Du står midt i det uberørte Afrika, hvor støvet rejser sig bag en elefantflok i det fjerne, og en ørn kredser højt over landskabet. Zimbabwe er ikke som de andre – det er vildere, mere råt, og på én gang både velbevaret og fuld af overraskelser. En safarirejse til Zimbabwe er en oplevelse for livet.
Safarirejser til Zimbabwe 2025 & 2026
Her kan du sidde på en klippe i solnedgangen og spejde ud over Hwanges uendelige sletter, hvor løverne brøler i horisonten, og dagen langsomt falmer. Du kan mærke luften vibrere nær Victoria Falls, hvor Zambezi-floden kaster sig ud i dybet med en kraft, der får dit hjerte til at slå lidt hurtigere.
Zimbabwe er til dig, der søger oplevelsen af det ægte Afrika – hvor safarien er intens og dyrelivet tæt på, men hvor du også finder sporene af gamle civilisationer og landskaber, der nærmest virker skabt til eventyr. Uanset om du rejser for at opleve naturens vilde scener eller historiens dybe ekko, så vil Zimbabwe sætte sig i dig – som duften af regn på tør jord og lyden af cikader i natten. Forbered dig på en ferie fuld af forundring, når du rejser til Zimbabwe med Tembo Safari.
Find din rejse til Zimbabwe
-
Zimbabwes Højdepunkter
ZimbabweUforglemmelige eventyr i Zimbabwe - Fra majestætiske Victoria Falls til det rige dyreliv på safari13 Dage10 NætterSØLVFra 39.995 kr. pr. person -
Botswana lodge safari og Victoria Falls
Botswana, ZimbabweUdforsk Afrikas juvel: En Eventyrlig Safari i nogle af Botswanas mest storslåede safariområder og13 Dage10 NætterSØLVFra 39.795 kr. pr. person -
Victoria Falls og Safari Eventyr I Chobe Nationalparken
Botswana, ZimbabwePå eventyr med besøg i Victoria Falls og masser af safari i Chobe National Park.10 Dage7 NætterSØLVFra 28.995 kr. pr. person -
Fuldt serviceret camping safari i Botswanas Vildmark og Victoria Falls
Botswana, ZimbabweOplev Botswanas fantastiske dyreliv og naturskønhed på denne fuldt serviceret camping safa12 Dage9 NætterCAMPINGFra 32.995 kr. pr. person -
Camping safari fra Okavango til Victoria Falls
Botswana, ZimbabweUdforsk Botswanas vilde natur og majestætiske Victoria Falls på denne 14 dages campingsafari genne14 Dage11 NætterCAMPINGFra 27.295 kr. pr. person -
Overland campingeventyr i Botswana
Botswana, Namibia, ZimbabweOplev den uberørte vildnis i Botswana på denne fuldt serviceret camping overland rejse, designet s15 Dage12 NætterCAMPINGFra 27.695 kr. pr. person -
Det Sydlige Afrikas skjulte perler
Botswana, ZimbabweOplev Afrikas skjulte skatte på en uforglemmelig rejse gennem Zimbabwe, Zambia og Botswana med safa11 Dage8 NætterSØLVFra 37.695 kr. pr. person -
Great Overland Adventure i det Sydlige Afrika
Botswana, Namibia, Sydafrika, ZimbabweOplev det bedste af det sydlige Afrika på denne fuldt serviceret camping overland tur, designet spe22 Dage20 NætterCAMPINGFra 27.495 kr. pr. person -
Luksus Safari i Botswana, Victoria Falls og Rovos Rail
Botswana, Sydafrika, ZimbabweOplev spændende safari i Chobe Nationalpark, det spektakulære Victoria Falls, og en luksuriøs tog12 Dage9 NætterGULDFra 58.995 kr. pr. person -
På eventyr fra Kruger til Victoria Falls
Botswana, Sydafrika, ZimbabweOplev det bedste af det sydlige Afrika på denne fuldt serviceret camping overland tur, designet spe14 Dage11 NætterSØLVFra 32.995 kr. pr. person -
Zambezi adventure & Cape Town
Sydafrika, ZimbabweAdventure safari langs den mægtige Zambezi flod blandt Afrikas vilde dyr, med kursen mod berømte V13 Dage10 NætterGULDFra 35.995 kr. pr. person -
Adventure campingsafari i løvernes fodspor
Botswana, ZimbabweInd i Botswanas vilde hjerte på en international gruppetur igennem Chobe Nationalpark, Nxai Pan Nat18 Dage15 NætterCAMPINGFra 30.995 kr. pr. person
Hvor klassisk safari møder det mægtige Victoria Falls
Ligesom nabolandene Sydafrika og Botswana byder Zimbabwe på masser af storslået natur, rigt dyreliv og en fascinerende kulturhistorie. På en safarirejse til Zimbabwe kan du opleve noget af det smukkeste og mest uberørte vildmark i det sydlige Afrika – fra åbne savanner til dramatiske vandfald og historiske skatte.
