Fra 31.695 kr. pr. person
Beskrivelse
Oplev en sommerferie ud over det sædvanlige med en familievenlig safarirejse til Tanzanias vilde natur og eksotiske strande. Fra spektakulære safarioplevelser på de afrikanske savanner til afslappende dage ved det turkisblå hav på Zanzibar, venter der et eventyr fyldt med minder for livet.
Rejsen begynder i nogle af Tanzanias mest berømte safariområder, hvor I kommer tæt på Afrikas ikoniske dyreliv. I udforsker Tarangires imponerende landskaber med mægtige baobabtræer og store elefantflokke, oplever de træklatrende løver i Lake Manyara og er på safari i det storslåede Ngorongorokrater, der er hjemsted for et utroligt rigt dyreliv. Hver nationalpark byder på unikke naturoplevelser, hvor I får mulighed for at opleve dyrene i deres naturlige habitat.
Efter spændende dage på safari går rejsen videre til Zanzibar, hvor hvide sandstrande og krystalklart hav venter. I bor på charmerende Ocean Paradise Resort, der danner rammen om den perfekte afslutning på jeres eventyr. Her kan I nyde solen, tage på snorkelture i det farverige koralrev, udforske den historiske bydel Stone Town eller tage på en sanselig krydderitur og opleve øens rige historie og kultur.Denne rejse er mere end blot en sommerferie, det er en mulighed for at opleve en af verdens mest betagende rejsemål sammen som familie. Træd væk fra hverdagen og ind i et eventyr, der skaber varige minder for dig og dine.
» Se alle kombinationer af safari og badeferie i Tanzania her
Rejseprogram
Denne rejse er vores forslag til et uforglemmeligt eventyr, men husk, at alle rejser kan tilpasses dine ønsker. Vores eksperter står klar til at skræddersy rejsen, så den bliver lige, som du drømmer om.
Jeres eventyr begynder med afrejse fra København. Undervejs har I et flyskifte, før rejsen fortsætter mod Afrika. På den oversøiske strækning kan I læne jer tilbage og nyde en behagelig flyvning med inkluderede måltider og drikkevarer.
Ved ankomsten til Kilimanjaro International Airport bliver I mødt af jeres private, engelsktalende chaufførguide, og herefter går turen mod Tarangire. Undervejs ændrer landskabet sig gradvist fra det frodige højland til savannens varmere og mere tørre omgivelser.
I fortsætter til Sangaiwe Tented Lodge, som ligger naturskønt placeret blot få minutters kørsel fra indgangen til Tarangire Nationalpark. Her bor I i rolige omgivelser tæt på naturen og med en ideel placering for dagens første safarioplevelser.
Om eftermiddagen tager I på safarikørsel i Tarangire Nationalpark. Parken er især kendt for sine mange elefanter, imponerende baobabtræer og Tarangire floden, der snor sig gennem landskabet og tiltrækker et rigt dyreliv.
I kører gennem åbne sletter, akacieområder og tættere bush på udkig efter elefanter, giraffer, zebraer, gnuer og forskellige antiloper. Med lidt held kan I også opleve løver eller andre rovdyr. Tarangire har desuden et imponerende fugleliv, som giver ekstra farve til de varierede landskaber.
Efter jeres første safarikørsel vender I tilbage til lodgen, hvor I kan nyde middagen og en rolig første aften i den tanzaniske natur.
Indkvartering på Sangaiwe Tented Lodge med alle måltider inkluderet.
Efter morgenmaden tager I på morgensafari i Tarangire Nationalpark. De tidlige timer er et dejligt tidspunkt at opleve parken, mens temperaturen stadig er behagelig, og mange dyr er aktive.
I udforsker forskellige dele af parken og holder blandt andet udkig efter Tarangires store elefantflokke, giraffer, bøfler, zebraer og antiloper. Jeres chaufførguide følger dyrenes bevægelser og tilpasser dagens safarikørsel efter, hvor aktiviteten er størst.
Midt på dagen kan I få picnicfrokost i nationalparken, hvis I ønsker mest mulig safaritid eller vende tilbage til lodgen for frokost og afslapning, skulle behovet være for det.
