Kontakt Os

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Kontakt Os

    Rejsebetingelser

    Vores rejsebetingelser

    Du bedes læse vores generelle rejsebetingelser grundigt igennem, da aftalevilkårene ved safari rejser købt hos Tembo Safari  udgør aftalegrundlaget for din bestilling af safarirejse, som er omfattet af  “Lov om pakkerejser”.

    TILMELDING

    Det er meget vigtigt, at safarideltagernes navne oplyses, som de står i passet, da forkerte navne kan medføre afvisning i lufthavnen.

    De fleste flyselskaber tillader ikke navneændring, efter flyreservation er foretaget. Skulle der være oplyst forkerte navne, har den rejsende ikke krav på at kunne deltage i flyarrangementet eller at kunne modtage tilbagebetaling af indbetalte beløb.

    Tilmelding til en safarirejse er bindende for køber og sælger, når depositum, som fremgår af det fremsendte tilbud, er betalt. Ved tilmeldingen bekræfter safarideltageren samtidig at have accepteret de i programmet nævnte priser og vilkår for rejsen.

     

    ÆNDRING AF SAFARIREJSE

    Efter bindende tilmelding kan safarirejsen ikke ændres.

     

    AFBESTILLING

    Efter bindende tilmelding kan safarirejsen ikke afbestilles. Hvis forholdene på rejsemålet indenfor et tidsrum af 14 dage før afrejsen er af en sådan karakter, at der vil være nærliggende fare for safarideltagerens liv eller førlighed, dvs. krigshandlinger og naturkatastrofer, refunderes rejsens samlede pris. Det vil dog være en betingelse, at danske myndigheder (Udenrigsministeriet) direkte fraråder safarirejse til det pågældende område.

     

    PRISÆNDRINGER EFTER AFTALENS INDGÅELSE

    Tembo Safari forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at ændre prisen pga. ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer som lufthavns-/ landings- eller startafgifter, valutakurser eller andre omstændigheder, som Tembo Safari ingen mulighed har for på forhånd at tage højde for.

     

    UDEBLIVELSE O.L.

    Tembo Safari kan ikke afkræves godtgørelse  for udeblivelser eller ubenyttede ydelser. Indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan deltageren ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, som f.eks. gyldigt pas,nødvendigt visa og vaccinationsattest , har Tembo Safari  ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis deltageren udebliver eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede ydelser.

     

    OVERDRAGELSE AF REJSEN

    Rejsen kan ikke overdrages til en anden person.

     

    Tembo Safari’s ansvar

     

    GENNEMFØRELSE AF REJSEN

    Tembo Safari er i medfør af ” Lov om pakkerejser ” ansvarlig for at gennemføre rejsen i henhold til program og prisliste. Tembo Safari  er dog uden ansvar for mangler, ændringer og aflysninger pga. force majeure eller force majeure- lignende hændelser, dvs. hændelser, som Tembo Safari ved aftalens indgåelse ikke har haft mulighed for at forudse, afbøde eller afværge, (f.eks. aftalebrud, overenskomststridige strejker m.m.)

    Tembo Safari  optræder alene som agent for de benyttede flyselskaber og ansvaret for mangler, person- og tingsskader er begrænset til det erstatningsansvar, vore leverandører har i henhold til international lovgivning og bestemmelser om ”rejse med rutefly” (Warszawa Konventionen).

    ÆNDRINGER I AFGANGS- OG ANKOMSTTIDER

    Efter billetudstedelsen kan der forekomme ændringer i afgangs- og ankomsttider.

     

     

    Forsikringer

     

    REJSEFORSIKRING

    Tembo Safari  formidler rejseforsikringer gennem Europæiske ERV A/S. Rejseforsikringen skal bestilles senest 3 dage før afrejse.

    AFBESTILLINGSFORSIKRING

    Tembo Safari  formidler afbestillingsforsikringer gennem Europæiske ERV A/S. Afbestillingsforsikringen skal være bestilt og betalt senest samtidig med at depositum for jeres rejse betales.

    Flyselskabets ansvar

     

    Luftfartsselskabet påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på et tidspunkt, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. For ansvar for indskrevet bagage henvises til luftfartsselskabets egen bestemmelser.

    Vi gør opmærksom på at flyselskaberne forbeholder sig ret til at ændre i flytiderne helt frem til afgangstidspunktet. Dette ligger udenfor Tembo Safari´s indflydelse.

     

    Gæstens ansvar

     

    REJSEDOKUMENTER

    Det er safarideltagerens ansvar at sørge for gyldigt pas, visum og obligatoriske vaccinationer.

     

    PROGRAMÆNDRINGER/-AFLYSNINGER

    Tembo Safari forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer af transportmidler, tidsplaner og hoteller/lodges. Ændringerne vil blive meddelt til safarideltageren hurtigst muligt. Safarideltageren har i sådanne tilfælde kun ret til erstatning, hvis ydelsen afviger væsentligt fra den oprindelige.

     

    PAS OG VACCINATIONER

    Gyldigt pas samt vaccinationer er safarideltagerens eget ansvar. Vi tilråder, at man kontakter speciallæge eller egen praktiserende læge, samt søger informationer på www.vaccination.dk

     

     

    AFGANGS- OG CHECK-IN TIDER

    Safarideltageren forpligter sig til at møde rettidigt på de oplyste mødesteder.

     

    REKLAMATIONER UNDER REJSEN

    Eventuelle klager over mangler ved safarien skal meddeles Tembo Safari  umiddelbart efter, at manglen er konstateret på rejsemålet, således, at Tembo Safari  har mulighed for at hjælpe safarideltageren på destinationen. Manglende reklamation og bevis herfor vil oftest medføre tab af retten til senere erstatningskrav. Efter hjemkomst til Danmark skal Tembo Safari  modtage skriftlig klage indenfor 14 dage.

    Øvrige betingelser

     

    LOV OM PAKKEREJSER

    Pakkerejser solgt af Tembo Safari  er omfattet af ”Lov om pakkerejser”. Der tages forbehold for trykfejl.

     

    REJSEGARANTIFONDEN

    I medfør af § 8 i lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond ,er Tembo Safari  medlem af Rejsegarantifonden , nr. 2053

    TVISTER

    Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan safarideltageren indbringe klagen til Rejseankenævnet.

     

    LOVVALG/VÆRNETING

    Ethvert krav overfor Tembo Safari  behandles i henh. til dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejseankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.

    Bestil et uforpligtende tilbud på din safarirejse
    Vi glæder os til at hjælpe med at sammensætte din drømmerejse. Når du har udfyldt formularen nedenfor, vender vi tilbage med et tilbud på din drømmerejse hurtigst muligt - Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende.

      Powered by