Grade

SØLV

Indkvartering

Lodges & Luksustelte

Transport

4x4 Toyota Landcruiser

Fra 17.695 kr.

Tag din familie med på dette spændende og meget familievenlige safari-eventyr, som tager jer med til nogle af Kenyas bedste safariområder i et tempo, som hele familien kan nyde.

I starter i Nairobi og kører direkte til Naviasha-søen, hvor der venter jer en spændende bådtur blandt flodheste samt en guidet vandretur på Crescent Island.

Eventyret fortsætter til Lake Nakuru National Park, hvor rejsens første safari venter. Her er der bl.a. gode chancer for at se både næsehorn og flamingoer.

Safarien fortsætter i Masai Mara, stedet med en af de højeste koncentrationer af vilde dyr i verden!

Hele rejsen slutter med en dejlig badeferie på Diani Beach direkte ved det varme Indiske Ocean.

Programmet kan naturligvis skræddersyes præcist til jeres ønsker f.eks. med flere nætter på safari eller badeferie.
Kontakt os gerne for at høre nærmere om mulighederne.
Vi kan skræddersy denne rejse præcist til jeres ønsker og behov. I bestemmer selv jeres rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
Dag 1
Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark i løbet af eftermiddagen, med en mellemlanding undervejs inden I flyver direkte videre mod Nairobi i Kenya.

Alle måltider og drikkevarer er naturligvis inkluderet, på den oversøiske flyvning.

Dag 2
Ankomst til Nairobi og kørsel til Lake Naivasha

Ved ankomsten til lufthavnen i Nairobi, bliver I mødt af jeres private chaufførguide fra Tembo Safari.

Bagagen læsses i safaribilen, og I sætter nu kursen direkte mod Lake Naivasha hvortil I ankommer i tid til frokost på Lake Naivasha Sopa Lodge.

Efter frokosten skal I på en spændende sejltur på Lake Naivasha blandt flodheste og det rige fugleliv. I skal også på en guidet vandretur på Cresent Island, hvor flere af scenerne fra Karen Blixen filmen Out of Africa er optaget. Vandreturen foregår i et tempo hvor alle kan være med.

Retur på Lake Naivasha Sopa Lodge, har I resten af dagen til fri disposition og afslapning.

Overnatning på Lake Naivasha Sopa Lodge med alle måltider inkluderet.

Dag 3
Safarikørsel i Lake Nakuru nationalpark

Efter en dejlig morgenmad sætter I nu kursen mod nabosøen Lake Nakuru, hvor I skal bruge dagen på safarikørsel i parken. Lake Nakuru har verdens største koncentration af flamingoer. Flokke på over én million flamingoer findes her i perioder. Lake Nakuru Nationalpark byder herudover på et væld af savannens vilde dyr, heriblandt løver, leoparder, hyæner, sjakaler og både det hvide og det meget sjældne , sorte næsehorn.

I kører safarikørsel frem til Sarova Lion Hill Game Lodge hvortil I er fremme i tid til en lækker frokost.

Om eftermiddagen venter endnu en safarikørsel i Lake Nakuru Nationalpark.

Retur på lodgen venter en dejlig middag, inden I måske får en stille drink i baren og lytter til de fremmedartede lyde i natten, mens I bearbejder alle dagens oplevelser.

Overnatning på Sarova Lion Hill Game Lodge med alle måltider inkluderet.

Dag 4
Kørsel fra Lake Nakuru Nationalpark - Masai Mara Game Reserve

I starter dagen med et tidligt morgen safarikørsel langs søbredden, og måske når I at opleve Rotchild girafferne , som gerne går inde mellem de majestætiske Yellow Fever acasietræer, hvor de er særdeles godt camouflerede.

Efter en spændende safarikørsel trækker det veldækkede morgenbord på Sarova Lion Hill.

I forlader Nakuru efter morgenmad, og en dejlig medbragt picnic frokost  går turen nu ned gennem Rift Valley, en forskydning i landskabet, hvis forløb fra Mellemøsten og hele vejen til Mozambique er så markant, at det kan ses med det blotte øje af astronauter i rummet. I indtager jeres medbragte picnic et sted derude i den smukke afrikanske natur. Efter frokosten går turen ud over savannen med kurs mod det mægtige Masai Mara, stedet med den største koncentration af vilde dyr på kloden.

I ankommer til Masai Mara Game Reserve ud på eftermiddagen, og I kører nu jeres første safarikørsel i dette, dyrenes paradis. Her er alt. Fantastisk natur og et formidabelt, righoldigt dyreliv. Det er med at holde øjnene åbne, for her kan alt ske . . .

I ankommer sent på eftermiddagen til jeres base for de næste 2 nætter.

Beliggende ved foden af Ngama Hill finder I Sarova Mara Game Camp, denne perle af en teltlodge med dejlige luksustelte.

Overnatning på Sarova Mara Game Camp med alle måltider inkluderet.

Dag 5
Safarikørsel i Masai Mara

I dag står I op med solen og kører på opdagelse i jeres safaribil. I kører på morgen og eftermiddagssafari, og jagten er nu gået ind på de store, vilde dyr.

Med ladte kameraer og kikkert klar, kører I på opdagelse med safaritaget åbent, så I har direkte, frit udsyn til elefanter, løver, geparder ja, alle former for spændende afrikanske vilde dyr. Ingen ved, hvad savannen byder på , men uanset hvad, så er I garanteret en fantastisk oplevelse.

Frokost og aftensmad serveres på campen. Måske kan I også lige nå en dejlig dukkert i poolen mellem oplevelserne.

