Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?

    Er det sikkert at rejse til Tanzania og Zanzibar?

    Tanzania og Zanzibar er essensen af det, mange af os forbinder med en safari i Afrika. Store savanner med græssende zebraer og jagende løver. Baobabtræer, der står som gamle skulpturer i landskabet. Store, åbne himmelstrøg over Serengeti, hvor gnuerne hvert år vandrer i hundredtusindvis, og kridhvide sandstrande på Zanzibar, hvor det turkisblå hav indbyder til ren afslapning.

    På en safarirejse i Tanzania kan I høre elefanternes dybe rumlen, før solen er stået helt op, køre gennem nationalparker med vind i håret og mærke den særlige stemning, når I er omgivet af uberørt natur. På Zanzibar venter rolige dage ved havet og eventyr i de smalle gader i Stone Town, der er fyldt med dufte, farver og liv. Dette er med god grund nogle af Afrikas mest populære rejsemål.

    Men måske tænker I på, om det egentlig er sikkert at rejse til Tanzania og Zanzibar. Hvad bør vi vide inden rejsen? Tøver I med at bestille rejsen, som måske er jeres første safaritur til Afrika, fordi I gerne vil blive klogere på sikkerheden, så læs med her, hvor vi sætter fokus på sikkerhed i Tanzania og Zanzibar 👇.

    Elefant krydser en vej ved Lake Manyara, Tanzania

    Rejs trygt til Tanzania – med den rette planlægning

    Når man kommer fra en del af verden, hvor det er helt normalt at bevæge sig frit rundt uden at skulle spekulere nævneværdigt over sin egen sikkerhed, kan det føles uvant, at det overhovedet skal være en overvejelse på rejsen. Men sådan er det, når man rejser til Tanzania og Zanzibar. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det ikke er alle områder, hvor I bare bør rejse rundt på egen hånd uden omtanke.

    Når det er sagt, er det vigtigt at sætte tingene i perspektiv: Alene Tanzania er 22 gange større end Danmark, og det gør en forskel. Sikkerhedssituationen varierer, alt efter hvor i landet man befinder sig. Nationalparkerne og vildtreservaterne hvor safarierne foregår, som Serengeti og Tarangire, er blandt de mest trygge områder at rejse i, især når I er af sted med en erfaren lokal guide og har en rejseplan, der både er tilrettelagt for at give jer de største oplevelser og tager højde for sikkerheden.

    Så ja, det er vigtigt at tage sine forholdsregler på en rejse til Afrika og kende sikkerhedssituationen de steder, I besøger. Men det betyder ikke, at du behøver lade bekymringer om sikkerhed spænde ben for rejsen. Med den rette planlægning og lokale kendskab er både Tanzania og Zanzibar fantastiske og trygge rejsemål.

    Rejsevejledning for Tanzania

    Som Udenrigsministeriet skriver i deres rejsevejledning for Tanzania, oplever de fleste, der besøger de populære turistområder i Tanzania, ingen problemer under rejsen.

    Samtidig gør ministeriet dog opmærksom på, at der i visse dele af landet kan være øget risiko. I skrivende stund frarådes for eksempel alle ikke-nødvendige rejser til Mtwara-regionen på grænsen til Mozambique i det sydlige Tanzania på grund af sikkerhedssituationen i området. Det er dog ikke en region, vi arrangerer rejser til.

    Vi tager altid udgangspunkt i Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning, de lokale myndigheder og vores egne kontakters tilbagemeldinger, når vi planlægger vores rejser og sender naturligvis ikke gæster til områder, hvor der frarådes rejseaktivitet. Vil I selv følge den aktuelle sikkerhedssituation i Tanzania, kan I gøre det på Udenrigsministeriets rejsevejledning her. Vi anbefaler desuden, at I henter appen Rejseklar, hvor I også kan holde jer opdateret om rejsevejledningen.

    Tembo Travel GroupTembo Travel Group
    Book et uforpligtende møde om vores safarirejser til Tanzania med én af vores rejseeksperter her >>

    Kriminalitet i Tanzania

    Tanzania er et venligt og gæstfrit land. Som turist er der alligevel nogle forholdsregler, som det er godt at tage, især i større byområder og på andre steder med mange mennesker. Den mest almindelige form for kriminalitet, der rammer rejsende, er lomme-, taske- og tricktyverier samt røverier. Det sker mest i storbyer som Dar es Salaam på travle markeder og busstationer, hvor mange mennesker er samlet.

    Derfor anbefales det generelt, at man undgår at bære smykker eller andre værdigenstande, der kan tiltrække uønsket opmærksomhed. Det samme gælder store kontantbeløb. Vil I for eksempel udforske markedet i Stone Town på Zanzibar, så medbring ikke mere, end I forventer at bruge, og opbevar for eksempel resten i en sikkerhedsboks på hotellet. Når I er på safari, kan I roligt have kamera og kikkert fremme uden at skulle tænke på lommetyve. Men hvis I bevæger rundt i en travl storby eller besøger et travlt marked, er det heller en god idé ikke at lade den slags værdigenstande hænge frit fremme.

    I bør heller ikke færdes alene efter mørkets frembrud, hverken til fods eller med lokal transport. Aftenerne nydes bedst i selskab og med planlagte transportløsninger, så I undgår uforudsete situationer. I kan se flere råd om at færdes sikkert i Tanzania i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Generelt er det med sund fornuft og lidt omtanke ikke svært at bevæge sig sikkert rundt som turist i Tanzania.

