Hvalsafari i Sydafrika
De fleste af os forbinder nok en safari med at udforske det vilde dyreliv på åbne, savanner eller i tætte bushlandskaber. Men i Sydafrika kan I også opleve en helt anden slags safari – ude på havet. Her handler det ikke om at møde “The Big Five”, men nogle af havets største og mest fascinerende skabninger: hvalerne.
Når en hval elegant bryder vandoverfladen med sin store hale, eller en flok delfiner springer legende forbi båden, er det nemt at forstå, hvorfor en hvalsafari står højt på manges ønskeliste på en rejse i Sydafrika. Her ser vi nærmere på, hvilken slags hvaler I kan møde, hvor, og hvornår på året I skal rejse for at få de største oplevelser.
Her finder du alle vores rejser til Sydafrika →
Indhold

Bedste tidspunkt at tage på hvalsafari i Sydafrika
Selvom hvalsæsonen i Sydafrika altså strækker sig over en stor del af året, er det højsæson fra august til oktober. Det er i disse måneder, at hvalerne ofte ses tæt på kysten – især den sydlige rethval.
Noget af det, der samtidig gør disse måneder ekstra oplagte at rejse til Sydafrika i, er, at den ikke kun er ideel til hvalsafari – den er også ideel til safarioplevelser på land. Det er nemlig også højsæson for safari i Sydafrikas nationalparker og naturreservater. Vejret er tørt og klart, vegetationen mere åben, og dyrene samles omkring vandhullerne, hvilket alt sammen gør dem lettere at få øje på. I kan derfor i denne periode opleve havets kæmper og savannens storvildt serveret på én og samme rejse.
Bemærk, at selvom der i højsæson er mange hvaler i havet ved Sydafrika, er der – ligesom på en safari inde på land – aldrig nogen garanti for, hvad I får at se. Hvalsafari er naturens eget show, og selv i de bedste måneder bestemmer hvalerne selv, hvornår de viser sig.

Disse hvaler kan du se i Sydafrika
Hvalsæsonen i Sydafrika starter så småt op i maj. Det er dog i de fleste år fra slutningen af juni, at der ses hvaler, og det varer gerne helt frem til starten af december. Det er i denne periode, at hvalerne bevæger sig op langs Sydafrikas østkyst på deres rejse væk fra det iskolde hav omkring Antarktis. Hvalerne søger mod varmere og mere rolige farvande for at kælve og opfostre deres unger.
Nogle arter, som for eksempel pukkelhvalen, fortsætter videre længere østpå mod farvandene ud for Mozambique, Tanzania og Madagaskar. Andre, som den sydlige rethval, bliver i havet ud for Sydafrika i flere måneder ad gangen.
Det er da også især den sydlige rethval (Southern Right Whale), I har gode chancer for at se på en hvalsafari i Sydafrika. Den kan blive op til 17 meter lang, veje 60 ton og kendes på sin brede krop, meget buede kæbe og de karakteristiske hvide områder på hovedet. Hvalen er både nysgerrig og social og ses ofte tæt på kysten – nogle gange så tæt, at I kan stå inde på land og se den bryde havoverfladen.
En anden hval, der ofte ses på hvalsafarier i Sydafrika, er brydehvalen, som til forskel fra rethvalerne holder til i området året rundt og derfor også kan opleves uden for højsæsonen. Udover disse to ses også de hvaler, der er på gennemtræk, altså for eksempel pukkelhvalerne. De er kendt for deres spektakulære spring, hvor deres lange brystfinner skærer gennem luften, før de lander med et højt plask, der sender kaskader af vand op i luften.
Disse tre – rethvalen, pukkelhvalen og brydehvalen – er dem, I oftest ser på en hvalsafari i Sydafrika. Men der er også mulighed for at I får andre arter at se. Vågehvaler og kaskelothvaler bevæger sig jævnligt gennem området, og med lidt held kan I få øje på dem ved overfladen. Og så er der den nok mest berømte af dem alle: blåhvalen – det største dyr, der nogensinde har levet på Jorden. Den færdes også her i det sydlige Indiske Ocean, men der er ikke mange af dem, så den skal I virkelig være heldige for at få et glimt af.
