Botswanas første nationalpark, Chobe National Park, er opkaldt efter den majestætiske Chobe-flod, der løber som en livsnerve gennem området. Det er floden, der skaber grundlaget for det rige og utroligt varierede dyreliv, som gør en safari i Chobe så speciel. Her finder du en af verdens største bestande af elefanter – det er et syn, der vil tage pusten fra dig, når de store flokke samles ved floden for at drikke og bade. Men det er ikke kun elefanterne, der gør Chobe til en enestående safaridestination. Fra græssende bøfler og giraffer på de åbne sletter til krokodiller og flodheste i floden, er dette et sted, hvor du vil opleve Afrikas vilde natur virkelig kommer til live.
På et game drive i vintermånederne, hvor landskabet er tørt og åbent, kan du se hundredevis af elefanter, bøfler og andre dyr samles ved Chobe-flodens bred for at drikke og bade. Synet af de store flokke af majestætiske elefanter er et højdepunkt på enhver safari i Chobe. En sejltur, hvor I glider stille ned ad floden og ser flodheste, der bryder vandoverfladen med deres karakteristiske grynten, og krokodiller, der ligger på lur langs bredden er også en uforglemmelig oplevelse. Sidst, men ikke mindst, er Chobe kendt for sit fugleliv med arter lige fra isfugle til fiskeørne.