Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Pakkerejser er jeres sikkerhed Sikre mellemlandinger inkluderet
    Fast pris ved bestilling
    Lake Victoria

    Rejser til Lake Victoria

    Fugleliv, flodheste og lokale landsbyer giver Lake Victoria sit helt eget præg. Afrikas største sø minder jer om, at naturoplevelser i Tanzania ikke er forbeholdt savannens vidder.

    Lake Victoria fylder meget på landkortet og i hverdagen for de mennesker, der bor omkring den. Omkring halvdelen af Afrikas største sø ligger i Tanzania, og her kan I opleve et rigt fugleliv, flodheste og krokodiller, der glider gennem vandet, som om de ejer det hele. Victoriasøen er dog også helt afgørende for de lokalsamfund, der lever ved dens bredder, og som åbner døren for spændende møder og kulturoplevelser, hvis I har lyst til at dykke lidt dybere ned i livet omkring den.

    Det er måske ikke en rejse til Lake Victoria, I tænker på som det allerførste, når ferieplanerne peget mod Tanzania. Muligheden for at tage på safari i Serengeti Nationalparken eller bestige Kilimanjaro fylder ofte mere, men denne enorme sø gemmer på en række store oplevelser, der sagtens kan måle sig med landets mere kendte attraktioner.

     

    #image_title

    93% af vores gæster
    vil rejse med os igen

    tp logo

    Fremragende!
    4,8 af 5

    #image_title

    Vores gæster giver 
    vores service 9,7 af 10

    Rejser hvor Lake Victoria indgår

    Vi har samlet en række rejseforslag, hvor Lake Victoria indgår som en del af oplevelsen. På disse rejser kan I kombinere den store sø med Tanzanias mange andre spændende destinationer. Vi hjælper jer med at tilpasse rejsen, så I får en god kombination af oplevelser, komfort og fleksibilitet.

    En sø på størrelse med et hav i hjertet af Østafrika

    Lake Victoria er enorm i enhver forstand. Det er verdens næststørste ferskvandssø målt på areal, og den er over halvanden gang større end Danmark. Når I står på bredden og kigger ud over vandet, kan det derfor føles mere som at stå ved havet end ved en sø, for horisonten forsvinder i et blågråt skær, der strækker sig så langt øjet rækker.

    Søen ligger i den østlige del af Afrika og deles mellem Tanzania, Uganda og Kenya. Tanzania og Uganda råder over størstedelen, mens Kenyas andel er mere beskeden. I nord finder I søens eneste udløb, hvor vandet fortsætter sin rejse som den Hvide Nil. Det var netop jagten på Nilens kilde, der førte den britiske opdagelsesrejsende John Hanning Speke frem til Victoriasøen i 1858. På det tidspunkt var søen allerede kendt af arabiske handlende som Ukerewe, men Speke valgte at opkalde den efter den daværende britiske monark, dronning Victoria.

    I dag er Lake Victoria omgivet af nogle af Østafrikas mest befolkede områder. Rundt om søens bredder ligger små fiskerlandsbyer såvel som større byer. Ugandas hovedstad, Kampala, breder sig for eksempel mod nordvest, og søen fungerer som en livsnerve for store dele af regionen. Her leves hverdagen af fiskeri, handel og transport på vandet, men samtidig ligger store naturområder som Serengeti Nationalpark i Tanzania og Masai Mara Naturreservatet i Kenya forbløffende tæt på. Det giver Lake Victoria en særlig rolle i Østafrika, hvor både mennesker og natur er dybt forbundet til den gigantiske sø.

    Oplevelser på og omkring Victoriasøen

    En rejse til Lake Victoria giver jer mulighed for at komme tæt på livet omkring en unik sø. I kan tage med på en sejltur ud på vandet sidst på dagen, hvor solnedgangen farver himlen i varme toner, måske mens I nyde en friskfanget fisk. Langs bredderne og ude på de mindre øer ligger små fiskerlandsbyer, hvor I kan få et indblik i hverdagen, der i høj grad er knyttet til vandet. Flere steder tilbydes også mulighed for at I selv kan fiske, udforske søen på kano- eller kajakture, hvis I gerne vil have en mere aktiv oplevelse og mærke søens rytme på nært hold.

    Uanset hvordan I vælger at udforske Lake Victoria på rejsen, er det en god idé at have en kikkert med. Der er hundredvis af fuglearter her, og det er ofte ude på vandet eller langs bredderne, at I får de bedste kig.

    Victoriasøens natur

    Naturen i og omkring Lake Victoria er mangfoldig, ikke mindst når det gælder dyrelivet. Noget af de mest iøjnefaldende er det rige fugleliv, hvor alt fra elegante traner til farvestrålende småfugle holder til langs bredderne og ude på øerne. Under vandoverfladen lever stadig hundredvis af cichlidearter, selvom mange har været presset af den udsatte rovfisk nilaborren.

