Kontakt Os

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Kontakt Os

    Grade

    SØLV

    Indkvartering

    Lodges & hoteller

    Transport

    4x4 Safaribil

    Fra 30.795 kr.

    På denne Sydafrika safari, venter jer fantastiske det dyrerige Balule nature reserve fra vores dejlige Nambu camp, som er beliggende i hjertet af Balule nature reserve med en skøn udsigt over området.

    Campen byder på blot 6 velindrettede værelse og med den vilde natur som nærmeste nabo.

    Glæd jer til masser af safarioplevelser i Krüger National Park og Balule Nature Reserve. Oplev Drakensbjergene på panoramatur og meget, meget mere.

    Rejsen afsluttes med et skønt ophold i Cape Town, hvor I skal nyde det pulserende byliv, på heldagstur med vinsmagning i Stellenbosch samt besøge Afrikas sydligste punkt.

    Rejsen kan naturligvis sammensættes som I ønsker. F.eks. med mere safari eller forlængelse med badeferie på Mauritius. Kontakt os gerne for muligheder samt et uforpligtende tilbud.

    • Kategori
      Safari, Safari & storby ferie
    • Destination
      Sydafrika
    • Indkvarteringsniveau
      SØLV
    • Antal dage
      14
    • Antal nætter
      11
    • Indkvartering
      Lodges & hoteller
    • Transport
      4x4 Safaribil
    Vi kan skræddersy denne rejse præcist til jeres ønsker og behov. I bestemmer selv jeres rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
    Dag 1
    Afrejse fra Danmark

    I flyver fra Danmark i løbet af dagen, mod Johannesburg i Sydafrika med en mellemlanding undervejs.

    Dag 2
    Ankomst til Sydafrika

    Ankomst til Johannesburg om morgenen, hvor I efter at have klaret indrejseformaliteterne bliver mødt af en lokal repræsentant fra Tembo Safari. Nu begynder safarieventyret for alvor....

    Fra Johannesburg sættes kursen nu mod Nambu Camp, hvortil I ankommer ud på eftermiddagen efter en køretur gennem det smukke og afvekslende afrikanske landskab.

    I checker-in I jeres nye hjem for de kommende syv dage, og har tid til et lille hvil inden jeres første game drive i de åbne safaribiler mellem de vilde dyr.

    Ved solnedgang oplever I en rigtig Sundowner et sted hérude i Balule Nature Reserve og mens mørket sænker sig og nye lyde overtager gør I klar til at køre tilbage mod jeres Camp hvor en lækker middag venter.

    Overnatning på Nambu Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 3
    Heldagssafari i Krüger National Park

    Jeres åbne 4WD safaribil er klar til afgang tidligt hér til morgen og I begiver jer på heldagssafari i Krüger National Park.

    Sydafrikas mest dyrerige og mest berømte nationalpark rummer alt, hvad hjertet begærer af vilde dyr, lige fra de mindste antilopearter og til elefanter og løver i store mængder. Er I heldige kan både sort og hvidt næsehorn opleves hér.

    I er på evig jagt efter The Big Five, som er løve, leopard, bøffel, næsehorn og, naturligvis, elefant. Er I rigtig ihærdige og heldige når I måske Super Seven, som foruden de fem store også tæller gepard og den afrikanske vilde hund.

    Efter en pause for middagsmad er kursen sat mod Balule Nature Reserve igen ad små og store veje, stadig med øjnene skarpt rettet mod hver en busk og træ, for hvad mon gemmer sig lige om hjørnet . . .

    Sidst på dagen er I tilbage i jeres Camp og I nyder måske en svalende dukkert i swimmingpoolen inden dejlig aftensmad.

    Overnatning på Nambu Camp med morgenmad og aftensmad inkluderet

    Dag 4
    Morgensafari og skolebesøg

    I står op med solen og fra jeres åbne safaribil betages I af morgenluften og alle fuglene, som synger om kap. De nataktive dyr er gået til ro og nu vågner savannens og Bushens vilde dyr.

    Aktiviteten er som regel størst tidlig morgen og I spejder konstant efter alt, hvad der bevæger sig . . .

    jeres Game Drive fører jer vidt omkring. I checker søer og vandhuller for krokodiller og flodheste. Højt i trækronerne kan I være heldige at få øje på Verreaux ørneugle eller den store rovørn.

    Impala, Kudu, Klipspringer, Nyala, Giraf og mange andre spændende vilde dyr kan I møde på jeres vej gennem det fascinerende afrikanske landskab og måske krydser en flok elefanter tæt forbi jer i deres evige søgen efter græs og saftige grene.

