Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?

    Rejsebreve fra Tanzania og Uganda

    Susanne og Peter fra Tørring på Tanzania safari

    Vi har lige modtaget en cd med nogle fantastiske billeder. Det var et dejligt supplement til vore egne billeder. Så mange tak for billederne.

    Hans: Vi havde en skøn, flot, fantastisk, enestående (vi kan blive ved) rejse til Tanzania i begyndelsen af marts i år. Der var alt det og mere til, som vi havde drømt om at opleve.

    Flot natur (utrolig frodigt) og så meget vildt så det var en fornøjelse. The Big Five!!! Flot at opleve. Vi kan leve højt på denne rejse ikke mindst pga. det veltilrettelagte program, hvor alle bare passede tiden så vi kunne opleve mest muligt. Hans, du skal have stor ros for din måde at være på. Du kan lide disciplin, men på den gode måde. Du har humor og en viden om naturen, som var spændende at høre på. Vores chauffør på turen var dygtig til at køre bilen, men kunne også give en masse viden fra sig om vildtet og kunne se meget af vildtet, før vi andre fik øje på det. Chaufføren har også en stor del af æren af en god ferie.
    Vi vil bestemt anbefale jer til andre, der skal på Safari.

    TUSIND TAK for en dejlig safari.

    Susanne og Peter,
    Tørring

     

    Salma og Morten fra København på Tanzania safari

    Kære Tembo Safari

    Vi synes lige, at det var på sin plads at sende jer en hilsen.

    I har simpelthen været fantastiske! Det har været en super service, vi har fået fra jer lige fra første telefonsamtale.

    Og så fik i rykket så hurtigt, selvom vi var meget sent på den…

    Vi har været meget tilfredse med vores rejse til Tanzania – bilen – chaufføren (Matty)- ja hvad kan vi sige, det hele. . .
    Tusinde tak for kortet – vi kunne næsten ikke tro det da vi kom hjem haha – I er bare så søde!

    Kærlig hilsen

    Salma & Morten
    København S

     

    Lisbeth og Preben på Tanzania safari

    En safari i Tanzania er en rejse ind i naturens forunderlige verden, og med en dygtig chauffør/guide kan en sådan rejse blive en oplevelse for livet. Det blev den for os.
    Turen til Tanzania var vores anden safari. Efter vore første safari i Kenya var vi enige om, at det var noget, vi måtte opleve mindst én gang til.

    Denne gang havde vi bestemt os for at bo i stationære telte. Om aftenen kan man så ligge og lytte til dyrene ude på savannen. Hyænens vemodige hyl, bøflens dybe brøl, gnuens unk-unk-unk. Man falder i søvn med store forventninger til næste dags oplevelser.
    Vækkeur er faktisk unødvendigt. Når solen sender sine første stråler, begynder et utal af fugle at blive aktive. Fuglestemmer, som ikke høres på vore nordlige breddegrader. En af fuglene havde et særligt karakteristisk fløjt. Det lød nærmest som et pausesignal sammensat af tre toner. En anden markerede sig med et nærmest metallisk klonk-klonk-klonk. En ny safari dag kan begynde.

    Et højdepunkt på turen havde vi bestilt hjemmefra. En tur i varmluftballon med efterfølgende champagne og morgenmad på savannen. Det var en unik oplevelse. At se savannen og dyrelivet fra 50 – 100 meters højde, er noget helt særligt. Dyrt, men enestående.

    Vi havde mange store dyreoplevelser på tætteste hold, bl.a. hele 3 leoparder, men turens absolutte højdepunkt skete dog mens vi iagttog en flok afslappede løver under et paraplytræ. Et lille stykke derfra gik en enlig bøffel og to zebraer. Pludselig spottede en hunløve i flokken den enlige bøffel. Hun rejste sig og begyndte målbevidst at nærme sig den intetanende bøffel. Snart fulgte nummer to og så nummer tre hunløve efter. Alle med blikket stift rettet mod byttedyret.

    Som på kommando indledte de tre løver den endelige jagt på bøflen. De fik lynhurtigt bøflen indkredset. Snart kunne den ene løve springe op på ryggen af den nu prisgivne bøffel. Flere løver fra flokken kom til, og efter ganske kort tid var bøflen nedlagt. Dramaet var slut, næsten før det begyndte.
    Hunløverne hentede de mindste løveunger, der stadig lå under paraplytræet. Nu var der mad til alle i et par dage.

