Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Pakkerejser er jeres sikkerhed Sikre mellemlandinger inkluderet
    Fast pris ved bestilling

    Praktiske informationer for Uganda safari

    Du er altid velkommen til at kontakte os på mail [email protected] eller på telefon 70 60 38 38 hvis du har spørgsmål til Uganda rejser

    Rejsebetingelser

    Læs vores generelle rejsebetingelser grundigt da disse, ved Uganda safari købt hos Tembo-Safari, udgør aftalegrundlaget for din bestilling, som er omfattet af “Lov om Pakkerejser”. Læs hér

     

    Visum / eTA til Uganda

    For at rejse til Uganda skal der ansøges om eTA (electronic Travel Authorisation) før afrejse. Det er ikke længere muligt at få visum ved ankomst.

    Sådan gør I:

    1. Ansøg online via Ugandas officielle eTA-portal: https://visas.immigration.go.ug/

    2. Udfyld ansøgningsskemaet, upload kopi af pas og pasfoto, samt eventuelt en kopi af jeres rejseplan.

    3. Betal visumgebyret online (typisk USD 50 pr. person).

    4. Når eTA’en er godkendt (I modtager en bekræftelse på e-mail), skal den printes og medbringes til check-in og immigration ved ankomst til Uganda.

    Bemærk: Uden en godkendt eTA vil man blive nægtet boarding på flyet.

    Jeres pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse fra Uganda, og der skal være mindst én ledig side til ind- og udrejsestempler.

    Indrejse og udrejse:
    Ved ankomst til Entebbe lufthavn skal I også udfylde et indrejsekort, som udleveres i flyet eller i ankomstterminalen. Ved udrejse skal der ligeledes udfyldes et udrejsekort, som findes i afgangshallen.

    Vi anbefaler at holde jer opdateret om visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside inden afrejse.

    Sådan søger du visum til Uganda online

    Du skal søge om visum digitalt via de ugandiske myndigheders officielle platform. Følg denne trin-for-trin vejledning:

    1. Gå til ansøgningssiden
      Åbn https://visas.immigration.go.ug
    2. Start din ansøgning
      Klik på den røde knap med teksten “Start new application”
    3. Godkend betingelser
      Der dukker nu en meddelelse op om gældende vilkår. Tryk på “Accept” for at fortsætte.
    4. Vælg visumtype
      • Under “Visa or permit type”: vælg Visa
      • Under “Category”: vælg som regel Uganda Ordinary/Tourist visua
      • Under “Subcategory”: vælg Single entry, medmindre du skal rejse ud og ind af Uganda flere gange på samme rejse
    5. Fortsæt til næste trin
      Klik på “Next step”
    6. Udfyld dine oplysninger
      Indtast dine personlige informationer som navn, pasnummer, rejsedatoer osv.
    7. Upload nødvendige dokumenter
      Du bliver bedt om at uploade følgende:

      • En kopi af dit pas (gyldigt i mindst 6 måneder)
      • Et pasfoto i formatet 500 x 500 pixels. Hvis du ikke har et digitalt pasfoto i korrekt størrelse, kan du få taget et hos en fotograf og få det sendt til din e-mail eller gemt på USB.
      • Dokumentation for gul feber-vaccination (obligatorisk)
    8. Gennemgå og indsend ansøgningen
      Når alle oplysninger er tastet ind og bilag uploadet, trykker du “Next step” og gennemgår det hele en sidste gang.
      Afslut ved at trykke “Submit”
    9. Modtagelse og betaling
      Når din ansøgning er behandlet, vil du få en e-mail med godkendelse og instruktion om at betale med kreditkort.
    10. Udskriv og medbring dokumentation
      Når visum er betalt og godkendt, modtager du det som PDF. Print det og medbring det sammen med:

      • Dit pas
      • Dit gule vaccinationskort med dokumentation for gul feber

    Vaccinationer

    For indrejse til Uganda er vaccination mod gul feber et krav. Ved ankomst skal I kunne fremvise dokumentation i form af det internationale vaccinationskort (gult hæfte).