Fra de majestætiske, buldrende vandfald Victoria Falls til den uberørte Mana Pools National Park vil din safari i Zimbabwe byde på en hel stribe enestående naturoplevelser. Her kan du møde elefanter, løver, leoparder, bøfler og meget andet dyreliv i naturlige omgivelser.
Blandt erfarne rejsende er Zimbabwe også kendt for sine engagerede og kyndige guider, der sikrer, at hvert game drive eller walking safari ikke blot er spændende, men også informativ og berigende. Hos Tembo Safari kan din rejse til Zimbabwe skræddersys til dine ønsker, hvad enten du foretrækker indkvartering på en luksuriøs lodge eller vil bo i en mere rustik bush camp.
I Zimbabwe er der stort fokus på bæredygtighed og beskyttelse af naturen, og det kan mærkes, når du er på safari her. Her venter autentiske oplevelser i nogle af Afrikas mest uspolerede naturområder. Uanset om det er din første rejse til Afrika eller du har været her før, byder Zimbabwe på safari med nærvær, dybde og masser af plads til eventyr.
Oplev det mægtige vandfald Victoria Falls på vores Zimbabwe-rejser
Victoria Falls, der kaldes for “Mosi-oa-Tunya” eller “Røgen, der tordner” på det lokale Lozi-sprog, er et af verdens mest utrolige naturvidundere. Vandfaldet som ligger på den mægtige Zambeziflod og danner grænsen mellem Zimbabwe og Zambia, er et vartegn for Afrikas rå og utæmmede skønhed. Med en bredde på 1.700 meter og en højde på over 100 meter er Victoria Falls et betagende syn og skaber en konstant tåge, der ses langvejs fra.
Byen Victoria Falls:
Selve byen Victoria Falls ligger i den vestlige del af Zimbabwe og fungerer som en god base for dig, der ønsker at udforske vandfaldene og den omgivende region. Byen er livlig og gæstfri med en bred vifte af indkvarteringsmuligheder fra luksushoteller til hyggelige gæstehuse.
Oplevelser og udflugter:
Se Victoria Falls: Uanset om du udforsker til fods langs de mange stier eller ser det fra luften i et helikopter, tilbyder Victoria Falls en uforglemmelig oplevelse.
Helikopter- og Microlight-flyveture: Få et fugleperspektiv over Victoria Falls med enten en helikoptertur eller en adrenalinfyldt tur med et ultralet fly. Disse luftige eventyr giver dig mulighed for at se vandfaldets fulde omfang og nyde den dramatiske udsigt over Zambezi-floden.
Zambezi River Cruise: Nyd en solnedgangskrydstogt på Zambezi-floden, hvor du kan se flodheste, krokodiller, og en spektakulær solnedgang.
Bungee Jumping og Zip-Lining: For dig, der søger spænding, kan du ved Victoria Falls Bridge prøve bungeejumping og zip-lining med udsigt over det imponerende vandfald.
Safarioplevelser: Nærliggende parker som Zambezi National Park eller Chobe nationalpark i Botswana byder på storslåede safarioplevelser.
Fiskeri: Zambezi-floden er også kendt for sin lystfiskeri, især efter tigerfisk og bream.
Kulturelle ture: Lær om den lokale kultur ved at besøge traditionelle landsbyer og deltage i guidede kulturelle ture.
Rafting og kano: Udforsk de brusende og spændende dele af Zambezi-floden på en adrenalinfyldt rafting- eller kanotur.
Spa og Wellness: Nyd afslappende spa-behandlinger med udsigt over vandfaldene eller Zambezi-floden.
Byen Victoria Falls er ikke blot en gateway til det berømte vandfald, men et spændende rejsemål i sig selv, rig på oplevelser, kultur og eventyr. Fra naturskønhed til adrenalinfyldt sjov, er der noget for enhver rejsende i denne charmerende by ved et af Afrikas mest ikoniske vartegn.
