Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Rundrejser i Zimbabwe

    Rundrejser i Zimbabwe 2026 & 2027

    En rundrejse i Zimbabwe er jeres chance for at opleve flere sider af dette farverige land, end hvis I blot tager en kort afstikker over grænsen for at besøge en enkelt park. Zimbabwe har sine egne store nationalparker og reservater, hvor dyrelivet er også rigt og varieret med flokke af elefanter, løver og flodheste. Der er desuden steder, hvor det ikke kun handler om stor natur, men om mødet med den lokal kultur og befolkning, som giver jeres rundrejse en ekstra dimension. 

    Mellem safariroplevelserne i for eksemel Hwange National Park med de mange elefanter eller Zambezi Nationalpark, hvor I kan sejle på den legendariske flod, kan I nyde afslappet high-tea på det historiske Victoria Falls Hotel, hvor stemningen emmer af kolonitidens elegance, eller måske besøge en hyggelig lille landsby, hvor børnene leger mellem lerklinede hytter.

    Vælg en rundrejse med Tembo Safari og få en skræddersyet oplevelse, hvor I får mest muligt ud Zimbabwes attraktioner. Hvad enten I vil lægge mest vægt på safarioplevelserne eller ønsker en rundrejse med kulturelle indslag, sørger vi for, at der er taget hånd om alt det praktiske med transporten og overnatningerne. Så kan I bare læne jer tilbage og nyde en oplevelsesrige rejse gennem et af det sydlige Afrikas mest interessante lande.

    Se vores udvalg af rundrejser i Zimbabwe her

    Se alle safarirejser til Zimbabwe her →

    Oplev Zimbabwe i trygge hænder

    Zimbabwe grænser op til to andre populære safarirejsemål, Botswana og Sydafrika. Det giver jer nogle oplagte muligheder for at sammensætte en rejse med oplevelser på tværs af landene. Men Zimbabwe står også stærkt i sig selv, ikke mindst hvis I ønsker en rundrejse, der kombinerer storslået natur, spændende kulturmøder og unik safari.

    På en rundrejse i Zimbabwe kan I opleve de mægtige Victoria Falls, hvor Zambezi-floden styrter ned i slugten med en kraft, der både kan høres og mærkes. Og I kan tage på safari i Hwange Nationalpark, et af Afrikas største og mest dyrearterige reservater, hvor elefanter, løver, geparder og mange andre dyr lever frit på savannen.

    Vælger I en rundrejse med Tembo Safari, slipper I helt for at skulle bekymre jer om logistikken. Vi sørger for transporten mellem områderne, finder de gode og hyggelige overnatningssteder og sammensætter rejsen, så den passer til jeres ønsker og tempo. Det er især en fordel i et land som Zimbabwe, der trods velfungerende dele stadig har en forholdsvis begrænset infrastruktur, som kan gøre det både tidskrævende og bøvlet at planlægge selv.

    Rundrejse i Zimbabwe med egen bil og chauffør

    Når I lander i Zimbabwe, typisk i Victoria Falls lufthavn, står en lokal repræsentant fra Tembo Safari klar til at tage imod jer. Herfra bliver I kørt direkte til den første lodge eller hotel på jeres rundrejse. Afhængigt af hvornår på dagen I ankommer, kan I enten bruge den første aften til lige at falde lidt til, få en god nats søvn og hvile lidt ud. Kommer I tidligt frem, kan I allerede første dag tage hul på oplevelserne og udforske området. Måske starte med et ordentlig sus i maven med et bungeejump ud fra Victoria Falls-broen, eller måske blot en fredelig vandretur lands vandfaldet. Dagen efter begynder jeres rejse rundt i Zimbabwe for alvor.

    Jeres rundrejse i Zimbabwe foregår med jeres egen erfarne chaufførguide bag rattet. Guiden taler engelsk og kører kun jer, uanset om I rejser to, fire eller seks sammen. Det er den samme bil og guide, der henter jer i lufthavnen og sørger for transporten mellem de forskellige områder på rejsen.

    Flere steder undervejs er det også jeres guide, der tager jer med ud på udflugter eller safari, mens det andre steder vil være lokale guides tilknyttet lodgen, som står for aktiviteterne. På den måde får I både en gennemgående rejseleder, der kender jeres ønsker og hele rejseplanen, samt lokale eksperter med indgående kendskab til de enkelte områders natur og kultur.

