Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Sydafrika med børn

    Safari-rejser til Sydafrika med børn 2026 & 2027

    En rejse til Sydafrika med børn er en unik mulighed for at dele store oplevelser på tværs af generationer. Book en enestående familieferie med spænding, afslapning, fællesskab og læring.

    Sydafrika er landet som byder på stort set alt, lige fra safarier i malariafri områder til hvalsafari, kystlandskaber og kulturelle møder – og netop variationen gør det til et oplagt rejsemål til den store familieferie. Her er det ikke nødvendigt at vælge mellem eventyr og komfort. I kan få begge dele – i et tempo, der passer til hele familien.

    Se vores udvalg af familievenlige rejser til Sydafrika her

    Safari i børnehøjde?

    Sydafrika er et af de bedste steder i Afrika at tage på safari med børn. Flere af landets private vildtreservater – som for eksempel Madikwe Game Reserve og områderne i Eastern Cape – er malariafri, hvilket betyder, at I ikke behøver bekymre jer om forebyggende medicin.

    Samtidig er mange lodges vant til at tage imod børnefamilier og tilbyder både familieværelser, børnemenuer og aktiviteter, der inddrager børn i naturen. Det kan være alt fra sporjagt med ranger til udendørs madlavning over bål. Safarien tilpasses ofte i længde og tempo, så også de yngste kan være med uden at blive overstimulerede. For lidt større børn kan en klassisk “Big Five”-safari være en helt særlig oplevelse, hvor naturen bliver levende på en måde, der både er spændende og lærerig.

    Små børn og store børn – hvad fungerer bedst i Sydafrika?

    Sydafrika kan opleves forskelligt afhængigt af børnenes alder, og det er en god ide at planlægge rejsen, så den passer til netop jeres families behov.

    Ved små børn handler det om tryghed, faste rutiner og tid til leg. Her anbefales det at bo flere nætter samme sted, undgå for mange stop og vælge lodges med plads, pool og rolige omgivelser. Safarituren skal være kort og i et roligt tempo, hvor det handler mere om stemningen end antallet af dyrearter.

    Med børn op til 12 år er nysgerrigheden i fuld flor, og mange lodges tilbyder mini ranger-programmer, børnevenlige introduktioner til dyreliv og udflugter, hvor børnene er aktive deltagere. Det er også alderen, hvor man begynder at forstå sammenhængen i naturen og får indblik i økologi og kultur.

    Teenagere har ofte lyst til at udfordre sig selv og være med til at forme rejsen. Her kan man inkludere adrenalinfyldte oplevelser som kajak, hiking eller interaktion med rangerne på et dybere niveau. En rejse til Sydafrika kan også være en anledning til at åbne for refleksion og samtale om naturbevarelse, ulighed og kulturmøder.

    Addo Elephant Nationalparken Sydafrika Møgbille
    Addo Elephant Nationalparken Sydafrika Sommerfugl

    Dyrelivet i børnehøjde

    At være på safari som barn er noget helt særligt. Der er en umiddelbarhed og begejstring i måden, børn oplever dyrene på. Elefanterne med deres bløde øjne og rolige bevægelser bliver hurtigt en favorit. Løvernes majestætiske fremtoning og måske en pludselig brølen glemmer man ikke foreløbig. Næsehornets tykke hud og horn, der ligner noget fra et eventyr. Selv de små dyr som fugle, egern og insekter vækker fascination.

    Det er her, at safari ikke blot bliver til underholdning, men til en fælles måde at være i verden på – hvor hele familien iagttager, undrer sig og får en oplevelse af, at vi deler kloden med noget større.

    Aktiviteter og oplevelser for hele familien

    Det er ikke kun på safari, at Sydafrika viser sig som familievenlig. Landet byder på mange andre oplevelser, som både børn og voksne kan få glæde af. I Cape Town og langs Garden Route finder I pingviner på stranden, tovbane til Table Mountain, hvalsafari i Hermanus og grotter, vandreture og små dyreparker, der skaber afveksling og ro mellem de større indtryk.

    Flere steder er det muligt at leje cykler, tage på små sejlture eller besøge lokalmarkeder, hvor man kan smage på sydafrikanske specialiteter i børnehøjde. Hvis familien er aktivt anlagt, er der rig mulighed for vandreture og kajakture i sikre rammer og med god instruktion.