    Hjemme igen mættede af safariindtryk er det tid til et lille hvil inden de næste oplevelser venter. . .

    I kører til den nærmeste landsby for at besøge en lille lokal skole for de helt små klasser. I vises rundt i området og I bliver fulgt af nysgerrige blikke og glade børn.

    Retur på campen venter endnu et dejligt aftensmåltid.

    Overnatning på Nambu Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 5
    Bushwalk og eftermiddagssafari

    I mødes hér til morgen med jeres bevæbnede ranger og er nu klar til at begive jer til fods ud i den afrikanske Bush. Alle sanser er i brug i jeres forsøg på at spore de vilde dyr.

    I bevæger jer så tyst som muligt i gåsegang, stopper op og lytter til fuglenes sang og studerer den spændende fauna, som omgiver jer og I oplever alle de spændende spor i jorden, som hver især har en historie at fortælle . . .

    Måske hører I oksehakkeren pludre løs og det fortæller jer, at der er store dyr i nærheden . . .

    Retur på campen venter jer morgenmad og lidt afslapningen, inden der om eftermiddagen venter jer endnu en spændende safarikørsel.

    Overnatning på Nambu Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 6
    Drakensbjergene og Panoramaruten

    Kursen er hér til morgen sat mod de fantastiske Drakensbjerge og den billedskønne Panoramarute.

    I gør holdt ved de mest seværdige udsigtspunkter som blandt andre omfatter Bourke´s Luck Potholes, de tre rundaveller og flere af de berømte vandfald på jeres vej.

    Overalt hvor I stopper findes spændende boder med udskårne træfigurer og andet lokalt håndværk.

    I når sidst på dagen hjem til Nambu Camp og efter et lille hvil venter der jer dejlig aftensmad, mens mørket sænker sig over det fascinerende afrikanske landskab.

    Overnatning på Nambu Camp med morgenmad og aftensmad inkluderet.

    Dag 7 + 8
    Morgen og eftermiddags safari

    Dagen starter med en spændende morgensafari i Balule, efterfulgt af morgenmad og afslapning i campen.

    Om eftermiddagen drager I atter afsted på safari i Balule.

    Overnatning på Nambu Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 9
    Transfer til Hoedspruit og fly til Cape Town

    Det er nu tid at sige farvel til Nambu Camp efter en sidste morgensafari i skønne Balulue.

    I har om formiddagen transfer til Johannesburg lufthavn. Herfra flyver I først på eftermiddagen mod smukke Cape Town.

    Ved ankomsten til Cape Town, bliver I mødt af en lokal repræsentant fra Tembo Safari, som sørger for jeres transfer til hotellet som bliver jeres base for de kommende fire nætter.

    I skal bo nær den berømte Victoria & Alfred havnefront med mulighed for at shoppe i de spændende butikker og besøge de hyggelige cafeer og restauranter i det verdensberømte havnemiljø.

    Overnatning på Harbour Bridge Hotel med morgenmad inkluderet.

    Dag 10
    Heldagsudflugt til Stellenbosch

    Dagen byder på en heldagsudflugt til det verdenskendt Stellenbosch vinområde, hvor vinmarkerne strækker sig fra frodige dale og op over smukke, grønne bakker. Byen Stellenbosch, som er den ældste i Sydafrika, fyldt med smukke, gamle bygningsværker, rummer blandt andet det største universitet i landet.

    Heldagsudflugten byder naturligvis på besøg på hele tre forskellige vingårde. I er jo i eet af verdens førende vinlande… Så der skal selvfølgelig smages på de skønne vine. Undervejs venter jer også en lækker Braaii (Sydafrikansk for grill) picnic, hvor jeres guide tilbereder et lækkert og velsmagende måltid ude i den smukke natur.

    Dagen afsluttes med en guidet rundtur i den ældste del af Stellenbosch til fods, hvorefter turen atter går retur til Cape Town og jeres dejlige hotel.

    Overnatning på Harbour Bridge Hotel med morgenmad inkluderet.

    Dag 11
    Cape Town, heldagstur til Kap det gode Haab

    I skal opleve en heldagstur på den spændende Cape halvø, som strækker sig ned mod Kap Det Gode Håb og Cape Point og byder på naturscenerier i særklasse, udnævnt til Unesco World Heritage Site i 2004.

    I bevæger jer ned mod Kap det gode Håb gennem spektakulære " fynbos ", en unik fauna, som tæller 1.100 særegne planter, som ikke findes andre steder i verden . . . I denne fantastiske natur findes flokke af Zebra, Eland og andre antilopearter sammen med Struds og Klippegrævling og meget andet spændende.

