Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Kalahari-ørkenen

    Rejser til Kalahari-ørkenen - safari med dramatiske kontraster

    Fra røde sandklitter og stjerneklare nætter, til frodige oaser og spektakulært dyreliv, venter der dig på en rejse til Kalahari-ørkenen en safarioplevelse fyldt med både drama og fredfyldt idyl i et af verdens mest fascinerende landskaber.

    Kalahari-ørkenen er ikke bare endeløst sand. Denne berømte ørken, der strækker sig over store dele af Botswana, Namibia og Sydafrika, byder på en overraskende mangfoldig natur med enorme sandklitter, åbne savanner og et rigt dyreliv. Her finder du ikke blot ørkenens tilpasningsdygtige skabninger som surikater og springbukke. Også større rovdyr som løver og geparder samt en af de sidste bestande af den sjældne afrikanske vilde hund trives i dette barske miljø. Kalahari er et sted, hvor kontrasterne mødes – fra stjerneklare, kolde nætter til bagende varme dage – og hvor du kan opleve både den fredlige idyl og dramaet i Afrikas vilde natur. En rejse til Kalahari er ikke bare en rejse til en ørken, men en chance for at opleve et af Afrikas mest fascinerende økosystemer.

    Selvom Kalahari-ørkenen på mange måder stadig er et svært tilgængeligt og uberørt naturområde, er der gode muligheder for at udforske den uden at gå på kompromis med komforten. Flere af de etablerede reservater og nationalparker tilbyder ophold på komfortable lodges, hvor du kan slappe af efter en oplevelsesrig dag fyldt med safarieventyr. Her kan du nyde roen midt i Afrikas vilde hjerte.

    #image_title

    93% af vores gæster
    vil rejse med os igen

    tp logo

    Fremragende!
    4,8 af 5

    #image_title

    Vores gæster giver 
    vores service 9,7 af 10

    Rejser hvor Kalahari-ørkenen indgår

    Vi har samlet en række rejseforslag, hvor Kalahari-ørkenen indgår som en del af oplevelsen. På disse rejser får I rig mulighed for at udforske dette enestående naturparadis og eventuelt rejse videre til andre af Afrikas spændende destinationer. Det er jo oplagt også at besøge det fantastisk Okavango Delta, som med et besøg ved Victoria Falls eller for eksempel andre attraktioner i Zimbabwe eller Zambia, har vi rejser, der passer til forskellige ønsker. Vi hjælper jer med at tilpasse rejsen, så I får en god kombination af oplevelser, komfort og fleksibilitet.

    Kalahari – en ørken fuld af kontraster

    Kalahari er enorm og strækker sig over cirka 900.000 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af verdens største ørkener. Men den består langt fra kun sand og golde vidder. Store områder af Kalahari er dækket af højt, gyldent græs, der strækker sig til horisonten og skaber et klassisk savannelandskab, afbrudt af små klynger af træer og buske. Andre steder finder du de enorme, pandekageflade saltflader, der glitrer i solen som et landskab fra en anden verden. Og når den sparsomme regn falder, forvandles dele af Kalahari til et blomsterhav med en overraskende frodighed, der tiltrækker et rigt dyreliv.

    Om natten kan du på en rejse til Kalahari-ørkenen få en oplevelse, der næsten er ærefrygtindgydende: Læg hovedet tilbage og se en stjernehimmel så klar og tæt, at du for alvor fornemmer universets uendelighed. Uden lysforurening lyser nattehimlen op på en måde, du næppe har oplevet før. Har du øjnene med dig, spotter du måske også nogle af de dyr, som kun kommer frem i ly af mørket.

    Kalahari – en ørken fuld af kontraster

    Kalahari rummer flere områder, der er udlagt til nationalparker og vildtreservater. De byder på nogle af de mest unikke safarioplevelser i Afrika, hvor du kan komme tæt på dyrelivet i et af de mest spektakulære økosystemer på det afrikanske kontinent. Det inkluderer det såkaldte Central Kalahari Game Reserve, der med sin størrelse på næsten 53.000 kvadratkilometer er et af de største vildtreservater i verden og større end Danmark!

    Selvom du selvfølgelig ikke kan udforske hele det 900.000 kvadratkilometer Kalahari-område, kan du i reservaterne i mindre “bidder” opleve Kalahari-ørkenens essens – dens endeløse vidder, det unikke dyreliv og de imponerende kontraster mellem det golde og det livgivende.

    Okavango-deltaet i Kalahari

    At du på en rejse til Kalahari kan opleve meget mere end bare en klassisk ørken, er der et berømt eksempel på. Midt i det tørre og dramatiske landskab finder du således det unikke Okavango-delta, et frodigt vådområde, der breder sig som en livgivende oase i det nordlige Botswana.

    I Okavango-deltaet, der dannes af floden Okavango der, hvor den møder Kalahari-ørkenen, er der skabt et paradis for et rigt dyreliv midt i ørkenens tørre vidder. Her kan du (afhængigt af årstiden) opleve alt fra flokke af eksotiske fugle til elefanter, flodheste og løver, der trives i dette enestående økosystem. Kalahari er altså ikke bare sand og sol – det er også et sted, hvor naturens mangfoldighed folder sig ud på mest overraskende vis.

    De lokale folk i Kalahari

    Kalahari er ikke kun hjem for et meget varieret dyreliv, men også for nogle af Afrikas ældste kulturer. Her lever blandt andet san-folket, også kendt som bushmændene, der i årtusinder har tilpasset sig ørkenens barske betingelser. De er kendt for deres dybe viden om naturen og for deres evne til at overleve i selv de mest ugæstfri områder ved hjælp af en indgående forståelse af Kalahari-ørkenens økosystemer. Deres historier, sange og dans er en del af en levende kulturarv, der går generationer tilbage.

