Praktisk information og rejsetips til Bwindi Impenetrable Forest
En safari i Uganda, og i særdeleshed en rejse til Bwindi, kræver lidt anden form for planlægning end de ferierejser, du måske er vant til. Du kan dog trygt overlade de praktiske detaljer og rejsens logistik til os. Vi sørger for eksempel naturligvis for at skaffe de tilladelser, som skal til, før man får lov at besøge gorillaerne. Der er dog andre ting, som det er godt at vide og forberede sig på.
Valuta og betalingsmuligheder: Den nationale valuta er den ugandiske shilling (UGX). Ofte anvendes USD dog også som betalingsmiddel, særlig på safarier og lignende turistaktiviteter. Selvom større hoteller og restauranter ofte accepterer kreditkort, kan mindre butikker og markeder kræve kontant betaling.
Transport: De fleste besøgende ankommer til Bwindi via Entebbe International Airport, den eneste internationale lufthavn i Uganda. Typisk er den første overnatning på et hotel i hovedstaden Kampala. Efter en god nats søvn og morgenmad sætter I kursen mod spændende oplevelser med jeres private engelsktalende chaufførguide. Det tager 8-9 timer at køre til Bwindi fra Kampala, men det er oplagt at lægge vejen forbi andre seværdigheder på vejen og eventuelt tage nogle overnatninger.
Påklædning i skoven: Du bør have solide, vandtætte vandrestøvler/sko, langærmede skjorter, en regnjakke, en hat, handsker, lange bukser og en trøje til turen ind i skoven. Sørg på dagen også for at du har energigivende snacks på dig og drikkevand.
Fysik krævende: Et gorillatrek i Bwindi er mere fysisk krævende end de skovture, du nok er vant til hjemmefra. Det anbefales derfor at være i god fysisk form, så du har mest muligt overskud til at nyde oplevelsen. Gorillafamilierne flytter sig kontakt rundt i jagten på føde, så det er ikke unormalt at det kan tage flere timers vandring i ujævnt terræn at finde dem.
Sundhedsforhold: Området kræver ingen særlige vaccinationer udover de generelle anbefalinger for Afrika. Der er risiko for malaria hele året, så vi anbefaler malariaprofylakse, især hvis rejsen falder i regntiden. Da du kommer til at færdes i skovområder, bør du også bruge myggespray.
Sprog og kultur: Det officielle sprog i Uganda er engelsk og swahili. De lokale du vil møde på din safarirejse vil som regel være gode til engelsk, hvilket gør det let at kommunikere. På markederne og i små landsbyer kan I opleve (men nok ikke forstå) nogle af de 40 sprog, som også tales i landet.
Officiel hjemmeside: Du kan finde mere information om Bwindi-skoven på: ugandawildlife.org