    Efter sådan en enestående og måske for os grænseoverskridende oplevelse smagte ”sun-downeren” ekstra godt efter dagens Game Drive og det obligatoriske brusebad, hvor Afrikas røde støv skylles af. Der var lidt ekstra at tale om under middagen, og da vi kom til køjs lidt senere på aftenen, kørte den dramatiske film en ekstra gang på nethinden. Det var stort. Safari kan være vanedannende.

    Mange hilsner

    Lisbeth og Preben, Aabenraa

     

    Familien Hansen fra Horsens på Tanzania safari

    Hej Sanne.

    Da du jo helt sikkert også har en finger med i spillet omkring tilrettelæggelsen af jeres safari i Tanzania, vil vi også lige fortælle dig, at vi har haft en fantastisk tur, som hele vejen igennem har været meget veltilrettelagt – dejlige overnatningssteder – spændende og meget forskellige steder vi besøger. En guide med så stor en viden på området, det er jo en stor del af turen….
    Som vi sagde til Hans, vil vi helt bestemt anbefale jeres tur til andre, vi hører, der overvejer at tage på safari.
    Tusind tak for DVD´en – Ja, når vi ser billederne, så er vi jo dernede igen – i hvert fald i tankerne.

    Endnu engang, tak for en fantastisk og oplevelsesrig tur.

    Há det rigtig godt.

    Grethe & Lars Hansen

     

    Familien Dyrvig fra Dubai på Tanzania safari

    Hej Tembo safari

    Vi vil gerne her fra Dubai sige tak for en vel planlagt safari rejse til Tanzania 🙂

    Det var rigtig fint du lige ringede før vi skulle rejse, Hans.

    Vi fik den bedste chauffør man kunne tænke sig. Det var Stefano også kaldet Steve. Han fik en fin rød tråd til at ligge gennem hele ugen, og så var han ualmindelig sød og meget vidende om de steder og dyr, vi så.

    Der var utrolig mange dyr. Vi så over 50 løver, blandt andet en gruppe med 7 unger der legede en halv time. Et andet sted var der 4 voksne unger og 2 mødre der lå og hvilede sig omkring et vandløb. Det gjorde ca 70 vandbøfler også, men bøflerne ville altså ikke ha de her løver så tæt på, så de jagede dem på flugt, men løver tog til genmægle, tredje gang vandt bøflerne. 🙂
    Gnuer var der så langt øjet ragte og utrolig mange zebraer.

    Vi fandt en flok med 42 Giraffer . . . det er de fleste jeg nogensinde har set et sted.

    Den sidste dag havde vi fornøjelsen af at se mere end 200 elefanter, imponerende.

    Jeg kan blive ved med gode oplevelser.

    Toppen af Logdes var efter vores mening bestemt Ndutu. Den ligger fantastisk og fantastisk er dens kok også, og så havde de Genet-katte.

    Vi strandede jo ved Taragire floden den sidste dag pga. for meget vand i flode, da vi kom til den lave bro var der ca 70cm vand der løb over den, vi hyggede os i 5 timer på breden og så kunne vi lige køre over i små 30 cm vand.

    Vi kom fire timer senere afsted til Dubai men det har bestemt ikke ødelagt vores ferie. Nu er vi hjemme igen i varmen, nat temperaturen er 28 gr. her 🙂

    Mvh Steen

     

    Annette og Jan fra Brøndby strand på safari i Tanzania

    Hej Hans,

    Tak for en fantastisk tur. Det har på alle måder været en Tanzania safari, vi aldrig glemmer. Det var et godt valg at tage afsted med dig d 3 marts. At se den energi og entusiasme du udviser er helt fantastisk.

    Mottoet : Der er ikke et sekund at spilde . . . vi er på safari. . . lever du helt op til.

    Der blev virkelig set noget alle dage. Oplevelserne blev bare bedre og bedre. Det var rigtig godt vi flyttede Lodge næsten hver dag. Det gjorde oplevelsen større, da landskabet ændrede sig hver dag. Det var rigtig godt sat sammen.

    Big 5 nåede vi og sluttede så af med elefanter i massevis i Tarangire. . helt tæt på, ELEFANTASTISK.

    Skal hilse fra Gitte og Søren. De har også haft en fantastisk safari.

    Med venlig hilsen

    Tembo veteranerne Annette og Jan (anden gang med Tembo Safari )

    Kan være der kommer en 3 `er 😉

     

    Anne Marie, Søren, Anna Grethe og Svend Aage på Tanzania safari

    Efter fantastiske oplevelser med andre 11 deltagere på Tembo Tanzania Safari med Hans, Tembo Safari, som safariguide, sagde vi med vemod, farvel ude midt på Serengeti for at forlænge vores safari med nye oplevelser.