    Tryghed er vigtig på en Sydafrika safarirejse med børn

    Vi forstår, at sikkerhed er et centralt spørgsmål, når man rejser med børn. Derfor har I mulighed for at vælge områder, hvor man kan rejse uden malariaforebyggelse. Mad og drikke kan tilpasses børn, og mange lodges tilbyder velkendte retter i børnevenlig udgave.

    De fleste veje er i god stand, og vi planlægger transport med omtanke. De lokale guider og lodgepersonale er vant til børn og møder dem med varme og tålmodighed.

    Hvornår er det bedst at rejse?

    Sydafrika er en helårsdestination, men valg af rejsetidspunkt afhænger af, hvad I gerne vil opleve.

    Safari er bedst i de tørre vintermåneder fra maj til september, hvor vegetationen er mere åben, og dyrene samler sig ved vandhuller.

    Kyst- og storbyoplevelser er ideelle i november til marts, hvor sommervejret viser sig fra sin bedste side, og både strandliv og udendørsaktiviteter er i top. Det gør det muligt at kombinere safari og kyst uden at skulle kompromittere vejret.

    Vi hjælper jer med at planlægge en rejse, der passer til skoleferier, vejr og familiens ønsker – så der er balance mellem eventyr og ro hele vejen.

    .

    Børnevenlige safariområder i Sydafrika

    Forestil jer at vågne til løvebrøl i det fjerne og tage på safari, mens solen stiger op over savannen. Sydafrika rummer flere safariområder, hvor børn er velkomne, og hvor oplevelserne er skabt med hele familien i tankerne. Her er lodges med børnevenlige guider, fleksible dagsplaner og masser af plads til både nysgerrighed og leg.

    Børn kan lære at spore dyrenes fodaftryk i sandet, bage safari-snacks over bål og lytte til spændende fortællinger om “The Big Five” under stjernehimlen. Det er ikke bare en rejse – det er barndomsminder, der bliver hos jer for altid.

    Kariega Game Reserve, sydafrika

    Kariega Game Reserve

    Kariega Game Reserve er et privat ejet og familievenligt safarireservat beliggende i den naturskønne Eastern Cape-provins i Sydafrika. Her mødes bølgende bakker, grøn bush og snoede floder i et afvekslende landskab, der skaber ideelle rammer for en rig og alsidig safarioplevelse. Reservatet strækker sig over mere end 10.000 hektar og er hjem for en imponerende variation af dyrearter – heriblandt de eftertragtede Big Five: løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel.

    Kariega tilbyder både klassiske game drives i åbne jeeps og mere aktive oplevelser som guidede bush walks og stemningsfulde bådsafarier på floden. Det giver en sjælden mulighed for at opleve dyrene og naturen tæt på – fra forskellige vinkler og i et roligt tempo.

    En af de store fordele ved Kariega er dets beliggenhed i et malariafrit område, hvilket gør det til et trygt og komfortabelt valg – især for børnefamilier.

    Addo Elephant Nationalparken Sydafrika elefant mor og baby

    Addo Elephant Nationalpark

    Addo Elephant National Park ligger i hjertet af Eastern Cape, kun omkring 30 minutters kørsel fra byen Gqeberha (tidligere kendt som Port Elizabeth). Med sine vidtstrakte landskaber og rige dyreliv er parken en af Sydafrikas mest imponerende og tilgængelige safarioplevelser – og den tredjestørste nationalpark i landet.

    Parken blev oprindeligt oprettet i 1931 for at beskytte de sidste resterende elefanter i området, og i dag er den hjem for verdens tætteste bestand af afrikanske elefanter. Her kan man opleve store flokke af disse majestætiske dyr i deres naturlige omgivelser, ofte ved vandhuller eller langs støvede stier mellem buskene.

    Men Addo handler ikke kun om elefanter. Parken er også et vigtigt fristed for mange andre truede arter, herunder det sjældne sorte næsehorn, løver, bøfler, hyæner og et rigt fugleliv. Med tiden er parken blevet udvidet til at inkludere flere forskellige økosystemer – fra kystlinje til bjergterræn – og den er i dag en del af det ambitiøse “Big Seven”-koncept, hvor også hvaler og hvide hajer indgår som en del af oplevelsen.

    pilanesberg sydafrika

    Pilanesberg Nationalpark

    Pilanesberg National Park er et af Sydafrikas mest fascinerende og lettilgængelige safariområder, beliggende blot få timers kørsel nordvest for Johannesburg og Pretoria. Parken strækker sig over mere end 500 kvadratkilometer og ligger i krateret af en urgammel, udslukt vulkan – et af de største vulkanske komplekser i verden. Denne geologiske baggrund giver Pilanesberg et unikt og dramatisk landskab, hvor bizarre klippeformationer, bølgende bakker og grønklædte dale mødes i et levende maleri af naturens kræfter.

