Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?

    Praktiske informationer for din Namibia rejse

    Du er altid velkommen til at kontakte os på mail [email protected] eller på telefon 70 60 38 38 hvis du har spørgsmål til din Namibia rejse

    Rejsebetingelser

    Læs vores generelle rejsebetingelser grundigt da disse, ved safarirejser købt hos Tembo-Safari, udgør aftalegrundlaget for din bestilling, som er omfattet af “Lov om Pakkerejser”.
    Læs hér

     

    Visum

    Bemærk visum til Namibia kan søges via den officielle hjemmeside fra Namibias immigrationsmyndigheder via dette link.
    OBS hvis I søger om visum til Namibia online inden afrejse, er det vigtigt at dette tidligst gøres 2 måneder før afrejse og senest 14 dage før afrejse.
    I har også mulighed for at søge om visum ved ankomsten til Namibia. Prisen er N$ 1.600,- (ca. DKK 620)
    Det er vigtigt at jeres pas er gyldige i minimum 6 måneder fra forventet hjemkomstdato.

     

    Vaccinationer m.m.

    Vi anbefaler Jer at kontakte egen læge for nærmere vejledning om rejsevaccination.

     

    Safari transport

    I bliver mødt i Hosea Kutako Airport, Windhoek, af en engelsktalende repræsentant for Tembo-Safari. Afhængig af, om dag – eller nat fly benyttes, vil I enten blive vist til shuttlebussen til hotel for overnatning eller fulgt til bussen, som skal transportere jer til Windhoek by.  Turen varer ca. 45 min gennem det smukke Namibiske landskab. Safarikørslerne i Namibia foregår i specialbyggede, åbne safari Landrovers, med fri udsigt til alle sider og med excellent mulighed for f.eks. fotografering.

    Transport  på panoramaruten m.m. foregår i busser tilpasset antallet af deltagere.

     

    Overnatning på safarien

    Vi har i Tembo-Safari lagt stor vægt på placeringen af de Lodges, vi benytter. Ud over, at alle Lodges naturligvis er af en høj standard, bl.a. med swimmingpool, Aircondition og privat veranda foran hvert telt/chalet, er den strategiske beliggenhed ude i den pragtfulde natur helt exceptionel. Det sikrer den bedst mulige safarioplevelse.

     

    Måltider og drikkevarer på safarien

    Morgen samt aftensmåltider er inkluderet i rejsens pris, og frokost kan købes på udflugterne eller på Lodgen. Drikkevarer til måltiderne er for egen regning. Mad og drikkevarer i Namibia er væsentlig billigere end på restauranter i Danmark.

    Vand på safari- og udflugtsturene er inkluderet i rejsens pris (en flaske per person per dag).

     

    Gå safari

    Minimumsalder for deltagelse i gå safari er pt. fastsat til 12 år.

     

    Flybilletter

    I modtager flybilletterne samt rejseplanen senest 14 dage før afrejse, og skal blot medbringe det til check in i lufthavnen. Alle relevante data med bookingnumre m.m. fremgår af jeres e-tickets.

     

    Drikkepenge

    Mange steder ude i Verden benyttes drikkepenge systemet. Dette er også tilfældet på det afrikanske kontinent. Afrikanere i servicefagene, såsom tjenere, stuepiger, dragere m.m. får en meget lille fast løn. Derfor er de meget afhængige af de drikkepenge, som de får, når de leverer en god indsats. Her er en tommelfingerregel til drikkepenge : 10 Namibiske Dollar (ca. 7 kroner) pr. kuffert eller sportstaske, som dragerne bærer for Jer. 10% af regningen i barer og restauranter. 10 Namibiske Dollar (ca. 7 kroner) om dagen til stuepigen. Giv eventuelt drikkepengene personligt, så de glæder den, som har betjent Jer. Chauffør-guiden , som I er sammen med mange timer, forventer også drikkepenge. En tommelfingerregel er ca. 100 Namibiske Dollar svarende til ca. 70 kroner pr. person pr. dag. At give drikkepenge er en personlig ting. Det er helt frivilligt, men vi bør blot huske på, at de indgår som en naturlig , og nødvendig, del af hverdagen på det afrikanske kontinent.

    Rejsevaluta i Namibia

    I Namibia kan betales med lokal mønt, Namibiske Dollar ( 100 Namibiske Dollar = ca. 36 DKK ). På Lodgen kan betales med kreditkort. De fleste kreditkort kan bruges til at hæve kontanter i hæveautomaterne ved ankomst i lufthavnen i Windhoek. Kreditkort kan ikke bruges som hævekort på Lodgen

     

    Det bedste tidspunkt at besøge Namibia

    Namibia er et spændende rejsemål året rundt. Hele året rundt er der garanti for en fantastisk oplevelse med masser af vilde dyr. En fingerregel er : det er sommer i Namibia, når vi har vinter, og omvendt. De varmeste måneder er som regel december og januar. Her kan temperaturen være midt i 30 erne, men stadig meget behageligt.

     

    Tidsforskel

    Namibia har samme tid som Danmark, når vi har sommertid og en time foran, når vi har vintertid. Det betyder, at I undgår problemer med jetlag.

     

    Sproget i Namibia

    I Namibia tales engelsk, tysk og afrikaans (boer sprog). Derudover findes adskillige fascinerende, lokale stammesprog.

     

    Elektricitet

    Namibia har 240 volt, og der bruges 3 benede (runde ben) stik. Adapterer kan ofte lånes i receptionen eller baren, men det er en god ide selv at medbringe et rejsesæt (kan som regel købes i bygge- og supermarkeder).

     

    Tøjvalg på safarien

    Praktisk sommertøj er perfekt til safarien. Praktisk fodtøj, gerne med en hård sål. Medbring evt. også sandaler. Da tidlige morgener og aftener kan være lidt kølige, som en dansk sommer, er det en god ide at medbringe f.eks. en fleece trøje eller vindtæt jakke.

     

    Husk endvidere

    Lille lommelygte Solcreme Solbriller Myggebalsam Vælg, om muligt, bløde kufferter, da de er mest praktiske at håndtere på safarien.

     

    Håndbagage

    Husk altid at pakke medicin , pas, penge + kreditkort, samt flybilletter i håndbagagen.

     

    Fotoudstyr m.m.

    For foto interesserede er en Namibia safari som et eventyr af fantastiske motiver. Safaribilerne er indrettet, så det er muligt at fotografere hele vejen rundt .Det giver helt unikke muligheder for at få en perlerække af pletskud med hjem. Husk rigeligt med extra hukommelseskort, film, videobånd og extra batterier. Vær opmærksomme på, at det kan støve en del under safarikørslerne, så medbring en pose, et viskestykke, eller brug en trøje til at beskytte udstyret med, når det ikke er i brug. En kikkert vil ligeledes være et must på en safari. For den ikke fotointeresserede er det at køre i åben Landrover med frit udsyn til de vilde dyr og den fantastiske natur også en oplevelse for livet.

     

    Forholdsregler på safarien

    Drik vand på flasker. Pres aldrig Jeres chauffør / guide til at køre tættere på de vilde dyr, end han vælger selv. Han kender de strenge regler i nationalparken og kan miste sin licens, hvis han bryder dem. Det er forbudt at stige ud af safaribilen uden tilladelse fra chauffør / guiden.

     

    Billeje i Namibia

    Her kan du læse om biludlejning i Namibia.