Kom til High-tea på det historiske Victoria Falls Hotel
Victoria Falls Hotel, et af Afrikas mest sagnomspundne hoteller, har en rig og farverig historie, der strækker sig over mere end et århundrede. Hotellet, som blev åbnet i 1904, blev bygget i den britiske kolonitid og var et vigtigt stop for rejsende, der krydsede Afrika ombord på den berømte ‘Cape to Cairo Railway.’
Arkitektonisk er hotellet en blanding af Edwardiansk elegance kombineret med Afrikas kolonialstil. Gennem årene har hotellet været vært for adskillige royale og berømte gæster, herunder kongelige familiemedlemmer og internationale berømtheder. Hotellets dekoration og stil transporterer dig tilbage til en svunden æra, og er stadig kendt for sin fremragende service og luksusfaciliteter.
En af de mest charmerende traditioner på Victoria Falls Hotel er High Tea på terrassen. Det er en oplevelse, du som gæst kan nyde med en spektakulær udsigt over Victoria Falls Bridge og den svalende tåge fra vandfaldet i baggrunden. High Tea-menuen byder på et udvalg af fine teer, friske sandwiches, delikate kager og andre lækkerier, alt sammen serveret i hotellets raffinerede atmosfære.
Et besøg på Victoria Falls Hotel, også selvom det kun er til High Tea, er en mulighed for for en eftermiddag at træde tilbage i tiden og nyde en smag af kolonial elegance. Mens du beundrer et af verdens mest berømte naturlige vidundere.
Tag på safari med Elephant Express-toget
Elephant Express er en unik rejseoplevelse, hvor du tager på en nostalgisk tur gennem Zimbabwes vilde landskaber. Dette specielle tog, som opererer i Hwange National Park-området, transporterer gæster mellem forskellige lodges og camps, samtidig med, at det giver en fantastisk udsigt over de omgivende landskaber og dyreliv.
Selve togvognen er med åbne sider og dermed specialdesignet til maksimal udsigt, så du som passagerer får optimal mulighed for at tage billeder og virkelig nyde landskabet. Mens toget tøffer langs skinnerne, er det ikke usædvanligt at se elefanter, giraffer, zebraer og andre dyr vandre nær sporene.
Navnet Elephant Express er en hyldest til de mange elefanter, der lever i området. Togturen byder da også ofte på spændende observationer af disse imponerende dyr. Der er erfarne naturguider med ombord, som undervejs beriger oplevelsen og giver dig indsigt i det lokale økosystem, dyrenes adfærd og regionens historie.
Elephant Express er altså ikke blot et transportmiddel, men en fuld safarioplevelse i sig selv.
Zimbabwes vilde nationalparker
Zimbabwe byder på nogle af de mest betagende nationalparker i Afrika. Det spænder over vidt forskellige økosystemer fra tætte skove og frodige vådområder til tørre savanner og bastante bjerge. Hver park har sin egen unikke charme og er en chance for at opleve den vilde skønhed og mangfoldighed, som definerer det sydlige Afrika. Her er en nærmere kig på nogle af de mest fremtrædende nationalparker i Zimbabwe:

Hwange National Park
Hwange National Park er Zimbabwes største nationalpark og et af landets mest kendte vildtreservater. Parken, som ligger i den vestlige del af landet, strækker sig over mere end 14.600 kvadratkilometer. Hwange er kendt for sin rige mangfoldighed af dyreliv, der inkluderer en af de største bestande af elefanter i Afrika. Men parken er også hjem for alt fra løver, leoparder og geparder til vilde hunde og over 400 forskellige fuglearter. Her er derfor grundlag for mange store safarioplevelser og ikke mindst fantastiske fotomuligheder.

Zambezi Nationalpark
Zambezi National Park strækker sig langs den mægtige Zambezi-flod og er derfor kendt for oplevelserne knyttet til floden såsom fiskeri, kanosejlads og flodcruise. Floden giver parken et rigt dyreliv, herunder flodheste, krokodiller, elefanter og et bredt udvalg af antiloper. Den frodige flodøkosystem skaber også et sandt paradis for fuglekiggere med over 400 registrerede fuglearter. Zambezi Nationalpark er et ideelt sted for dig, der søger en kombination af eventyr og afslapning, hvor du samtidig får en unik vinkel på Zimbabwes utrolige biodiversitet.