    Ivory Lodge Hwange Zimbabwe udsigt fra lodgen over vandhullet
    Gepard i skoven i Hwange Nationalparken i Zimbabwe

    I får det bedste af Zimbabwe på en rundrejse

    Der er meget at se og opleve i Zimbabwe, og derfor er det oplagt at tage på en rundrejse. En af landets mest kendte attraktioner er Victoria Falls, der også er kendt som “Røgen der tordner”. Det er et enormt vandfald der, hvor Zambezi-floden styrter ned i kløften og sender en tæt tågesky langt op i luften. Faktisk er der mange, som rejser til Zimbabwe udelukkende for at opleve dette imponerende syn. Men det er bare én af attraktionerne i Zimbabwe.

    Efter besøget ved Victoria Falls kan I for eksempel tage videre til Hwange Nationalpark, der med sine store åbne sletter og imponerende dyreliv er et af de bedste steder i Afrika til safari med gode muligheder for at komme tæt på både elefanter og store rovdyr.

    Det kan være på klassiske game drives i åbne safaribiler, hvor I dækker store afstande og får et bredt indblik i parkens variation, men også på walking safaris, hvor I oplever naturen i øjenhøjde og bedre mærker stilheden og følelsen af at være omgivet af vild natur. Nogle steder tilbydes også guidede ture på mountainbike, hvor tempoet er tilpas roligt til at alle kan være med, men oplevelsen alligevel intens.

    Naturoplevelserne fylder mest på vores rundrejser i Zimbabwe, men der er også plads til andet. Det kan for eksempel være at lægge vejen forbi en lokal landsby og få indblik i hverdagslivet uden for parkerne. Eller at besøge en skole, hvor I med garanti vil blive mødt med nysgerrighed og store smil. Det er netop kombinationen af natur, dyreliv og menneskelige møder, der gør en rundrejse i Zimbabwe så uforglemmelig. Her er to dage ikke ens.

    Stemningsfulde steder at lande dagen

    Selvom dagene på en rundrejse i Zimbabwe er fyldt med oplevelser, hvad enten det er på games drives i den storslået natur eller møder med den lokale befolkning, bliver der naturligvis også tid til at I kan slappe af og fordøje de mange indtryk. Til de stunder har vi nøje udvalgt hoteller, lodges og camps, hvor komforten er høj, og hvor omgivelserne i sig selv er en del af oplevelsen.

    Det kan være en intim camp midt, hvor I bor i telthytter ude i bushen i Hwange, hvor I falder i søvn til lydene fra det vilde dyreliv omkring jer. Eller et stilfuldt boutique-hotel i gåafstand fra Victoria Falls, hvor I kan tage et hvil ved poolen og nyde et godt måltid, mens I mærker roen brede sig efter dagens indtryk.

    At I får jeres base forskellige steder undervejs, er en af de særlige ting ved rundrejsen. Det skaber en særlig variation, og giver jer nye perspektiver på landet. Hver ny overnatning føles som starten på et kapitel i jeres rejse gennem Zimbabwe.

    Højdepunkter på jeres rundrejse i Zimbabwe

    En rundrejse i Zimbabwe giver jer mulighed for at opleve nogle af landets mest imponerende naturområder med safari i verdensklasse og naturscenerier, der tager pusten fra én. Hwange Nationalpark er uden tvivl et af højdepunkterne. Her venter åbne sletter, store elefantflokke og et rigt og varieret dyreliv. For at få mest muligt ud af parken, bor I typisk i nogle forskellige lodges eller camps undervejs, så I oplever forskellige dele af området og får flere vinkler på landskabet og dets beboere.

    En rundrejse i Zimbabwe handler ikke om at halse fra den ene attraktion til den næste. Tværtimod sørger vi for, at der er god balance i rejsen, så I får tid til at mærke stederne undervejs. Måske har I lyst til at tage med på et solnedgangskrydstogt på Zambezi-floden, hvor lyset falder blødt over vandet og flodhestene stikker hovederne op, eller forkæle jer selv med en helikoptertur over Victoria-vandfaldene for at se det hele lidt fra oven.

    Hwange National Park

    På vores rundrejser i Zimbabwe er Hwange National Park et naturligt højdepunkt. Det er landets største nationalpark og strækker sig over mere end 14.600 kvadratkilometer i den vestlige del af landet. Det er et enormt område fyldt med alt det liv, man forbinder med afrikansk natur. Hwange er særligt kendt for sine store elefantflokke, som er blandt de største i hele Afrika, men det stopper langt fra der.