    I farvandet ud for False Bay regerer den store hvide haj og fra maj til september flokkes hvalerne i bugten for at kælve. Langs kysten findes også store pingvinkolonier.  I besøger den verdensberømte Boulders koloni i Falce Bay, hvor I møder op mod 3.000 afrikanske pingviner på tæt hold . . .

    Retur I Cape Town sidst på dagen, hvor I kan nyde aftentimerne på Waterfronten.

    Overnatning på Harbour Bridge Hotel med morgenmad inkluderet.

    Dag 12
    Cape Town, sightseeing i panorama bus

    I skal på bytur i dobbeltdækkerbusser, hvor I gennem små hovedtelefoner bliver indført i Cape Town´s historie.

    I kan frit stå af og besøge seværdighederne, og så stå på den næste bus. Byturen fører jer op på Table Mountain og ned langs Cape Rivieraen ud mod Atlanterhavet med de mange spændende villaer strøet op ad klippeskråningerne. Måske står I af og besøger een af verdens mest berømte botaniske haver, Kirstenbosch, som er beliggende i bakkerne op mod Table Mountain og rummer en unik samling af bl.a. Protea blomster blandt mere end 22.000 lokale plantearter . . .

    Overnatning på Harbour Bridge Hotel med morgenmad inkluderet.

    Dag 13
    På egen hånd i Cape Town og hjemrejse

    Cape Town rummer et hav af oplevelser.

    Måske besøger I Robben Island, stedet, hvor Nelson Mandela sad fanget. . . Eller det gamle Iziko fort, den ældste bygning i landet. Gå ikke glip af et besøg i det spændende Victoria Wharf Shopping Centre.

    Måske skal I nyde et udsøgt måltid på én af de berømte fiskerestauranter langs havnefronten.

    I kan også vælge at bruge dagen på en sidste tur i panoramabussen rundt i og omkring Cape Town, hvor I hopper af på steder, som I ikke har udforsket endnu. . .

    Sidst på eftermiddagen er der transfer retur til lufthavnen i Cape Town, hvorfra I hen på aftenen flyver retur mod hjemlige himmelstrøg.

    Dag 14
    Ankomst til Danmark

    Efter mellemlanding et sted i Europa, ankommer I atter til Danmark i løbet af dagen. Et eventyr er slut, men I glemmer aldrig Afrika...

    Velkommen hjem!

    Fakta om rejsen

    Rejsen inkluderer:

    • Flyrejse på økonomiklasse t/r
    • Alle lufthavnsskatter & afgifter
    • Transfer Johannesburg - Nambu Camp
    • 7 x overnatninger på Nambu Camp
    • Måltider i henhold til program
    • Safarikørsler som beskrevet i delt safaribil
    • Bushwalk i Balule
    • Heldagssafari i Krüger
    • Heldagstur på panoramaruten
    • Besøg på lokal skole
    • Flyrejse Hoedspruit - Cape Town
    • Transfer Cape Town lufthavn - Victoria & Alfred hotel t/r
    • 4 x overnatninger på Harbour Bridge Hotel inkl. morgenmad
    • Heldagstur til Stellenbosch inkl. frokost
    • Heldagstur til Kap det gode haab
    • Sightseeing i Cape Town i bus
    • Bidrag til rejsegarantifonden
    • Adgang til 24-timers nødtelefon

     

    Rejsen inkluderer ikke

    • Drikkevarer & drikkepenge
    • Ikke nævnte måltider
    • Rejse & afbestillingsforsikring
    • Vaccinationer
    • Tilkøb af ekstra private udflugter
     

    PRISER

    ----------------------

    På denne rejse er der mulighed for afrejse hver dag hele året.

     
    Fra pris i DKKPr. person i delt dobbeltværelseTillæg for eneværelse
    Januar - Juni30.7953.595
    Juli - August30.9953.495
    September - December30.9953.695
    *Bemærk der kan forekomme tillæg hvis I ønsker at rejse mellem jul og nytår samt andre helligdage.
    Ring til os på telefon 70 60 38 38 eller udfyld formularen nedenfor for et tilbud på denne rejse
     
    Bestil et tilbud på denne rejse

      Se kort

      Bestil et uforpligtende tilbud på din safarirejse
      Vi glæder os til at hjælpe med at sammensætte din drømmerejse. Når du har udfyldt formularen nedenfor, vender vi tilbage med et tilbud på din drømmerejse hurtigst muligt - Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende.

        Powered by