Matobos National Park
Matobos National Park nær Bulawayo er berømt for sine dramatiske granitklippeformationer og urgamle klippemalerier. Disse naturlige vidundere blander sig med en rig historie, der omfatter både præhistoriske artefakter og det sidste hvilested for Cecil Rhodes. I parken kan du også se hvide og sorte næsehorn, ligesom her er mulighed for vandreture, klippeklatring og safari til fods. Matobos’ unikke landskab og kulturelle rigdom gør det til en perle i Zimbabwes krone.
Zimbabwe byder på et rigt dyreliv
Dyrelivet i Zimbabwe er blandt det mest varierede og rige i hele Afrika. Fra de mægtige elefanter og brølende løver til de elegante antiloper og farvestrålende fugle, oplever du på en safarirejse til Zimbabwe en utrolig mangfoldighed.
De forskellige landskaber og habitater i Zimbabwe, som spænder fra de tørre savanner til tætte skove og mægtige floder, understøtter en rig fauna. Her kan du møde alle fem af Afrikas “Big Five”: elefant, løve, leopard, bøffel og næsehorn. Endvidere er landet hjemsted for mange andre unikke arter som den afrikanske vildhund, kudu, sabelantilope og mange flere.
Er du vild med at kigge efter fugle? Så er det også helt oplagt at rejse til Zimbabwe, hvor der er registreret over 670 fuglearter, herunder mange sjældne og endemiske fugle som Chaplin’s barbet. Vandhuller og floder tiltrækker et utroligt antal vandfugle og vadefugle, og de forskellige økosystemer sikrer et væld af observationsmuligheder.
Zimbabwes engagement i naturbevarelse har ført til et netværk af godt forvaltede nationalparker og vildtreservater, der beskytter denne biodiversitet. Fra de store flokke af elefanter i Hwange til næsehornene i Matobos, venter der dig i Zimbabwe mange uforglemmelige oplevelser, der fremhæver den rå skønhed i hjertet af det sydlige Afrika.
Hvornår er det bedst at rejse til Zimbabwe
Zimbabwe er en spændende destination året rundt, men det bedste rejsetidspunkt er afhængigt af, hvad du ønsker at opleve. Periode fra maj til oktober, under den tørre sæson, er ideel til en safari i Hwange Nationalpark, hvor dyrene samles ved vandhullerne, hvilket gør det nemmere at se mange dyr. I denne periode er temperaturerne mere milde, og himlen er klar, hvilket skaber perfekte forhold til safari.
Victoria Falls er også bedst at besøge fra februar til maj, lige efter regnsæsonen, hvor vandfaldet er på sit højeste og mest spektakulært. Dette giver mulighed for aktiviteter som helikopterflyvninger og bådture, hvor du virkelig kan opleve faldets kraft.
Regnsæsonen fra november til april bringer en smuk frodighed og grøn farve til landskabet, hvilket tiltrækker mange fuglearter, særligt trækfugle. Selvom dyrene i denne periode kan være sværere at spotte på grund af en mere tæt vegetation, giver det samtidig en mere intim safarioplevelse med færre besøgende og muligheden for at se flere dyreunger.
Vejret og klimaet i Zimbabwe
Vejret og klimaet i Zimbabwe varierer på grund af landets geografiske placering og forskelligartede terræn. Generelt har Zimbabwe et tropisk klima, men temperaturen og nedbøren kan således variere væsentligt afhængig af højden og regionen.
Den tørre sæson (april til oktober): I disse måneder er der meget lidt regn, og temperaturerne er relativt milde, især om natten. Dette er en fremragende tid til at besøge, hvis du er interesseret i at se meget vildt, da dyrene ofte samles omkring vandhuller. Dette er også en ideel tid til at opleve Victoria Falls, især mellem juni og august, da vandstanden er moderat, og du kan nyde en god balance mellem den brølende vandkraft og sigtbarhed.
Regntid (november til marts): Dette er sommermånederne i Zimbabwe (ligger syd for ækvator), hvor temperaturerne kan blive ganske høje. Nedbør kommer oftest i form af korte, kraftige regnskyl, ofte om eftermiddagen. Hvis du ønsker at se Victoria Falls i sin mest kraftfulde form, er månederne lige efter regnsæsonen, omkring marts til maj, bedst. Vandfaldet er på sit højeste, men vær forberedt på at blive våd fra den tætte dis!
