Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Pakkerejser er jeres sikkerhed Sikre mellemlandinger inkluderet
    Fast pris ved bestilling
    Rejser til Afrika i juli

    Safari-rejser til Afrika i juli 2026 & 2027

    Juli er en af de bedste måneder at rejse til Afrika!

    Juli er en af de mest eftertragtede måneder at rejse til Afrika, hvor kontinentet viser sig fra sin allerbedste side. Det er en tid, hvor safarioplevelserne når nye højder, og hvor I kan opleve nogle af naturens mest spektakulære begivenheder, som den store migration i Kenya og Tanzania. Læs med her og se, hvor det er bedst at rejse på safari i juli med Tembo Safari 👇

    De frodige landskaber, kombineret med solrige og tørre dage, skaber perfekte betingelser for at udforske Afrikas vilde dyreliv i juli. Samtidig er det en ideel måned for en afslappende badeferie på nogle af Afrikas smukkeste strande, hvor Zanzibar, Mauritius og Seychellerne byder på varmt badevand og betagende kystlinjer.

    I juli kan I forvente færre regnbyger og behagelige temperaturer i de fleste afrikanske safariområder, hvilket gør det til en af de bedste tidspunkter at tage på safari. Fra de store sletter i Serengeti til Okavango-deltaets vandveje, er der rig mulighed for at opleve Afrikas dyreliv i al dets pragt.

    Uanset om I drømmer om at følge migrationen gennem Masai Mara, eller bare vil nyde roen på en tropisk strand på Mauritius, er der garanti for mange store oplevelser på en rejse til Afrika i juli.

     

    Gode rejsemål i Afrika i juli 2026 & 2027

    Hvordan er vejret i Afrika i juli

    Juli byder på fremragende vejrforhold i store dele af Afrika. I Østafrika, herunder Kenya og Tanzania, er det tørt og solrigt, hvilket gør det til den perfekte tid for safari. Temperaturen er behagelig, og den store migration af gnuer og zebraer når sit højdepunkt i Masai Mara, hvilket gør det til en af de bedste tidspunkter at besøge området.

    I Sydafrika er juli vinter, men vejret er stadig mildt og tørt, hvilket gør det ideelt til safari, især i Kruger Nationalpark, hvor den tørre og mere sparsomme vegetation gør det lettere at spotte dyrene. I Cape Town er vejret køligere og mere ustadigt, men området kan alligevel være værd at besøge. For eksempel hvis I vil møde havets kæmper.

    På kystdestinationer som Zanzibar, Mauritius og Seychellerne er juli også en fantastisk måned. Solrige dage og varmt vand gør det ideelt til en afslappende ferie ved havet. På Mauritius bør man dog undgå østkysten, da den kraftige vind i denne periode kan gøre forholdene mindre behagelige.

    Her skal I rejse hen: De 8 bedste rejselande i juli

    1️⃣ Kenya

    Juli er højsæson for safari i Kenya. Den store migration ankommer til Masai Mara, hvilket giver uforglemmelige naturoplevelser. Dyrelivet er rigt, og de solrige, tørre forhold skaber perfekte betingelser for safari. Kenyakysten byder også på smukt vejr og varmt badevand, perfekt til at kombinere safari med en afslappende strandferie.

    2️⃣ Tanzania

    Ligesom Kenya er Tanzania en populær destination i juli. Den store migration bevæger sig gennem Serengeti, hvilket giver mulighed for spektakulære naturoplevelser i dette berømte naturområde. Tarangire Nationalpark er også fremragende til en safari i denne periode, da dyrelivet koncentreres omkring de få tilbageværende vandhuller. Vil I slutte af på Zanzibar med en badeferie, kan I forvente solrige dage og et indbydende lunt hav.

    3️⃣ Uganda

    Juli er en af de mest solrige måneder i Uganda, hvilket gør det til et ideelt tidspunkt for både safari, gorillatrekking i Bwindi og chimpansetrekking i Kibale. Tørtiden betyder færre mudrede stier og dermed mere tilgængelige vandreruter, og opklaringen gør det generelt nemmere at spotte dyrene og nyde landets betagende landskaber.

    4️⃣ Sydafrika

    Juli byder på mildt vintervejr i Sydafrika, som er ideelt til safari. Kruger Nationalpark er på sit bedste med sparsommere vegetation, der gør dyrelivet lettere at spotte. Cape Town er køligere, og kan med sit ustadige vejr i juli generelt ikke anbefales. Dog er det en måned, hvor hvalsæsonen begynder langs Western Cape-kysten og normalt byder på gode chancer for at se hvaler tæt på kysten, for eksempel ved Hermanus. Så har I lyst til en rejse med safarioplevelser både til lands og vands, kan dette område faktisk også være interessant i juli, selv om vejret ved kysten kan være omskifteligt.