    Her har I på safarier gode chancer for at se løver, leoparder, geparder og de sjældne vilde hunde, og er I fugleentusiaster, kan I glæde sig til at spotte nogle af parkens mere end 400 arter. Nationalparkens landskaber varierer fra åbne græssletter til tættere skovområder, og det giver både dyrelivet og landskabet en særlig dynamik.

    Når vi planlægger rundrejser med ophold i Hwange, vælger vi ofte at lade jer bo i forskellige områder af parken. På den måde får I endnu større chance for at møde både de mange dyr og for at opleve de stemningsfulde aftenstuder hjemme campen, der gør safari helt særligt.

    Læs mere om rejser til Hwange National Park her →

    Victoria Falls

    Victoria Falls

    Dette er ikke klassisk safari, men det er alligevel en oplevelse, der i den grad hører hjemme på en rundrejse i Zimbabwe. Victoria Falls er et af verdens største og mest spektakulære vandfald, og særligt når man kommer fra et land uden rigtige vandfald, er det svært at forestille sig, hvordan det føles at stå helt tæt ved den 1,7 kilometer brede mur af vand, der vælter ned i dybet. Lyden, tågen, kraften. Det er en sanseoplevelse, der overvælder.

    Der er flere måder at opleve vandfaldene på. I kan tage en rolig gåtur langs de forskellige udsigtspunkter, flyve over dem i helikopter, sejle på solnedgangscruise på Zambezi-floden – eller, hvis det skal være endnu mere vildt, kaste jer ud i et bungeejump fra broen mellem Zimbabwe og Zambia.

    Uanset hvordan I vælger at opleve Victoria Falls, vil det uden tvivl være et af de øjeblikke, der bliver hængende længe efter, rundrejsen i Zimbabwe er slut.

    Læs om rejser til Victoria Falls her →

    Zambezi Nationalpark

    Zambezi Nationalpark støder op til Victoria Falls og er derfor oplagt at besøge som en del af jeres rundrejse, der begynder eller slutter ved det imponerende vandfald. Parken strækker sig over omkring 40 kilometer langs bredden af den legendariske Zambezi-flod, og det frodige flodlandskab tiltrækker en bred vifte af dyreliv.

    I nationalparken findes fire af The Big Five, elefant, løve, bøffel og leopard, sammen med mange andre arter som giraffer, zebraer og de elegante kudu-antiloper. Floden giver liv til området og tiltrækker også et rigt fugleliv, hvor hundredevis af farvestrålende arter holder til ved vandet.

    Zambezi Nationalpark byder på klassisk safari, men i mere stille og fredelige omgivelser end mange af de mere kendte parker, hvilket gør den til et attraktivt stop på en rundrejse.

    Møder på vejen

    På en rundrejse i Zimbabwe, hvor I bevæger jer mellem flere parker og områder, får I ikke kun storslåede naturoplevelser. I får også et indblik i det Zimbabwe, der ligger uden for safariområderne. Når I rejser rundt i landet, passerer I små landsbyer og lokale markedspladser, og selv en simpel pause for at strække benene kan blive et lille møde med hverdagslivet i landet.

    Måske gør I stop i en landsby, hvor I bliver vist rundt og får fortalt om traditioner, håndværk og dagligliv. Eller måske falder I i snak med en lokal, mens I handler lidt ind på vejen. Det er netop i de uformelle øjeblikke, at fornemmelsen af det ægte Zimbabwe opstår og bevidstheden om, at det er et land, der både rummer vild natur og en imødekommende befolkning.

    Flere lande på en rundrejse?

    Zimbabwe grænser op til både Botswana og Sydafrika, to lande, der i sig selv er spændende rejsemål med masser af enestående natur. I har derfor en oplagt mulighed for at lade rundrejsen krydse grænserne og kombinere Zimbabwes storslåede safariparker og kultur med højdepunkter i nabolandene.

    Måske starter I i Botswanas berømte Okavango-delta, hvor I glider stille gennem vandvejene i mokoro og oplever dyrelivet fra en ny vinkel. Eller måske runder I jeres rejse af med nogle dage i Cape Town, verdens måske smukkest beliggende storby, hvor natur og kultur smelter sammen ved foden af Taffelbjerget.

    Mulighederne er mange, og vi hjælper jer gerne med at sammensætte en rundrejse, der forbinder de steder og oplevelser i det sydlige Afrika, I drømmer om.

    Læs alt om vores rundrejser i Afrika her →