    Vi anbefaler desuden, at I kontakter egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin i god tid før afrejse for rådgivning om øvrige anbefalede vaccinationer og forebyggelse, f.eks. i forhold til malaria, hepatitis og stivkrampe.

    Husk: Det internationale vaccinationsbevis skal medbringes og vises ved ankomst til Uganda.

     

    Safari transport

    I bliver mødt i Entebbe International Airport af Jeres engelsktalende Driver / Guide, som følger Jer på hele safarien frem til hjemrejsen. Safari i Uganda foregår i specialbyggede 4WD safariLandCruisers, som er udstyret med et opklappeligt paraplytag, som gør det muligt at stå op under safarikørslerne, med fri udsigt til alle sider og med excellent mulighed for f.eks. fotografering. Vi medtager normalt max 6 personer i safarikøretøjerne, og det sikrer alle en vinduesplads.

     

    Overnatning på safarien

    Vi har i Tembo-Safari lagt stor vægt på placeringen af de Lodges, vi benytter. Ud over, at alle overnatningsstederne naturligvis er af en høj standard, er de strategiske belliggenheder ude i den pragtfulde afrikanske natur valgt med omhu. Det sikrer den bedst mulige safarioplevelse.

     

    Måltider og drikkevarer på safarien

    Alle måltider er inkluderet i rejsens pris, hvor andet ikke er nævnt. Drikkevarer til måltiderne er for egen regning. Vand på safariturene er inkluderet i rejsens pris (en flaske per person per dag).

     

    Gorilla Permits

    Bjerggorillaerne er vilde dyr, og der er ingen garanti for at finde dem. Sandsynligheden for succes er dog meget stor. ( ca. 95 % ). Gorilla permits kan ikke konverteres til andre datoer end den oprindeligt udstedte, og permits refunderes ikke, hvis gorillaerne ikke spottes.

     

    Påklædning på safarien

    Praktisk sommertøj er perfekt til safarien. Praktisk fodtøj, gerne med en hård sål. Medbring evt. også sandaler i safaribussen. Da tidlige morgener og aftener kan være lidt kølige, som en dansk sommer, er det en god ide at medbringe f.eks. en fleece trøje ell. jakke.

    Gorilla og chimpanze trekking foregår ofte i tæt regnskov. Det er derfor nødvendigt at medbringe regntøj, trøje, lange bukser og fornuftige vandrestøvler.
    Sejlturen på Victoriasøen kan også udsætte os for vandsprøjt, så derfor også her vil det være fornuftigt at medbringe regntøj.

     

    Rejsevaluta i Uganda

    I Uganda kan betales med lokal mønt, Uganda Shillings ( 1000 Uganda Shillings = ca 3,30 DKK ), US dollar ell. Euro. De fleste steder, bl. a. på overnatningsstederne, kan betales med kreditkort. De fleste kreditkort kan bruges til at hæve kontanter i hæveautomaterne ved ankomst i lufthavnen i Nairobi. Kreditkort kan ikke bruges som hævekort på hoteller / Lodges.

    NB : 100 dollar sedler ( enkelte steder også 50 dollar sedler ) modtages ikke i Østafrika. Medbring helst 20, 10, 5 og 1 dollar sedler, som bør bestilles i bankerne, da disse ellers kun ligger inde med store sedler. Dollarsedler ældre end 2003 modtages ikke i Afrika.

    Flybilletter

    I modtager flybilletterne samt rejseplanen senest 14 dage før afrejse, og skal blot medbringe det til check in i lufthavnen. Alle relevante data med bookingnumre m.m. fremgår af Jeres Etickets.

