Sådan bør en safari opleves – vild, autentisk og uforstyrret
På en safarirejse til Botswana får du chancen for at udforsk det sydlige Afrikas utæmmede hjerte. Selvom nabolandene hver især også er berømte for deres naturrigdomme, har Botswana alligevel en særlig status, når det gælder safarioplevelser. Her finder du nogle af Afrikas mest enestående og uberørte økosystemer med et dyreliv, der uforstyrret følger dets egen rytme.
Tag med os på safari i Botswana og oplev det fantastiske Okavango Delta. Det er her, Okavango-floden på sin vej fra Angola møder Kalahari-ørkenen og skaber et af verdens største indlandsdeltaer – et frodigt paradis, hvor elefanter, løver, flodheste og utallige fuglearter lever side om side i et unikt økosystem, der ændrer sig med årstidernes vandstrømme. Området er naturligvis optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Eller besøg Chobe National Park, hvor du finder Afrikas måske største koncentration af vilde dyr, der inkluderer en af de største bestande af elefanter i Afrika. Men dit hjerte vil nok også slå et ekstra slag, når du støder på de leoparder, bøfler og vilde hunde, som du også har gode chancer for at møde på en guidet safaritur i denne smukke nationalpark.
Det er naturen, der stjæler rampelyset på en rejse til Botswana, men landet byder også på en fascinerende kulturarv. Her kan du møde de lokale stammer, der stadig lever i tæt forbindelse med naturen og måske prøve kræfter med deres gamle jagtteknikker eller lade dig rive med af rytmerne fra deres traditionel musik.
En ægte safarioplevelse med høj komfort
På din safarirejse i Botswana har du mulighed for både luksuriøs indkvartering, hvor komforten er helt i top, og camping safari midt inde i nationalparkerne, hvor du falder i søvn til løvernes fjerne brøl og vågner til solopgangen over den afrikanske vildmark – helt tæt på naturen, uden forstyrrelser, kun dig og det vilde Afrika. Der er noget helt særligt ved at se landskabet åbne sig under dig på en flyvetur over Okavango-deltaet eller mærke adrenalinen, når du med din guide følger dyrenes spor til fods. Hver oplevelse giver et nyt perspektiv på det storslåede dyreliv og de uberørte vidder i Botswana.
Sikkerhed og bæredygtighed er centralt for landets turisme, og hos Tembo Safari arbejder vi tæt sammen med de lokale samfund for at sikre en positiv indvirkning både på miljøet og de mennesker, der kalder dette storslåede land for deres hjem.
Glæd dig til at opleve Afrika, når det er bedst. En safari i Botswana er ikke bare en rejse; det er et eventyr, der vil sætte sig i din sjæl og give dig en dybere forbindelse til naturen og ikke mindst give dig en chance for at opleve safari i sin reneste, mest autentiske form.