Efter frokost venter endnu mere safari. Sidst på eftermiddagen er lyset blødere, hvilket giver savannen en smuk gylden farve. Samtidig begynder temperaturen at falde. Det kan få både planteædere og rovdyr til at blive mere aktive. I holder blandt andet øje med løver og hyæner, mens elefanterne ofte er et naturligt højdepunkt i Tarangire.
Efter en hel dag med safari vender I tilbage til Sangaiwe Tented Lodge, hvor middagen venter.
Standard indkvartering Sangaiwe Tented Lodge med alle måltider inkluderet
Efter morgenmaden forlader I lodgen og kører mod Lake Manyara Nationalpark, hvor dagens safari venter. Parken ligger smukt ved foden af Great Rift Valleys stejle skrænter og byder på en usædvanlig variation af landskaber på et forholdsvis lille område.
I kører gennem frodige skovområder, åbne græssletter og vådområder langs søen på udkig efter elefanter, giraffer, bøfler, zebraer og bavianer. Lake Manyara er desuden kendt for sine træklatrende løver, som I med lidt held kan opleve hvilende i træernes grene. Søen og vådområderne tiltrækker samtidig et rigt fugleliv med både pelikaner, flamingoer og andre vandfugle.
Undervejs nyder I jeres medbragte picnicfrokost i parken, så der er god tid til at udforske de forskellige områder og følge dyrelivet.
Efter dagens safari fortsætter I mod Karatu og Ngorongoro Country Lodge, hvor I skal bo de kommende to nætter. Lodgen ligger omgivet af frodige haver og danner en behagelig base for næste dags store oplevelse i Ngorongorokrateret.
Aftenen er til afslapning og middag på lodgen, inden endnu en spændende safaridag venter.
Indkvartering på Ngorongoro Country Lodge med alle måltider inkluderet.
Efter morgenmaden på Ngorongoro Country Lodge, begiver I jer ud på en uforglemmelig rejse til det majestætiske Ngorongorokrater, et af Afrikas største vidundere. Med jeres private chaufførguide ved roret, kører I op ad de snoede veje, der fører til kraterets kant, hvorfra I får det første glimt af denne betagende naturskønne skat.
Nedstigningen til kraterbunden er en eventyrlig tur, der fører jer gennem frodige skove til den åbne savanne nedenfor. Ngorongorokrateret er et mikrokosmos af afrikansk vildmark med en utrolig koncentration af dyreliv. Her har I mulighed for at se "The Big Five" - elefant, løve, bøffel, leopard og næsehorn - samt et væld af andre dyr som zebraer, gnuer, gazeller og hyæner.
I har medbragt picnic madpakker, så I kan nyde en frokost i det fri med udsigt over det dyreliv, der samles omkring kraterets vandhuller. Det er en unik oplevelse at spise frokost i hjertet af denne vilde og uberørte del af verden.
Efter frokosten fortsætter jeres safarikørsel, hvor I udforsker de forskellige habitater, krateret har at byde på. I vil blive forbløffet over den naturskønne skønhed og den utrolige biodiversitet, der findes i dette naturlige paradis.
Når eftermiddagen går på hæld, begiver I jer på den spændende opstigning ud af krateret og tilbage til Ngorongoro Country Lodge. Her kan I slappe af, tage en forfriskende dukkert i poolen og reflektere over dagens utrolige oplevelser, mens I nyder en velsmagende middag under den afrikanske stjernehimmel.
Indkvartering på Ngorongoro Country Lodge med alle måltider inkluderet.
Efter morgenmaden kører I tilbage mod Arusha, hvor I nyder frokosten, inden I flyver videre til Zanzibar. Her skifter rejsen karakter, når safariens åbne landskaber afløses af tropisk varme, kokospalmer og Det Indiske Ocean.
Ved ankomsten bliver I mødt og kørt til Ocean Paradise Resort & Spa på Zanzibars nordøstkyst, hvor I skal bo de kommende syv nætter. Resortet ligger direkte ved en hvid sandstrand og er omgivet af en stor tropisk have med palmer og traditionelle makuti tage.
Her er der gode rammer for afslapning efter safarien. I kan nyde det store swimmingpoolområde, stranden og det varme hav eller forkæle jer selv med en behandling i spaen. Der er desuden mulighed for aktiviteter som snorkling og dykning for jer, der gerne vil opleve livet under havoverfladen.
De kommende dage er jeres egne, og I kan kombinere afslappende strandliv med nogle af Zanzibars mange natur og kulturoplevelser.