Udover de store hvaler kan det også være, I støder på en flok delfiner, som med deres nysgerrige natur kan finde på at følge safaribådene – og som faktisk også hører til i hvalfamilien. Nogle steder er der også kolonier af søløver, som kan være spændende at besøge.
-
Safari i Balule & Kruger – På danskejede Mpala Safari Lodge
SydafrikaSafarieventyr i Sydafrika på danskejet luksus lodge10 Dage7 NætterSØLVFra 22.895 kr. pr. person -
Cape Town, vinlandet og Malariafri safari
SydafrikaFra Cape Towns Kyst til Stellenboschs Vinmarker og Malariafri Safari i Kariega12 Dage9 NætterSØLVFra 25.795 kr. pr. person -
Safari, Strand & Cape Town på 1. klasse
SydafrikaOplev det bedste af Sydafrikas alsidighed på denne luksus rejse hvor safari, strandferie og Cape To15 Dage12 NætterGULDFra 39.995 kr. pr. person -
Safari i Kruger og eventyr ved Victoria Falls
Sydafrika, ZimbabweBig Five Safari og Victoria Falls i én og samme rejse.13 Dage10 NætterFra 31.895 kr. pr. person -
Safari i Kruger og strandferie på Zanzibar
SydafrikaSafari i Krüger national park kombineret med afslappende badeferie på Zanzibar15 Dage13 NætterSØLVFra 30.695 kr. pr. person -
Eventyrlig safari og natur ved Pilanesberg og Victoria Falls
Sydafrika, ZimbabweSafari i Pilanesberg og smukke Victoria Falls12 Dage9 NætterSØLVFra 35.995 kr. pr. person -
Safari & Paradis – Sydafrika og Mauritius i én rejse
Mauritius, SydafrikaFra savannens rå skønhed til lagunens blide luksus16 Dage13 NætterSØLVFra 33.495 kr. pr. person -
Malariafri safari i Sydafrikas Pilanesberg og daseferie ved Zimbali
SydafrikaSafari og strand ved Pilanesberg og Zimbali13 Dage11 NætterSØLVFra 26.995 kr. pr. person -
Safari i Sydafrika og kør selv eventyr langs garden route
SydafrikaOplev Sydafrikas vilde dyreliv, storslåede landskaber og charmerende byer på en uforglemmelig kør17 Dage14 NætterSØLVFra 34.495 kr. pr. person -
Sydafrika safari i Balule & Kruger
SydafrikaSafari i Sydafrika med skøn indkvartering og et rigt dyreliv10 Dage7 NætterSØLVFra 27.795 kr. pr. person -
Safari og Zanzibar – Fra Greater Krugers vildnis til Zanzibars strande
Sydafrika, ZanzibarEn rejse fra safaribushens ro til tropeøens varme – kontrastfuld og komplet.16 Dage13 NætterFra 29.895 kr. pr. person -
Safari i Sydafrikas Pilanesberg og strandliv på Zanzibar
SydafrikaOplev Sydafrikas vilde natur og Zanzibars kridhvide strande14 Dage11 NætterSØLVFra 27.495 kr. pr. person -
Safari og storby – Fra Greater Krugers vildnis til Cape Towns charme
SydafrikaSafari i Balule og Kruger kombineret med vin og storbyliv i Cape Town – en rejse fyldt med kontras14 Dage11 NætterSØLVFra 26.195 kr. pr. person -
Luksus safari i Sydafrika og Cape Town
SydafrikaFra safari blandt Big Five til vinmarker og storbyliv under Taffelbjergets skygge11 Dage8 NætterGULDFra 42.795 kr. pr. person -
Safari, Bushcamp og Cape Town – Sydafrikas kontraster
SydafrikaOplev Sydafrikas vilde hjerte og charmerende storby i én oplevelsesrig rejse.12 Dage9 NætterSØLVFra 33.995 kr. pr. person -
Great Overland Adventure i det Sydlige Afrika
Botswana, Namibia, Sydafrika, ZimbabweOplev det bedste af det sydlige Afrika på denne fuldt serviceret camping overland tur, designet spe22 Dage20 NætterCAMPINGFra 30.30 kr. pr. person -
Luksus Safari i Botswana, Victoria Falls og Rovos Rail
Botswana, Sydafrika, ZimbabweOplev spændende safari i Chobe Nationalpark, det spektakulære Victoria Falls, og en luksuriøs tog12 Dage9 NætterGULDFra 64.30 kr. pr. person -
Luksussafari i Krüger og badeferie på Mauritius
Mauritius, SydafrikaFra klassisk safarielegance i Sydafrika til tropisk paradis ved Det Indiske Ocean.14 Dage11 NætterGULDFra 50.995 kr. pr. person -