    5️⃣ Botswana

    Juli er en rigtig god måned til safari i Botswana. Det kan måske lyde paradoksalt, men selv om juli hører til blandt årets tørreste måneder, er det netop nu, at vandet spiller en central rolle for safarioplevelserne. Okavango-deltaet har sin højeste vandstand, fordi regnvandet fra det angolanske højland ankommer til floddeltaet med forsinkelse. Det skaber fantastiske muligheder for safari til både lands og vands, herunder de traditionelle mokoro-ture. Chobe Nationalpark gør sig også godt i juli, hvor I kan opleve store flokke af elefanter.

    6️⃣ Zimbabwe

    I juli er Victoria Falls stadig et mægtigt syn, selv om vandstanden er mindre end tidligere på året. Det lyder måske som en ulempe, men mindre vandmængde betyder faktisk, at den tætte tåge, som ofte omgiver vandfaldene, letter, så de træder tydeligere frem. Det åbner også for en af de mere vilde oplevelser i området, nemlig Devils Pool, det naturlige klippebassin lige på kanten af faldet, som kun er tilgængelig når vandstanden er lav nok. Hwange Nationalpark byder på gode safarier i juli, hvor tørtiden får dyrene til at samles omkring vandhullerne.

    7️⃣ Seychellerne

    Også på Seychellernes ude i Det Indiske Ocean er juli midt i tørtiden, der strækker sig fra april til oktober. Det er altså en måned, hvor der er bedst mulighed for at nyde det, som øgruppen er kendt for. Det klare vand giver således optimale forhold for snorkling og dykning, og strandene er ekstra indbydende i denne solrige måned.

    8️⃣ Mauritius

    Juli er en god måned at rejse til Mauritius, eventuelt som afslutningen på en safari i Sydafrika. Det er en måned, hvor vejret normalt er mildt og solrigt, hvilket indbyder til en afslappende strandferie. Men klan I løsrive jer fra kystens flotte strande, byder de mere komfortable temperaturer i juli også på gode betingelser for at udforske øens indre. I kan tage på vandreture i nationalparker og gennem det frodige landskab uden at få (alt for meget) sved på panden.

     

     

    Udvalgte rejseforslag til Afrika i juli 2026 & 2027

    Pakkeliste til juli: tænk i lag-på-lag

    Juli er vintermåned på den sydlige halvkugle, og det kan faktisk godt mærkes desto længere syd for ækvator, I kommer. I Botswana ligger temperaturen for eksempel ofte omkring 25 sommerlige grader om dagen, men om natten kan den godt falde til 5-6 grader. Det er nok ikke den slags temperaturer, de fleste umiddelbart forbinder med Afrika.

    Tættere på ækvator, som i Kenya og Tanzania, er udsving mellem sommer og vinter typisk mere beskedent temperaturmæssigt. Her kan der også være køligt i højderne, men først og fremmest er de lidt lavere vintertemperaturer i juli bare ideelle til aktive safarioplevelser.

    Præcis, hvor i Afrika I rejser til, kan derfor også betyde en del for, hvad der bør være på jeres pakkeliste i juli. Også indenfor de enkelte lande, kan der være forskel. Går rejsen for eksempel til Sydafrika, er forholdene på en safari i Kruger Nationalpark i den nordøstlige del af landet således meget anderledes end nede ved Cape Town nede på den sydvestlige spids, hvor I typisk skal trække yderligere 5-6 grader fra både dag og nat. Samme land, meget forskelligt vejr.

    Den bedste tilgang, når I pakker til en safarirejse i juli, er derfor at pakke, så I har noget til begge ender af temperaturskalaen. Dermed ikke sagt, at I får brug for de tykke vinterfrakke, men tænk gerne i lag. At I altså har tøj med, så I har mulighed for at trække i en varm trøje eller fleece på de tidlige morgensafarier, hvor kulden sidder i luften, og lettere sommertøj senere på dagen, når solen for alvor har fået magt. Med lag-på-lag princippet vil I være rustet til det meste i Afrika i juli.

    Book jeres rejse til Afrika i god tid

    Juli er højsæson på mange af Afrikas mest populære rejsemål. Det skyldes dels at klimaet mange steder er tæt på ideelt til safari i denne måned med tørt vejr og behagelige temperaturer, dels at det er sommerferietid i store dele af verden.

    Det betyder øget efterspørgsel på både fly til Afrika, lodges og parker, og priserne afspejler det. Vil I afsted i juli, anbefaler vi derfor, at I kontakter os i god tid. Så har vi flest muligheder for at sammensætte en rejse, der tager højde for jeres lige præcis jeres ønsker til oplevelser, og som sikrer jer de bedste pladser til de bedste priser.

    Gratis online rejseforedrag

    Drømmer du om Kenya?

    Få inspiration til safari, kultur og de bedste rejseruter fra vores Kenya ekspert Andreas.

    20. august
    Kl. 19.00
    Online
    Med Andreas

    Du modtager link til foredraget på email. Vi sender ikke spam.