895 m) og et af kontinentets mest eftertragtede trekkingmål. På en bestigning af Kilimanjaro bevæger du dig op gennem forskellige klimazoner, fra tropiske regnskove til alpine ørkener og endelig gletsjere på toppen.

    Der er flere ruter til toppen af denne slumrende vulkan, hver med sin karakter og sværhedsgrad. De mest populære ruter inkluderer Marangu, Machame, Lemosho og Rongai. Nogle ruter, som Machame, er kendt for deres skønhed, men er mere krævende, mens Marangu-ruten tilbyder en lettere, men lidt mindre naturskøn vej til toppen af Kilimanjaro.

    En bestigning af Kilimanjaro tager typisk mellem 5 og 9 dage, afhængigt af valgt rute og behov for akklimatisering til højden. Det er vigtigt at rejse med et rejsebureau, som har erfaring med at planlægge ekspeditioner til Kilimanjaro, herunder at sørge for nødvendige tilladelser, udstyr, mad, portører og guider.

    Selvom Kilimanjaro er kendt som et “vandrebjerg”, hvor egentlig teknisk klatring ikke er nødvendig, kan turen være fysisk udfordrende, især på grund af højden. Akklimatisering er afgørende for en succesfuld bestigning, og det anbefales stærkt at følge guidens råd og plan for at minimere risikoen for højdesyge.

    En bestigning af Kilimanjaro er en uforglemmelig oplevelse på en rejse til Tanzania, fuld af naturskønhed og en følelse af at have præsteret noget ud over det sædvanlige. Fra den frodige regnskov ved foden til den storslåede Uhuru Peak, er Kilimanjaro et oplagt eventyr for dig, der vil opleve udsigten fra et af de mest ikoniske bjerge i verden.

    Hvornår er det bedst at rejse til Tanzania

    Tanzania er en helårsdestination, men det bedste rejsetidspunkter varierer alt efter, hvad I ønsker at opleve i ferien. Den store migration ses normalt i Serengeti fra december til juli med et spektakulært højdepunktet omkring juni-juli, hvor gnuer og zebraer krydser floderne. I perioden januar til februar er det kælvingssæson i Ndutu-området i det sydlige Serengeti, hvilket tiltrækker rovdyrene og skaber mange actionfyldte safarioplevelser.

    Tarangire Nationalpark er særligt god fra juli til oktober. I denne periode tiltrækker Tarangire-flodens vand store elefantflokke og mange andre dyrearter. Det giver basis for mange unikke dyreobservationer. Vil du nyde en afslappende strandferie på Zanzibar er det bedst at rejse i perioden fra juni til oktober og igen fra januar til februar, hvor vejret er solrigt og behageligt.

    Klima og vejret på din rejse til Tanzania

    Tanzania ligger tæt ved ækvator, og du kan derfor forvente et varmt, tropisk klima. Der er dog betydelige variationer afhængigt af, hvor du rejser til i Tanzania og højde over havet. Året kan vejrmæssigt groft inddeles i to sæsoner: tørtid og regntid.

    Tørtiden, der strækker sig fra juni til oktober, er præget af klare dage og behagelige temperaturer. Det er en ideel tid til en safarirejse, da dyr ofte samles omkring vandhuller, og vegetationen er mindre tæt.

    Regntiden deles op i to perioder: den “korte regntid” fra november til december og den “lange regntid” fra marts til maj. I disse måneder er der kraftige regnskyl, især i de højere liggende områder.

    I kystområderne, herunder den gamle hovedstad Dar es Salaam og øen Zanzibar, er klimaet generelt varmere og mere fugtigt, mens de indre plateauer og bjergregioner kan være køligere, især om natten. En varm trøje er nyttig til dine morgensafarier.

    Temperaturerne varierer fra omkring 10-20 grader i de køligere højlande til 25-30 grader ude langs kysten og andre lavereliggende områder. På Kilimanjaro og andre høje bjerge er det ikke unormalt med sne på toppene.

    Hvornår du skal rejse til Tanzania, afhænger af, hvad du gerne vil opleve – om det er dyrelivet, landskaberne eller hvor varmt og tørt du foretrækker det. Vejret byder på noget for enhver, uanset om du drømmer om sol og strand, frodige, grønne landskaber eller optimale betingelser for en safari. Er du i tvivl om det bedste tidspunkt til din rejse, hjælper vi gerne med at finde den perfekte rejseperiode til dine ferieønsker.

    Klimatabel for Tanzania

    MånedGennemsnitlig høj temperatur (°C)Gennemsnitlig lav temperatur (°C)Gennemsnitlig nedbør (mm)
    Januar291876
    Februar291854
    Marts2818113
    April2617254
    Maj2516126
    Juni251548
    Juli251525
    August261527
    September271622
    Oktober271748
    November2717111
    December281899

    Ofte stillede spørgsmål om rejser til Tanzania

    Vi har samlet en FAQ med svar på de spørgsmål, vi hyppigst modtager fra vores gæster, der planlægger en rejse med safari i Tanzania og/eller en badeferie på Zanzibar. Svarene giver jer mulighed for, at I kan forberede jer bedst muligt på jeres eventyr i Tanzania.

    Ja, mange safari-ture kan tilpasses familier med børn. Det er dog vigtigt at tjekke alderskrav og anbefalinger med din turudbyder.

    Big Five refererer til løve, elefant, bøffel, leopard og næsehorn som alle er dyr du kan opleve på en safari i Tanzania.

    Det er ofte anbefalet at få vaccinationer som hepatitis A, tyfus, og gul feber.

    Vi anbefaler ALTID at du kontakter egen læge eller vaccinationsklinik for korrekt lægelig rådgivning.

    Det anbefales generelt at drikke flaskevand eller kogt vand for at undgå sygdom.

    Zanzibar kan nås med kort flyvning fra eksempelvis Arusha eller Dar Es Salaam eller med færge fra Dar Es salaam

    Zanzibar har tropisk klima, og de bedste måneder for badeferie er ofte fra juni til oktober og december til februar.

    De fleste rejsende skal bruge visum til at besøge Tanzania. Visum skal søges online inden afrejse til Tanzania

    Den tanzanianske shilling er den officielle valuta, men USD accepteres ofte i turistområder.

    Swahili og engelsk er de officielle sprog.

    Ja, mange rejsende kombinerer safari på fastlandet med afslapning på Zanzibar's strande.

    Tænk på komfortable klæder i neutrale farver, solhat, solcreme, kikkert, og kamera.

    De fleste større hoteller og lodges tilbyder Wi-Fi, men det kan være begrænset eller langsommere i nogle områder.

    Generelt anses Tanzania for at være et sikkert land for turister, men som altid er det klogt at følge lokale råd og udvise sund fornuft.

    Ud over "Big Five" kan du se giraffer, zebraer, flodheste, krokodiller, forskellige antiloper og et rigt fugleliv.

    Mere information om Tanzania-rejser

    Har du brug for mere information om rejsen til Tanzania, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte de erfarne rejsekonsulenter hos Tembo Safari. Du kan eventuelt også kontakte den danske ambassade i Tanzania, der altid er behjælpelig med spørgsmål, ja og så naturligvis Tanzanias ambassade i Skandinavien, som har kontor i Stockholm.

    Du kan også læse vores praktiske informationer om rejser til Tanzania.