Overnatning på Sarova Mara Game Camp med alle måltider inkluderet.

Dag 6
Kørsel fra Masai Mara retur til Nairobi og fly til Mombasa

Efter morgenmad tager I afsked med det venlige personale på Sarova Mara game camp, inden I kører den sidste tur gennem den verdensberømte Masai Mara, for at checke ud gennem Segenani Gate, og derfra sættes kursen mod Narok, Masaiernes hovedstad.

I når Nairobi hen på eftermiddagen, hvor I afleveres i lufthavnen og sidst på eftermiddagen flyver videre mod badeferie. Flyveturen til Mombasa tager godt 1 time.

Ved ankomsten til Mombasa lufthavn, bliver I mødt af en lokal repræsentant fra Tembo Safari, som sørger for jeres transfer til Leopard Beach Resort som bliver jeres base for de kommende seks nætter.

Leopard Beach Resort & Spa er et Kenyas mange skønne strand resorts, og det er et perfekt sted at tilbringe jeres badeferie.

Resortet har en førsteklasses beliggenhed på en verdensklasse strand, Diani Beach, syd for Mombasa.

Resortet har i alt 198 værelser i forskellige kategorier, som ligger i en stor, fortryllende smuk tropisk have med en kæmpe swimmingpool. Hvert værelse er flot indrettet med eget badeværelse med bruser og toilet og ellers med alle moderne faciliteter.

Tag også en svømmetur i den store pool, der ligger på hotellet. Der er plads til at svømme, spille bold og bare slappe af. Og hvis I foretrækker stranden, ligger den smukkeste sandstrand kun få skridt fra poolen.

Overnatning på Leopard Beach Resort i superior balcony værelser med halvpension inkluderet.

Dag 7-11
Badeferie og afslapning

I har fem hele dage med ren afslapning ved det varme Indiske Ocean, hvor I har tid til at fordøje de mange fantastiske dyre- og safarioplevelser, og hvilket sted er bedre end på Kenyakystens bedste strand?

Brug tiden på at slappe af på stranden og nyde den fremragende service på hotellet, eller benyt jer af nogle af de mange vandbaserede aktiviteter, der også tilbydes på Kenyakysten.

Hvis I ønsker lidt kultur under jeres ophold, kan vi også varmt anbefale at tilføje en halvdagstur til havnebyen Mombasa, en by, der gemmer på et væld af spændende oplevelser og er inspireret af en blanding af indisk, arabisk og afrikansk kultur.

Af attraktioner i Mombasa anbefaler vi at besøge:

Vi anbefaler følgende attraktioner i Mombasa: Det lokale krydderimarked, hvor der venter jer en anderledes sensorisk oplevelse.

Fort Jesus, et portugisisk fort bygget i 1593, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Træskærerfabrik - på jeres rejse rundt i Kenya vil I støde på mange smukke håndlavede træfigurer. På denne "fabrik" kan du gå rundt mellem mange af de

Overnatning på Leopard Beach Resort i superior balcony værelser med halvpension inkluderet.

Dag 12
Hjemrejse fra Kenya

En skøn rejse i Kenya er desværre ved at nå sin afslutning. I afhentes i løbet af dagen fra jeres hotel, og køres til lufthavnen i Mombasa hvorfra hjemrejsen retur mod Danmark starter med en mellemlanding i Nairobi og Europa undervejs.

Dag 13
Ankomst til Danmark

I ankommer atter til Danmark i løbet af dagen, fyldt med skønne minder fra magiske Kenya!

Velkommen hjem!

Fakta om rejsen

Rejsen inkluderer:

  • Flyrejse på økonomiklasse t/r
  • Alle lufthavnsskatter & afgifter
  • Privat safaribil og engelsktalende chaufførguide
  • Safariindkvartering i henhold til program
  • Alle måltider på safarien
  • Flyrejse Nairobi - Mombasa
  • Transfer Mombasa lufthavn - Leopard Beach Resort t/r
  • 6 x overnatninger på Leopard Beach resort inkl. halvpension
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Adgang til 24-timers nødtelefon

 

Rejsen inkluderer ikke

  • Drikkevarer & drikkepenge
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Visum til Kenya (USD 50 pr. person)
  • Tilkøb af private udflugter f.eks. ballonsafari
 

PRISER

----------------------

På denne rejse er der mulighed for afrejse hver dag hele året.

 
Fra pris i DKKVed 2 personerVed 4 personerVed 6 personer
Januar - Marts23.29521.39520.795
April - 15. Juni20.29518.39517.695
16. Juni - 30. Juni22.89520.99520.295
1. Juli - 10. September27.99525.99525.395
11. September - 30. September23.89521.99521.295
Oktober23.49521.59520.995
November - December22.59520.69519.995
*Bemærk der kan forekomme tillæg hvis I ønsker at rejse mellem jul og nytår, påske samt øvrige hellidage.

Bestil et tilbud

----------------------
Bestil et tilbud på denne rejse

    Find Map

    Kontakt os

    Tembo Travel Group ApS
    Albækvej 48
    7400 Herning

    Telefon: 70 60 38 38
    Email: salg@tembo-safari.dk

    Vores rejsebetingelser
    Praktiske informationer

     

     

    Åbningstider


    Mandag til torsdag 09:00 - 20:00
    Fredag 09:00 - 15:00
    Lørdag 10:00 - 14:00
    Søndag Lukket

    Vi er medlem af

    Spørgsmål?

    Bliv ringet op af vores safari eksperter og få svar på dine spørgsmål.



      © Copyright Tembo safari