Rejsebetingelser
Læs vores generelle rejsebetingelser grundigt da disse, ved safarirejser købt hos Tembo-Safari, udgør aftalegrundlaget for din bestilling, som er omfattet af “Lov om Pakkerejser”.
Visum
Danske statsborgere behøver ikke visum for at rejse ind i Botswana, så længe opholdet ikke overstiger 90 dage. Ved ankomst udleveres en indrejseformular, som skal udfyldes og afleveres i paskontrollen. Det er derfor en god idé at have en kuglepen med i håndbagagen.
En turistafgift på 30 USD skal betales ved indrejse – enten kontant eller med kreditkort. Afgiften gælder i 30 dage og går til at støtte bevaringen af Botswanas unikke natur og dyreliv, samt fremme en bæredygtig turisme, der også kommer lokalbefolkningen til gavn.
Ved rejser med børn under 18 år:
Botswana har indført særlige krav ved ind- og udrejse for mindreårige:
Hvis begge forældre rejser sammen med barnet, skal barnets fødsels- eller dåbsattest medbringes.
Alle børn under 18 år skal kunne fremvise en legaliseret kopi af fødselsattesten på engelsk. Dokumentet må højst være tre måneder gammelt.
Hvis kun den ene forælder rejser med barnet, kræves både fødsels-/dåbsattest samt en skriftlig tilladelse (fuldmagt) fra den anden forælder, der giver samtykke til rejsen til og fra Botswana.
Hvis barnet rejser uden forældre, skal medfølgende voksne kunne fremvise både fødsels-/dåbsattest og en myndighedserklæring, som bekræfter retten til at rejse med barnet i den pågældende periode.
Ved rejser med adopterede børn skal både fødsels-/dåbsattest og adoptionspapirer medbringes.
Disse regler er fastsat af de botswanske myndigheder for at forebygge børnehandel. Det er afgørende, at alle nødvendige dokumenter medbringes og er oversat til engelsk. Det er den rejsendes eget ansvar at have dokumentationen i orden. Manglende eller forkerte papirer vil medføre afvisning ved check-in og dermed nægtet adgang til rejsen.
Klik her for mere information om rejser med børn under 18 år.
Bemærk at du ALTID som rejsende selv er forpligtet til at holde dig opdateret om landets gældende regler, via den pågældende ambassade eller Udenrisministeriet.
Vaccinationer m.m.
Vi anbefaler Jer at kontakte egen læge for nærmere.
Husk at medbringe det internationale vaccinationsbevis på rejsen.
Safari transport
Transport på safarien :
I bliver mødt i Livingstone af en servicemedarbejder med et skilt med Jeres navne. Herefter starter safarien. En safari i Botswana foregår i åben, specialbyggede safari LandCruisers og safarierne på vandet i små og mellemstore safaribåde samt Mokoro, en lokal kano.
Overnatning på safarien
Vi har i Tembo-Safari lagt stor vægt på placeringen af de Lodges, vi benytter. Ud over, at alle overnatningsstederne naturligvis er af en særdeles høj standard, bl.a. med swimmingpools, er de strategiske belliggenheder ude i den pragtfulde natur valgt med omhu. Det sikrer den bedst mulige safarioplevelse.
Måltider og drikkevarer på safarien
Alle måltider er inkluderet i rejsens pris, hvor andet ikke er nævnt. Drikkevarer til måltiderne er også inkluderet, ligeledes spiritus, f. ex. Whisky., vel at mærke lokale mærker. Specielle mærkevaredrinks er for egen regning. Vand på safariturene er inkluderet.
Flybilletter
I modtager flybilletterne samt rejseplanen senest 14 dage før afrejse, og skal blot medbringe det til check in i lufthavnen. Alle relevante data med bookingnumre m.m. fremgår af Jeres Etickets.
Drikkepenge
Mange steder ude i Verden benyttes drikkepengesystemet. Dette er også tilfældet på det afrikanske kontinent. Afrikanere i servicefagene, såsom tjenere, stuepiger, dragere m.m. får en meget lille fast løn. Derfor er de meget afhængige af de drikkepenge, som de får, når de leverer en god indsats.
Her er en tommelfingerregel til drikkepenge:
1 USD pr. kuffert eller taske til portørerne som bærer bagagen til / fra værelset for jer.
1 USD pr. dag pr. værelse til stuepigen (efterlades på værelset)
3 – 5 USD pr. person pr. dag til indkvarteringsstedet (kan normalt med fordel efterlades i tipping box placeret i receptionen)
5-10 USD pr. person pr. dag til safariguider / chauffører
At give drikkepenge er en personlig ting, og er naturligvis helt frivilligt. Anbefalingerne til niveauet af drikkepenge vil også variere afhængig af hvem man spørger, og de enkelte indkvarteringssteder kan også have forskellige guidelines i forhold til hvad der er “normal” standard hos dem. Disse guidelines kan både være betydelig højere eller lavere end overstående indikerer. Men hos Tembo Safari mener vi at ovenstående er et passende og rimeligt niveau som vi selv benytter os af når vi rejser.