    Nogle steder kan I være heldige at se familier af flodheste, der ligger i vandskorpen og følger jer med øjne, der lige akkurat bryder overfladen. Eller måske opdager I pludselig Nilkrokodillerne, når de glider næsten lydløst gennem det lave vand, eller nogle af de mere tilforladelige oddere og skildpadder, som også har deres hjem i Victoriasøen. Men det er ikke kun i og omkring vandet, at søen byder på store naturoplevelser.

    En kort sejltur fra Entebbe (Uganda) ligger for eksempel en lille ø, Ngamba Island, med et reservat for chimpanser, som giver jer mulighed for at komme tæt på en helt anden del af regionens dyreliv. I modsatte ende af søen, som hører til Tanzania, ligger den større Rubondo Island, der er udpeget som nationalpark. Selvom det er landets mindste nationalpark, rummer øen meget af det, man forbinder med en safari. Her kan I således støde på elefanter, giraffer, aber og antiloper, der måske nok er blevet bragt hertil i sin tid, men som nu lever frit og har gjort øen til deres egen.

    Aktiviteter ved Lake Victoria

    Ved Lake Victoria kan I udforske et rigt dyreliv og søens landskaber på forskellige måder. Uanset om det er på sejlture for at komme helt tæt på dyrene i og omkring vandet, eller måske møde de lokalsamfund, der har levet af og med søen i generationer.

    Praktisk information og rejsetips til Lake Victoria

    Når I rejser til Victoriasøen i Tanzania med Tembo Safari, kan I trygt læne jer tilbage og nyde oplevelsen. Alle det praktiske holder vi styr på. Lige fra flyrejsen til jeres aktiviteter på søen tager vi hånd om. Herunder er dog nogle nyttige tips og praktisk information, som er godt at vide før afrejse.

    Penge: Den lokale valuta er tanzaniske shillings (TZS), men amerikanske dollars (USD) accepteres ofte også. Det kan derfor være en fordel at medbringe mindre sedler i dollars til at betale drikkepenge, entreer og småindkøb. Kreditkort accepteres på større hoteller og lodges. Uden for de større byer og turistområder i Tanzania er kontanter dog ofte det eneste accepterede betalingsmiddel. Der er normalt mulighed for at hæve lokale valuta, for eksempel i lufthavnen eller i en af de større byer. Automater (ATM) findes i de fleste større byer, vær blot opmærksom på, at der kan være grænser for, hvor meget man kan hæve ad gangen.

    Transport: Ved søens sydlige ende ligger lufthavnen i Mwanza, hvorfra der er gode forbindelser til blandt andet Dar es Salaam og Kilimanjaro. Der er også gode vejforbindelser til Lake Victoria fra flere af Tanzanias større byer, og for eksempel Serengeti Nationalparken ligger kun få timers kørsel herfra, så søen kan fint indgå som en naturlig del af en rundrejse. Når I rejser med Tembo Safari, bliver transporten til og omkring Lake Victoria helt enkel. I bliver allerede i lufthavnen mødt af en engelsktalende chaufførguide. I slipper derfor for selv at skulle arrangere lokale transporter, som kan være lidt af en udfordring i denne del af Østafrika, hvor afstande, færgeruter og vejforhold hurtigt kan gøre logistikken bøvlet. I kan i stedet læne jer tilbage og nyde turen, mens guiden sørger for alt det praktiske undervejs.

    Sundhedsforhold: Som rejsende er det jeres eget ansvar at sikre, at I har de anbefalede eller obligatoriske vaccinationer. Det er også jeres eget ansvar at medbringe gyldige medicin- og vaccinationspapirer. Hvis I mellemlander, eller rejser mellem flere afrikanske lande, skal I også overholde disse landes vaccinationskrav. Derfor anbefaler vi, at I ALTID i god tid før afrejsen til Tanzania kontakter egen læge eller en rejsemedicinsk klinik for at få den rette rådgivning og vejledning om vaccinationer og medicin.

    Sprog og kultur: Det officielle sprog i Tanzania er swahili, men engelsk fungerer som et vigtigt andetsprog. Især i turistområder og safariparker kan I derfor normalt uden problemer begå jer på engelsk. De fleste guider, lodgepersonale og andre, I møder på en rejse til Lake Victoria, taler således et godt engelsk.

    Er det sikkert at rejse til Tanzania? Læs mere her →

    Hvornår er det bedst at rejse til Lake Victoria?

    Det bedste tidspunkt at rejse til Lake Victoria er i tørtiden fra juni til oktober. I de måneder er vejret som regel mest stabilt, himlen ofte klar, hvilket indbyder til at bruge dagene på bådture, fuglekig og andre aktiviteter ved og på søen. Det er også den sæson, der generelt giver de bedste safariforhold i Tanzania, så tager I på en rundrejse, passer et besøg ved søen fint ind i denne periode.

    Regntiden fra marts til maj kan byde på dage med tunge byger, men landskabet springer til gengæld ud i friske grønne farver, og området får en helt anden stemning. Vælger I at rejse i denne periode, er det en god idé at pakke vandtæt tøj og være indstillet på, at vejret kan give ændringer i programmet undervejs.

    Læs mere om klimaet i Tanzania her →