    Det geologiske særpræg understøtter en utrolig rig biodiversitet, og området er hjem for mere end 7.000 dyr – heriblandt alle medlemmer af “The Big Five”. Parkens økosystem byder også på et væld af antilopearter, giraffer, zebraer, sjakaler og et rigt fugleliv, hvilket gør det til et sandt paradis for naturelskere og dyrefotografer. Vandhullerne er livsnerven i landskabet og tiltrækker dyrene i skumringen, hvilket skaber magiske øjeblikke for besøgende i safarikøretøjerne.

    Pilanesbergs store fordel er, at det er malariafrit, hvilket gør det til et trygt valg for familier med børn.

    Hvalsafari i Hermanus

    Langs Sydafrikas sydkyst, hvor klipperne møder det dybblå hav, ligger den charmerende kystby Hermanus – et af verdens absolut bedste steder at opleve hvaler fra land. Hvert år mellem juni og november forvandles havet her til en levende scene, når sydlige rethvaler søger tæt på kysten for at parre sig, føde og opfostre deres kalve. Det spektakulære syn af disse enorme, yndefulde dyr, der bryder havoverfladen kun få meter fra kyststien, er en oplevelse, der går direkte i hjertet.

    Hermanus’ klippede kystlinje og krystalklare vand skaber ideelle betingelser for hvalobservation, og det er ikke usædvanligt at se hvalerne sprælle, slå med halen eller endda spejde op over vandoverfladen. Byens unikke kærlighed til sine årlige havgæster kommer også til udtryk gennem en særlig tradition – den berømte hvalsirene. Når hvaler er spottet tæt på kysten, lyder en dybtonet hornlyd gennem byen som signal til alle, at det er tid til at rette blikket mod havet.

    Sjove oplevelser for hele familien ved Cape Towns havneområde

    Victoria & Alfred Waterfront er et oplagt udflugtsmål for børnefamilier, der besøger Cape Town. Her kan I nemt få timerne til at flyve af sted med en god blanding af leg, læring og afslapning – alt sammen med den ikoniske Table Mountain i baggrunden og havet lige foran.

    Området byder på et væld af børnevenlige aktiviteter. I kan for eksempel besøge det spændende Two Oceans Aquarium, hvor farverige fisk, hajer og søheste svømmer tæt forbi. Eller tage en tur med pariserhjulet, som giver jer en fantastisk udsigt over byen og bugten. Når sulten melder sig, er der masser af caféer og restauranter med børnemenuer og plads til at slå sig ned.

    Kunst og kultur bliver også levende for både små og store på det imponerende Zeitz MOCAA, hvor børnene kan gå på opdagelse i visuelle fortællinger fra hele Afrika. Og for dem, der er lidt større, er en sejltur til historiske Robben Island en spændende og lærerig oplevelse.

    Familieferie i Cape Town – fra søde pingviner til svimlende bjergtoppe

    Cape Town er en by, hvor store naturoplevelser og sjove familieaktiviteter går hånd i hånd. Her kan I vågne op med udsigt til Table Mountain, tage svævebanen til toppen og nyde udsigten over byen og havet – eller tage turen op ad det grønne bjerglandskab til fods, hvis I har lidt større børn med mod på eventyr.

    Byen byder på masser af børnevenlige udflugter. I kan besøge pingvinerne på Boulders Beach, hvor de charmerende fugle vader rundt mellem badegæsterne, eller bruge en eftermiddag i den botaniske have i Kirstenbosch, hvor stier og hængebroer fører jer gennem trætoppene. En tur gennem det farverige Bo-Kaap med sine pastelfarvede huse er også en skøn og sanselig oplevelse for børn.

    Cape Town er overskuelig, tryg og fyldt med små oaser – fra legevenlige caféer til markeder, hvor I kan smage jer gennem alt fra frisk frugt til sydafrikanske snacks. Det er en by, hvor I kan tage tempoet ned og nyde at opleve verden sammen, ét øjeblik ad gangen.