    Nu skulle vi stå på egne ben, men heldigvis havde vi fortsat Edwin, vores dejlige driver og guide, med os.
    Vi ankom sidst på eftermiddagen til teltlejren Lemala Camp i Lake Ndutu området, hvor vi blev meget venligt modtaget med frisk juice.

    Campen var meget smukt opført under paraply akacietræer og bestod af et stort hoved- og spisetelt, køkkentelt og 8-10 beboelses telte. Vi blev vist ind i hovedteltet, hvor vi blev budt velkommen.
    Så fik vi anvist vore telte – en positiv overraskelse – lyst og rummeligt, med baderum med bruser og rigtigt toilet! Fantastisk – ingen el-værk, ingen vandværk – alligevel fungerede det med hjælp af en generator.

    Vi blev spurgt om vi ønskede et bad, hvad vi gerne ville. Så blev de store sække bag teltene fyldt op med varmt vand fra et solfanger-anlæg – 40 ltr. Herligt!
    Middagen var kl. 20.00 men vi skulle komme senest 19,30 da der var drinks (fri) ved bålet før middagen. Vi skulle blinke med lommelygten 2 gange – så kom der en Masai vagt og hentede os.
    Det var virkelig stemningsfyldt, bål, gin & tonic og en stjernebestrøet himmel ovenover som ikke blev forstyrret af et eneste falskt lys fra en storby e.l. – alt imens vores masai med sit spyd stod vagt og kun fremstod som silhuet i periferien af bålets lysskær.

    Middagen var endnu en positiv oplevelse.

    Vi havde undervejs på vores Tembo Safari boet på forskellige lodges, hvor forplejning var i top, og herude midt på savannen, med meget primitive forhold, fik vi serveret den lækreste middag med en prima betjening, hvilket gentog sig ved alle måltider.

    Da vi dag 2 kom hjem fra tidlig morgen game drive blev vi ud over juicen også modtaget af nogle flotte og nysgerrige giraffer der kiggede forbi og besigtigede campen på nærmeste hold.
    Om natten lyttede vi efter dyr – når vi var vågne – og der var mange spændende lyde, mest højlydte var hyænerne.

    Efter 2 fantastiske døgn på Lemala måtte vi tage afsked med personalet, som mødte fuldtalligt frem for at sige farvel. Et imødekommende, altopoffrende personale, der virkelig forstod at give os gæster en super oplevelse.

    Et ”farvel” blev vidst til et forhåbentligt ”på gensyn” . . .

    Anne Marie, Søren, Anna Grethe og Sv. Aage

     

    Ulla og Jan fra Hillerød på privatsafari i Tanzania og Kenya

    Kære Tembo safari

    Alene på Safari i Tanzania og Kenya!

    Først tak for jeres velkommen hjem brev. Dernæst tak for en veltilrettelagt safari, hvor bare alt fungerede til fuld tilfredshed.

    På vores Colobus Safari i Tanzania havde vi en perfekt driver/guide, Anthony, som afviklede en perfekt safari for os.

    Vi kom igennem flere flotte reservater på vores vej ,besøgte blandt andet også en lille skole, hvor forældreløse børn gik. Her afleverede vi en masse gaver, som vi havde med hjemme fra. Det gjorde stor lykke at se deres glæde og vi vil helt sikkert sende dem flere brugbare ting.

    At køre vejen fra Ngorongoro og mod Serengeti er en fantastisk flot tur. Dyrene begynder at blive flere og flere og man oplever her de små Masai landsbyer, den ene efter den anden og imellem disse, masaierne selv drive med deres geder og kvæg. Vi var så heldige at ramme lige ned i den store vandring (Big Migration) da vi kom til selve Serengeti.

    Vi kørte i flere timer (stoppede mange gange for at filme og fotografere) og det blev bare ved og ved, Gnuer i hundrede tusind vis og masser af Zebraer og Gazeller så langt øjet rakte. At opleve dette gør en næsten mundlam, man er bare overvældet og imponeret.

    På vores safari i Tanzania oplevede vi Big Five og hele 6 gange så vi Leopard på Serengeti, en der lå øverst i et træ, fordi en hunløve med sine 2 unger havde valgt samme træ at ligge i. En anden oplevelse var 2 Leoparder i samme træ, lige ved siden af det spor vi kørte i, så her var der perfekt udsyn, at de senere sprang ned og gik lige forbi vores bil, ja det var næsten mere end vi kunne klare.