    I dag bor mange san-familier i små landsbyer og kombinerer traditionelle livsformer med moderne indflydelser. Som besøgende har du mulighed for at lære om deres unikke kultur og livsstil, for eksempel på vandreture, hvor din san-guide fortæller om overlevelse i ørkenen, eller ved at opleve deres traditionelle håndværk og fortællinger på besøg i landsbyerne. At møde de lokale i Kalahari er ikke bare en mulighed for at lære om, hvordan mennesket har tilpasset sig de svære vilkår her, men også for at få et lille indblik i en unik kultur, der har eksisteret i tæt harmoni med naturen i årtusinder.

    Safari i Kalahari-ørkenen

    Der er mange måder at opleve den majestætiske Kalahari-ørken på, og enhver form for safari i området vil med garanti give mange uforglemmelige oplevelser i dette fascinerende landskab. En klassisk game drive er for eksempel en fantastisk måde at udforske de åbne sletter og røde sandklitter på, hvor du kan spotte dyr som de elegante springbukke  og gemsbukke. Med lidt held møder du også de imponerende løver. For dig, der søger en endnu mere intens naturoplevelse, tilbyder nogle reservater guidede walking safarier, hvor du kommer endnu mere i øjenhøjde med naturen og lære om ørkenens skjulte liv – fra de små insekter i sandet til sporene efter de store rovdyr.

    En anden populær mulighed er kultursafarier, hvor du sammen med lokale guider fra san-folket kan få et indblik i, hvordan man overlever og trives i ørkenens barske miljø. Hvis du er eventyrlysten, kan du også tage på flysafari, hvor små fly bringer dig til mere afsidesliggende områder, hvor du kan opleve ørkenens uendelige horisont fra oven. Uanset hvordan du vælger at opleve safari i Kalahari-ørkenen, vil du blive overvældet af ørkenens skønhed og dens overraskende rige dyreliv.

    Aktiviteter i Kalahari-ørkenen

    Kalahari-ørkenen er et enormt område, som du kan udforske på mange forskellige måder. Du kan tage på klassisk safarikørsel, sejle i en traditionel mokoro gennem deltaets snoede vandveje, eller opleve området fra oven på en fly – eller ballonrundtur.

    Praktisk information og rejsetips til Kalahari-ørkenen

    Bestiller du din rejse til Kalahari-ørkenen hos Tembo Safari, får du en rejse, der er planlagt, så den passer bedst til jeres ønsker. Vi holder naturligvis styr på alle de logistiske og praktiske detaljer. Også hvis I for eksempel ønsker at besøge nabolandene. Det er dog alligevel en fordel selv at kende til nogle af de praktiske detaljer inden afrejse.

    Valuta og betalingsmuligheder: Den officielle valuta er Botswana Pula (BWP). Internationale kreditkort accepteres mange steder, men for eksempel på markeder i landsbyer og på lokale restauranter kan kontanter være nødvendige.

    Transport: Fra Europa flyver man typisk til Johannesburg i Sydafrika. Derfra er direkte flyforbindelser til Maun i Botswana – der især er kendt som porten til Okavango-deltaet. Fra Maun kan du enten tage et charterfly til lokale landingsbaner nær Moremi og Khwai eller køre med en af vores lokale repræsentanter gennem det fascinerende landskab for at nå frem til disse unikke safariområder. Vi kan desuden hjælpe med at arrangere lokal transport og ture, hvis I ønsker at udforske mere af Kalahari-regionen.

    Sundhedsforhold: Almindelige anbefalinger inkluderer Hepatitis A, Tyfus og DTP. Malariaprofylakse anbefales også, især i visse områder. Vi anbefaler, at du ALTID kontakter egen læge eller rejsemedicinsk klinik for korrekt lægelig rådgivning om nødvendige vaccinationer og medicin til rejsen.

    Sprog og kultur: De officielle sprog i Botswana er engelsk og tswana. Tswana er landets nationalsprog og er modersmål for de fleste. Engelsk er dog også meget udbredt, særligt i områder med internationale besøgende. Næsten alle, du møder, vil derfor tale og forstå engelsk. Kan du lære et par gloser på tswana, vil det med sikkerhed frembringe et smil hos de lokale.

    Hvornår er det bedst at rejse til Kalahari-ørkenen?

    Generelt er den tørre sæson fra april til oktober den bedste tid at rejse til Kalahari-ørkenen, især hvis du ønsker at opleve klassiske safarioplevelser og se mange dyr. Dette gælder især i Okavango-deltaet, hvor vandniveauet er højest i denne periode og tiltrækker dyreliv fra et stort område, der samles omkring vandet. Tørre forhold gør det også lettere at spotte dyrene, da landskaber bliver mere åbne.

    Det betyder dog ikke, at du skal udelukke andre tidspunkter på året. En rejse til Kalahari-ørkenen byder på enestående naturoplevelser året rundt. I regntiden fra november til marts springer dele af Kalahari i blomster, og det bliver et yndet rejsemål for ornitologer, der kan opleve et rigt fugleliv, herunder mange trækfugle. Hver sæson har sin egen charme, og uanset hvornår du rejser, vil Kalahari levere storslåede oplevelser.

    Er du stadig i tvivl om, hvornår du bør rejse til Kalahari? Så kontakt os og få hjælp til at vælge den rette sæson for at få mest muligt ud af jeres rejsen og til at planlægge de bedste destinationer og aktiviteter i området – alt efter årstid.