Job og praktik hos Tembo Safari
Bag vores rejser står et hold med forskellige erfaringer og kompetencer, som hver dag arbejder sammen om at sende vores gæster godt afsted til Afrika. På kontoret i Herning deler vi vores viden og hjælper hinanden, og vi sætter pris på både nye idéer og lysten til at lære. Hos os skal man have mulighed for at udvikle sig, bruge sine styrker og sætte sit eget præg på arbejdet.
Vi tager vores opgaver alvorligt, men der skal også være tid til et godt grin og en snak med kollegerne. Det er en vigtig del af den hverdag, vi gerne vil skabe sammen. Herunder kan du læse mere om vores ledige stillinger og se, om der er et match for dig.
Rejsekonsulent
Rådgivning af gæster, sammensætning af rejser og opfølgning fra første henvendelse til hjemkomst.
Marketing
Annoncering, nyhedsbreve, sociale medier og indhold til hjemmesiden.
Administration og økonomi
Bookinger, fakturering og den daglige drift, der får rejserne til at hænge sammen.
Praktik
Praktikforløb for studerende indenfor rejse, marketing eller kontor. Vi tager gerne imod uopfordrede henvendelser.