I højlandsområderne som Eastern Highlands kan temperaturerne være decideret kølige, og der kan endda være frost om natten i de koldeste måneder. Ved lavere højder, såsom ved Zambezi-floden, forbliver temperaturerne dog ganske varme.
Klimatabel for Zimbabwe
Måned | Gennemsnitlig høj temperatur (°C) | Gennemsnitlig lav temperatur (°C) | Gennemsnitlig nedbør (mm) |
---|---|---|---|
Januar | 29 | 16 | 94 |
Februar | 28 | 16 | 90 |
Marts | 28 | 15 | 65 |
April | 27 | 12 | 28 |
Maj | 25 | 9 | 8 |
Juni | 23 | 6 | 3 |
Juli | 23 | 6 | 2 |
August | 25 | 8 | 3 |
September | 28 | 11 | 8 |
Oktober | 29 | 14 | 23 |
November | 29 | 16 | 56 |
December | 29 | 16 | 85 |
Ofte stillede spørgsmål om rejser til Zimbabwe
Vi har samlet en FAQ med de spørgsmål, vi hyppigst modtager fra vores gæster, der skal rejse til Zimbabwe. Her finder I svarene på disse spørgsmål, så I kan forberede jer bedst muligt på jeres eventyr i Zimbabwe.
Er der specielle regler eller etikette, jeg skal være opmærksom på, når jeg besøger Zimbabwe?
Generel høflighed og respekt for lokale skikke og traditioner er værdsat. At spørge om tilladelse før fotografering af personer er god praksis. Peger med en pegefinger kan betragtes som uhøfligt.
Hvordan er internettet og mobil dækning i Zimbabwe?
I større byer og turistområder er internettet og mobilforbindelsen generelt god, men det kan være langsomt eller fraværende i mere landlige områder.
Er der malariarisiko i Zimbabwe?
Ja, malariarisiko findes i visse dele af Zimbabwe, især i lavlandet. Det anbefales at tage forebyggende medicin og følge andre forholdsregler som brug af myggespray.
Hvad er nogle af de vigtigste kulturelle attraktioner eller festivaler i Zimbabwe?
Nogle bemærkelsesværdige steder inkluderer Great Zimbabwe Ruins, Khami Ruins, og National Gallery i Harare. Festivaler som Harare International Festival of the Arts og Bulawayo Music & Arts Festival er kendte for at fremvise lokal kunst og kultur.
Hvad er hovedstaden i Zimbabwe?
Harare er hovedstaden og den største by i Zimbabwe.
Hvornår er den bedste tid at besøge Victoria Falls?
Victoria Falls kan opleves hele året, men for en balance mellem vandkraft og visuel klarhed er juni til august ideelt. For at se dem på deres mest kraftfulde, prøv marts til maj.
Hvilke sprog tales i Zimbabwe?
Engelsk er det officielle sprog, men Shona og Sindebele er de mest udbredte indfødte sprog.
Er det sikkert at rejse til Zimbabwe?
Generelt ja, men som med alle rejsemål er det klogt at følge lokale råd, undgå rejse om natten og tage sædvanlige forholdsregler.
Hvilken valuta bruges i Zimbabwe?
Zimbabwe bruger primært den amerikanske dollar og sydafrikanske rand efter afviklingen af den lokale valuta.
Hvad kan man se i Zimbabwe udover Victoria Falls?
Zimbabwe byder på mange attraktioner som Hwange National Park, Great Zimbabwe Ruins, Matobos National Park og Eastern Highlands.
Er der krav om visum for at besøge Zimbabwe?
Visumkrav varierer afhængigt af nationalitet. Men som dansk statsborger skal du have udstedt et visum ved ankomsten.
Hvordan er vejret og klimaet i Zimbabwe?
Zimbabwe har et tropisk klima, med en tør sæson fra april til oktober og en regnsæson fra november til marts.
Hvilke vacciner anbefales før rejser til Zimbabwe?
Typiske anbefalinger inkluderer vaccinationer mod hepatitis A, tyfus, polio, difteri og gul feber. Vi anbefaler ALTID at du kontakter din egen læge eller vaccinationsklinik for korrekt lægelig rådgivning.
Vil du vide mere om rejser til Zimbabwe
Har du brug for mere information om rejsen til Zimbabwe? Så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os hos Tembo Safari. Du kan eventuelt også kontakte det danske konsulat i Zimbabwe, der altid er behjælpelig med spørgsmål. Ja, og så naturligvis Zimbabwes ambassade i Skandinavien, som har kontor i Stockholm.