Luksus Safari, Cape Town og Rovos Rail
SydafrikaTag på en uforglemmelig rejse gennem Sydafrika: Fra luksuriøse safarier i Kruger Nationalpark og e13 Dage10 NætterGULDFra 53.995 kr. pr. person -
På eventyr fra Kruger til Victoria Falls
Botswana, Sydafrika, ZimbabweOplev det bedste af det sydlige Afrika på denne fuldt serviceret camping overland tur, designet spe14 Dage11 NætterSØLVFra 38.395 kr. pr. person -
Zambezi adventure & Cape Town
Sydafrika, ZimbabweAdventure safari langs den mægtige Zambezi flod blandt Afrikas vilde dyr, med kursen mod berømte V13 Dage10 NætterGULDFra 43.595 kr. pr. person
De bedste steder at se hvaler i Sydafrika
Der er flere steder langs Sydafrikas kyst, hvor I kan tage på hvalsafari – og hver region har sin egen charme og særlige måde at opleve havets kæmper på. Nogle steder kan hvalerne ses direkte fra land, men I kan også tage på bådture ud på det åbne hav, og flere steder kan hvaloplevelserne kombineres med andre store naturoplevelser lige i nærheden.
Hermanus – Sydafrikas hvalhovedstad
Man kan næsten ikke tale om hvalsafari i Sydafrika uden at nævne Hermanus – en lille kystby, der er blevet verdensberømt som et af de bedste steder i verden at se hvaler fra land. Byen ligger et par timers kørsel fra Cape Town langs den såkaldte Cape Whale Route. I Hermanus har man den eneste officielle “hvaludkigspost” i verden, som med sit horn gør opmærksom på, når der er hvaler i sigte. Især fra august til oktober ses der ofte mange sydlige rethvaler i bugten lige ud for byen, fordi havet er dybt helt ind til kysten.
I Hermanus kan I tage på hvalsafari til havs, hvor I sejler ud for at møde hvalerne i deres eget element, men også se dem fra land tæt på land. Der er en populær kyststi, som strækker sig over 12 kilometer mellem den gamle havn og Piet-Se-Bos og snor sig gennem et naturskønt kystområde med udsigtspunkter og bænke, hvorfra I kan spotte hvaler, delfiner og måske søløver. Det er en oplevelse i roligt tempo – og en af de bedste måder at nyde mødet med havets kæmper på landjorden, hvis I for eksempel ikke er søstærke.
Takket være sin beliggenhed nær Cape Town, er det oplagt at kombinere jeres hvalsafari i Hermanus med storbyliv, god mad og for eksempel en tur ud til Kap Det Gode Håb eller vinområderne omkring Stellenbosch.

De Hoop Nature Reserve
Et andet flot sted at opleve hvaler i Sydafrika er De Hoop Nature Reserve, yderligere et par timers kørsel øst for Hermanus. Naturreservatet er derfor kendt for, at der er gode chancer for at se hvaler fra land – og dette i fredelige og naturskønne omgivelser.
I kan bruge lang tid med en kikkert på toppen af de store sandklitter, hvorfra der er gode muligheder for at spotte især sydlig rethval og brydehvalen. Derudover er reservatet i sig selv værd at besøge for at tage på vandreture gennem de smukke klitlandskaber, se flamingoer ved lagunen og måske også møde de store eland-antiloper og strudse.
På vejen hertil fra Hermanus kan I eventuelt lægge vejen forbi Gansbaai – en lille kystby, der er berømt for hajdykning. Så hvis I ikke kun vil opleve hvaler, men også have pulsen op med et møde med havets mest ikoniske rovdyr, hvidhajen, er det et oplagt stop undervejs.
Garden Route
Længere mod øst finder I Garden Route, en populær kyststrækning for kør-selv-ferier i Sydafrika, som snor sig mellem kyst, skove og bjerge. Her kan I blandt andet tage på hvalsafari fra Plettenberg Bay, hvor der ofte ses større flokke af hvaler. Den charmerende by er under alle omstændigheder, hvalsafari eller ej, et meget anbefalelsesværdigt stop på en tur ad Garden Route.