Indkvartering på Ocean Paradise Resort & Spa med halvpension inkluderet.
Disse dage er helt jeres egne og kan nydes i præcis det tempo, I ønsker. Ocean Paradise Resort & Spa danner en dejlig ramme om badeferien med tropiske haver, kokospalmer, swimmingpool og den hvide sandstrand lige ud til Det Indiske Ocean.
I kan tilbringe dagene ved stranden eller poolen, tage en svømmetur i det varme hav eller forkæle jer selv med en behandling i resortets spa. Har I lyst til mere aktivitet, er der mulighed for blandt andet snorkling og dykning ved Zanzibars koralrev.
Ønsker I at opleve mere af øen, kan dagene kombineres med forskellige udflugter. Besøg eksempelvis en krydderiplantage, oplev de røde colobusaber i Jozani Forest eller tag på en sejltur i en traditionel dhow.
Med flere dage samme sted er der god tid til både oplevelser og afslapning, uden at kalenderen behøver at være fyldt. I bestemmer selv, om dagen skal byde på eventyr eller blot på palmer, strand og Det Indiske Ocean.
Indkvartering på Ocean Paradise Resort & Spa med halvpension inkluderet.
I har det meste af dagen til jeres rådighed, hvor I kan nyde den sidste tid på jeres lækre strandresort.
Om eftermiddagen bliver i hentet af en repræsentant fra Tembo Safari, som tager jer med til lufthavnen hvor i påbegynder jeres hjemrejse.
Efter flyskifte ankommer I atter til København, hvor jeres afrikanske eventyr finder sin afslutning.
Velkommen hjem til hverdagen, med en kuffert fyldt med uforglemmelige oplevelser fra det vilde og smukke Afrika.
Anbefalede hoteller på denne rejse
Tag et kig på de udvalgte hoteller for denne rejse. Husk, at vi altid kan tilpasse rejsen og lave et tilbud, der matcher dine specifikke ønsker.
Standard
Natascha
Prisoversigt på rejsen
Alle priser er pr. person og er vejledende og kan variere afhængigt af flypriser, sæson og tilgængelighed.
| Afrejse | Ved 2 personer | Ved 4 personer | Ved 6 personer |
|---|---|---|---|
| 30. juni 2027 fra København | 36.995 | 32.995 | 31.695 |
| 16. juli 2027 fra København | 38.595 | 34.495 | 32.995 |
| Afrejse | Teenager | Barn | Enkeltværelse |
|---|---|---|---|
| 30. juni 2027 fra København | -2.100 | -9.800 | +2.200 |
| 16. juli 2027 fra København | -1.900 | -10.000 | +3.000 |
Børnepris gælder for børn fra 2 til 11 år, når barnet bor på værelse med 2 voksne. Der er plads til maksimalt 2 voksne og 1 barn pr. værelse.
Teenagerpris gælder fra 12 til 16 år og anvendes desuden for børn under 12 år, når værelsesfordelingen ikke giver mulighed for børnepris, eksempelvis ved 1 voksen og 1 barn eller 2 børn på eget værelse.
*Vi har et begrænset antal pladser på denne rejse. Rejsen sælges derfor med forbehold for ledig kapacitet på reservationstidspunktet. Prisen gælder udelukkende for nye rejsebestillinger.Fakta om Rejsen
Rejsen inkluderer:
- Flyrejse på økonomiklasse t/r
- Alle lufthavnsskatter & afgifter
- Privat safaribil og engelsktalende chaufførguide
- Safariindkvartering i henhold til program
- Alle måltider under safarien
- Flyrejse Arusha - Zanzibar
- Transfer fra Zanzibar lufthavn - Ocean Paradise Resort t/r
- 7 x overnatninger på Ocean Paradise Resort inkl. halv pension
- Bidrag til rejsegarantifonden
- Adgang til 24-timers nødtelefon
Rejsen inkluderer ikke:
- Drikkevarer & drikkepenge
- ikke nævnte måltider
- Rejse & afbestillingsforsikring
- Vaccinationer
- Visum til Tanzania
- Private udflugter f.eks. ballonsafari
- Obligatorisk sundhedsforsikring på Zanzibar
- Alt som ikke fremgår under "Rejsen inkluderer"











