På denne skønne safari rejse som byder på oplevelser for hele familien, kommer I til at opleve nogle af Kenyas bedste nationalparker og største attraktioner. Naturligvis med komfortabel indkvartering og den helt rigtige beliggenhed i alle områder som besøges!
Ved ankomsten til Nairobi sættes kursen direkte sydover mod Amboseli, hvor I skal køre safari for foden af Kilimanjaro. Smukkere safariomgivelser finder man næppe!
I fortsætter rejsen mod rift valley søerne hvor første stop er sodasøen Lake Nakuru nationalpark som især er kendt for sine mange flamingoer. Men I skal naturligvis også på safari i parken, som byder på en rigt dyreliv inklusive både det sorte og hvide næsehorn. I besøger også nabosøen Lake Naivasha, hvor der venter et rigt fugleliv samt sejltur blandt de mange flodheste der bebor søen.
Sidste stop på rejsen er naturligvis rovdyrenes paradis Masai Mara hvor I har masser af tid til safarikørsel. Masai Mara er uden tvivl et af verdens absolut bedste safariområder, og der venter jer helt sikkert masser af safarioplevelser i denne skønne park.
Rejsen afsluttes selvfølgelig med et besøg på Karen Blixens Farm, som i dag er omdannet til et spændende museum.
Rejsen kan nemt skræddersyes efter jeres ønske f.eks. med ekstra safaridage eller måske en badeferie forlængelse på Kenyakysten, Zanzibar eller Seychellerne. Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud på lige netop jeres ønsker.