Praktisk information og rejsetips til Hwange National Park
Hwange National Park, som er Zimbabwes største nationalpark, ligger i den nordvestlige del af landet. Den dækker 14.650 kvadratkilometer. Der er med andre ord masser at opleve i parken, men der er også rig mulighed for at kombinere denne safarioplevelse med andre af regionens attraktioner, såsom det spektakulære Victoria Falls eller de nærliggende nationalparker i Botswana. Vi hjælper jer med at planlægge den rute, der passer bedst til jeres rejseønsker, og vejleder om nødvendige visa og grænseovergange, hvis I ønsker at besøge nabolandene.
Valuta og betalingsmuligheder: I Zimbabwe anvendes USD ofte som betalingsmiddel. Det er vigtigt at bemærke, at det i Zimbabwe sjældent er muligt at hæve kontanter i bankerne eller ved hæveautomater. Vi anbefaler derfor, at I medbringer nok kontanter hjemmefra. Selvom større hoteller og restauranter ofte accepterer internationale kreditkort, kan der typisk kun betales med kontanter i mindre butikker og på markeder.
Transport: Selvom der er en landingsbaner til små privatfly ved nationalparken, vælger de fleste besøgende at rejse til rigtige lufthavnene i enten Zimbabwe, normalt Victoria Falls International Airport. Der mødes I af en lokal repræsentant fra Tembo Safari, som sørger for transport til Hwange National Park. Vi kan hjælpe med at arrangere lokal transport og ture, hvis I ønsker at udforske flere områder omkring nationalparken.
Sundhedsforhold: Området kræver ingen særlige vaccinationer udover de generelle anbefalinger for Afrika, men vi anbefaler malariaprofylakse, især hvis rejsen falder i regntiden.
Sprog og kultur: Der er 16 officielle i Zimbabwe. I praksis er engelsk dog et af de mest udbredte, hvilket gør det let at kommunikere med de lokale. På markederne og i små landsbyer kan I opleve lokale sprog og få et unikt indblik i områdets kultur og historie, som giver jeres rejse lidt ekstra kolorit.
Officiel hjemmeside: Du kan finde flere oplysninger om parken på: www.zimparks.org.zw