    Sundhed og vaccinationer

    Når I planlægger en rejse til Tanzania, kan I orientere jer om de aktuelle sundhedsforhold hos Statens Serum Institut, hvor der løbende opdateres med information om sygdomsrisici og anbefalede vaccinationer.

    Vi anbefaler dog også, at I i god tid (gerne et par måneder) inden afrejse kontakter jeres praktiserende læge eller en specialiseret vaccinationsklinik. De kan rådgive nærmere om, hvilke vaccinationer der er relevante for netop jeres rejse, og eventuelt udstede recept på malariaforebyggende medicin, hvis det er nødvendigt. Det er jeres eget ansvar at have de nødvendige vaccinationer, som eventuelt kræves ved indrejse til Tanzania, og hvis I også skal rejse til Zanzibar.

    Mere lavpraktisk er det godt at vide, at I ikke bør drikke vand fra hanen i Tanzania. Heldigvis er vand på flaske både billigt og nemt at få fat i stort set overalt i landet, også på safarilodges og i nationalparkerne. Det er en enkel måde at passe på maven og få en god rejseoplevelse.

    Lokale skikke

    Når I rejser rundt i Tanzania og på Zanzibar, vil I møde nye og fascinerende skikke og traditioner, som er en stor del af oplevelsen. Det gælder både, når I besøger en landsby på fastlandet, og når I bevæger jer rundt på Zanzibar, hvor befolkningen overvejende er muslimsk. Her giver det god mening at være opmærksom på de lokale normer og møde dem med respekt.

    Generelt vil I opleve, at hverdagen er præget af en mere konservativ kultur, og det er en fin gestus at have øje for dette. Uden for jeres hotel eller resort anbefales det for eksempel, at man vælger tøj, der dækker skuldre og knæ, og undgår meget korte shorts, nederdele og toppe uden ærmer, særligt på Zanzibar. Ved stranden og ved hotellets pool er badetøj naturligvis helt i orden.

    Møder I masaier på jeres safarirejse, enten i forbindelse med et landsbybesøg eller mere tilfældigt ude på savannen, vil I nok hurtigt lægge mærke til deres farverige klædedragter. De er ofte utroligt fotogene, men husk altid at spørge om lov, før I tager billeder af de lokale. Det er almindeligt, at de forventer en lille betaling for det, så vær forberedt på det og tag det som en del af mødet.

    Er dyrene farlige?

    Det er helt naturligt, hvis I på fprhånd sidder med en vis ærefrygt ved tanken om at skulle bevæge jer ud blandt elefanter, løver, flodheste og andre dyr, som lever frit og er blandt de mest kraftfulde på kloden. For der findes unægteligt farlige dyr i Tanzania, og Big Five, dvs. løve, elefant, næsehorn, bøffel og leopard, var oprindeligt ikke en liste over de mest populære dyr at se på safari, men en betegnelse for de dyr, som storvildtsjægere anså for at være de farligste at jage.

    Dyrene i Tanzanias nationalparker bør omgås respektfuldt, men de ser dog normalt ikke safarigæster som byttedyr. Det betyder, at I ofte kan komme helt tæt på en hvilende løvefamilie eller en elefantflok i en åben safaribil uden at føle jer utrygge. Selvom hjertet nok vil slå lidt ekstra.

    De lokale chaufførguider har desuden en indgående erfaring med det afrikanske dyreliv. De ved ikke kun, hvor dyrene holder til, men også hvordan man omgår dem med respekt og forsigtighed. Det er den viden og ro, I som gæster læner jer op ad og som gør det muligt at opleve Tanzanias dyreliv helt tæt på, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

    Sikkerhed i Tanzania – med erfarne eksperter i ryggen

    Det er naturligt at tankerne om sikkerhed kan være en del af overvejelserne, når I skal rejse til Tanzania og Zanzibar. Samtidig er det dog et faktum, at langt de fleste rejser forløber helt uden problemer. Følger I de råd, I får hjemmefra og fra vores lokale repræsentanter, og bruger jeres almindelige sunde fornuft undervejs, er I rigtig godt rustet til at få vellykket og tryg rejse. Så kan koncentrere jer om det vigtigste, nemlig de mange store oplevelser og indtryk, der venter jer i Tanzania og på Zanzibar.

    Indehaver & Safari ekspert at  | 71 92 08 19 |  + posts

    Jeg har rejst hele livet og fandt hurtigt glæden ved at udforske verden langt fra det velkendte. Kenya blev i 2011 min indgang til Afrika, og siden har jeg rejst bredt på kontinentet – fra luksussafari til simple telte på savannen. Jeg vender ofte tilbage til både Øst- og Sydafrika, ligesom Det Indiske Ocean og især Madagaskar har en særlig plads hos mig. Rejserne handler for mig om kontraster, nærvær og de oplevelser, der sætter sig fast for altid.

    Gratis online rejseforedrag

    Drømmer du om Kenya?

    Få inspiration til safari, kultur og de bedste rejseruter fra vores Kenya ekspert Andreas.

    20. august
    Kl. 19.00
    Online
    Med Andreas

    Du modtager link til foredraget på email. Vi sender ikke spam.