Samtidig har I her også et perfekt til aktive naturoplevelser på land med for eksempel vandreture i Tsitsikamma National Park, svævebaneture gennem trætoppene eller kajakture på floderne.
Endnu længere mod øst ligger Port Elizabeth, hvor I også kan tage på hvalsafari – ofte med mulighed for at se både hvaler og delfiner på samme tur. Byen er desuden porten til Addo Elephant Park, en af Sydafrikas mest populære nationalparker, hvor I kan møde både elefanter, løver og næsehorn.

Sådan foregår en hvalsafari
En hvalsafari i Sydafrika foregår typisk med mindre både, der sejler ud fra kystbyerne. På turene, der som regel varer 2-3 timer, bliver I ledsaget af erfarne guider, der kender havet og dets dyreliv. De hjælper jer med at spotte både hvaler, delfiner, søløver og fugle undervejs. Bådene sejler ikke helt tæt på dyrene, men holder en respektfuld afstand, så I oplever dem på deres egne præmisser.
Det er en god idé at tage noget varmt og vindtæt overtøj med – selv på fine, solrige dage kan det blæse en del og være overraskende køligt ude på vandet. Solbriller, hat og solcreme anbefales også. Hvis du har tendens til søsyge, så overvej at tage søsygepiller inden turen. Ude på åbent hav kan det næsten ikke undgås at bølgerne kan mærkes, også når båden ligger stille.
En kikkert er nyttig, men det vigtigste er at være til stede i nuet – for nogle af de største øjeblikke på en hvalsafari sker ofte, når man mindst venter det. I kan opleve, at hvalerne dukker op forholdsvis tæt på båden, men selv da er et kamera med en god zoom en fordel.
Det kan ske, at vejret driller, og turen ikke kan gennemføres på grund af vind eller uroligt hav. I de tilfælde får I enten pengene tilbage eller mulighed for at flytte turen til en anden dag, hvis I stadig er i området. Arrangørerne følger nøje med i forholdene og sætter altid sikkerheden først.

Vi skræddersyr jeres rejse i Sydafrika med hvalsafari
Hos Tembo Safari er vi eksperter i rejser til Sydafrika – og vi hjælper jer gerne med at planlægge en rejse, der lægger vejen forbi nogle af landets bedste steder at opleve hvaler. Hvalsafari er ikke inkluderet i alle vores rejser til Sydafrika, da det er en oplevelse, der afhænger meget af sæson og vejrforhold. Til gengæld kan vi anbefale erfarne og pålidelige udbydere og hjælper jer gerne med at booke en tur, hvis I ønsker det. I kan eventuelt også vælge at arrangere hvalsafarien selv, når I er fremme. Så kan I tilpasse det efter vejret og jeres øvrige program – det er som regel både nemt og fleksibelt.
Alt det andet omkring rejsen sørger vi naturligvis for er på plads. En tur ud på havet for at se hvaler kan nemt kombineres med safari i de nærliggende parker, storbydage i Cape Town, udforskning af vinområder eller kør-selv-ferie langs Garden Route. Se vores rejseforslag og lad dig inspirere. Har du særlige ønsker til rejsen, for eksempel ekstra tid til at tage på hvalsafari, kan vi også tilbyde det.

Marius van Zyl
Marius er en safariekspert med omfattende viden om Afrikas natur og dyreliv, baseret på hans uddannelse som safariguide. Født og opvokset i Sydafrika, giver hans unikke indsigt i kontinentet ham mulighed for at dele sin passion og erfaring med rejsende i Danmark. Siden 2016 har Marius boet i Danmark sammen med sin danske hustru og arbejder i dag som rejsekonsulent. Han specialiserer sig i at skræddersy drømmerejser til Afrika, hvor hans ekspertise spænder fra safarirejser til kulturelle oplevelser, der giver et autentisk indblik i Afrikas mangfoldighed. Som passioneret ambassadør for Afrika er Marius også med til at udvikle nye og spændende rejseprogrammer, der giver vores gæster mulighed for at opdage kontinentets skjulte perler.