     

    Drikkepenge

    Mange steder ude i Verden benyttes drikkepengesystemet. Dette er også tilfældet på det afrikanske kontinent. Afrikanere i servicefagene, såsom tjenere, stuepiger, dragere m.m. får en meget lille fast løn.Derfor er de meget afhængige af de drikkepenge, som de får, når de leverer en god indsats. Her er en tommelfingerregel til drikkepenge : 1 US dollar (ca. 5.50 kroner) pr. kuffert eller sportstaske, som portørerne bærer for Jer. 10% af regningen i barer og restauranter. 1 US dollar (ca. 5.50 kroner) om dagen til stuepigen. Giv eventuelt drikkepengene personligt, så de glæder den, som har betjent Jer. Chauffør-guiden , som I er sammen med mange timer hver dag,forventer også drikkepenge. En tommelfingerregel er ca. 5-10 US dollar (ca. 30 – 60 kroner) pr. person pr. dag, som bedst afregnes på den sidste safaridag.

    At give drikkepenge er en personlig ting. Det er helt frivilligt, men vi bør blot huske på, at de indgår som en naturlig , og nødvendig, del af hverdagen på det afrikanske kontinent.

     

    Det bedste tidspunkt at besøge Uganda

    Vejret i Uganda gør landet til et spændende rejsemål året rundt. Mange af safariområderne er beliggende på højslette med en gennemsnitstemperatur på 30°C om dagen og 10°C om natten. Der er normalt lille regntid november-december og længere regntid fra slutningen af marts til medio maj. Når det regner i Uganda, er det i form af regnbyger, og herefter opklaring. Det giver en utrolig dejlig duft og et smukt lys, når solen titter frem igen efter et ordentligt tordenskyl. Hele året rundt er der garanti for en fantastisk oplevelse med masser af vilde dyr. På en rundrejse i Uganda må man forvente meget forskelligartet klima, uanset rejsetidspunkt.

     

    Tidsforskel

    Uganda er en time foran Danmark, når vi har sommertid og to timer foran, når vi har vintertid. Det betyder, at I undgår problemer med jetlag.

     

    Sproget i Uganda

    I Uganda har man 1 officielt sprog, nemlig engelsk. Derudover findes mere end 40 forskellige lokale sprog, og blandt dem er det mest udbredte Luganda og Swahili.

     

    Elektricitet

    De fleste hoteller og lodges får elektricitet fra egne generatorer, der sjældent slukkes om natten. Men det kan ske, så husk at tage lommelygte med på safarien. Uganda har 240 volt, og der bruges 3 benede ( engelske ) stik. Adaptorer kan ofte lånes / lejes i hotel receptionerne , men det er en god ide selv at medbringe et rejsesæt ( kan som regel købes i bygge- og supermarkeder ).

     

    Husk endvidere

    Lille lommelygte Solcreme Solbriller Myggebalsam Vælg, om muligt, bløde kufferter, da de er mest praktiske at håndtere på safarien.

     

    Håndbaggage

    Husk altid at pakke medicin , pas, penge + kreditkort, samt flybilletter i håndbaggagen.

    Vi anbefaler endvidere altid at pakke håndbagagen således at du har tøj og de vigtigste ting for din rejse til rådighed, til at kunne klare dig et par dage i tilfælde af at din bagage skulle blive forsinket.

    Fotoudstyr m.m.

    For foto interesserede er en safari i Uganda som et eventyr af fantastiske motiver. Safaribilerne er indrettet, så det er muligt at stå op under safarikørslerne.Det giver helt unikke muligheder for at få en perlerække af pletskud med hjem. Husk rigeligt med extra memorycards,film,videobånd og extra batterier. Vær opmærksomme på, at det kan støve en del under safarikørslerne, så medbring en pose, et viskestykke, eller brug en trøje til at beskytte udstyret med, når det ikke er i brug. En kikkert vil ligeledes være et must på en safari. For den ikke fotointeresserede er det at stå op med frit udsyn til de vilde dyr og den fantastiske natur også en oplevelse for livet.

     

    Forholdsregler på safarien

    Drik ikke vand direkte fra vandhanerne. Drik vand på flasker. Pres aldrig Jeres chauffør / guide til at køre tættere på de vilde dyr, end han vælger selv. Han kender de strenge regler i nationalparkerne og kan miste sin licens, hvis han bryder dem. Det er forbudt at stige ud af safaribilerne uden tilladelse fra chauffør / guiden.