    Også på vej tilbage fra serengeti til Ngorongoro, ja der mødte vi jo dig Sanne, på vej med dit safari selskab. Vi håber i havde en fantastisk tur og tak for mødet, hyggeligt lige at vores veje krydsede hinanden.

    I Ngorongoro var vi så heldige at opleve løvejagt på en større bøffelflok. 5 løver kom pludselig gående og man var ikke i tvivl om, at her kunne snart ske noget, hvilket der som sagt gjorde. 2 af løverne fik nedlagt en kalv, men bøffelflokken vendte tilbage og angreb løverne, hvilket gjorde at de trak sig og kalven overlevede. Denne oplevelse var uden sidestykke og i kan vel næsten forestille jer alle de lyde, som Ulla og jeg kom med under denne fantastiske oplevelse.

    På 3 af de 4 Telt Camp vi boede på, oplevede vi at være de eneste safari gæster. Det er en helt speciel oplevelse at have en Camp for sig selv, alt bliver sat i scene, lys tændes og der serveres den samme lækre mad, selv om der kun var os to. Dette skulle være flere forundt, at have denne oplevelse af ro og god service. Tanzania var en stor oplevelse og vi skulle nu videre til 4 dage i Kenya, hvor vi fløj til Masai Mara og boede på Little Governors, som ligger i den nord vestlige del af Mara.

    Stedet her er fantastisk og meget dyrerigt.

    Vi oplevede allerede på første dagen, at en stor han elefant gik igennem Campen midt under frokosten-borde mm måtte derfor hastigt bringes i sikkerhed, da vi jo sad under åben himmel og spiste. Stor oplevelse, den gik lige forbi teltet, vi var flyttet til. (den kom dog igen senere og vi så endda flere forskellige dyr på campens område hver dag).

    På Mara havde vi også en fantastisk driver/guide, Julius, han kendte området som sin egen bukselomme og vi kom virkelig rundt og så en masse. Vi oplevede også her at se Big Five, endda på 2 dage. Leoparder så vi 4 af, blandt andet en der lå i et træ med sit bytte fra nattens jagt, fantastisk flot dyr. Geparder og løver stødte vi på flere gange og vi var igen heldige at opleve løver jage, denne gang på vortesvin, endda to gange, de overlevede dog begge gange, altså vortesvinene…

    Den sidste morgen safari på Mara havde nær taget livet af os. Vi havde ikke kørt længe, før vi stødte på en elefant der var død i løbet af natten pga. sygdom (vi havde fulgt den de sidste par dage og vidste derfor ifølge vores guide, at den var døende). Her var løverne i gang med at spise og hyænerne ventede i massevis på at komme til. Kort efter så vi den før omtalte leopard i et træ med sit bytte og mens vi kiggede på den, så opdagede vores chauffør 6 løver ikke langt fra hvor vi holdt, den ene oplevelse kom oven i den anden.

    Da vi kørte videre, så vi en stor flot Martial Eagle (kampørn) sidde i toppen af et træ og spise en nedlagt fugl. Dette blev til nogle fantastiske flotte billeder. Vi holdt breakfast ved Mara floden, fyldt med flodheste og masser af dyr på modsatte side, . . . kan det blive flottere?

    Efter denne flotte oplevelse kørte vi videre og oplevede igen en masse, så blandt andet den ovennævnte løvejagt på vortesvin. Vi var begge helt oppe under skyerne efter denne formiddag. Vi har haft en fantastisk safari med masser af oplevelser og der vil gå længe før de er fordøjet.

    Vi skal nu bearbejde alle billederne og forhåbentlig ender det med en fotobog, som vil bringe os minder i resten af vores tid. Endnu en gang tak for en perfekt tilrettelagt tur og JA vi skal af sted igen og JA vi er endnu hårdere ramt af den afrikanske syge. I hører fra os.

    Hilsen Ulla og Jan

    Hillerød

     

    Louise, Helle og Kjeld fra Måløv på Tanzania safari og Zanzibar badeferie

    Hej Tembo Safari

    Vi er hjemme igen, efter en fantastisk tur !!

    Vi er ovenud tilfredse med hele ’arrangementet’.

    Vi havde en fantastisk rar, behagelig og vidende safari guide/chauffør, Abdallah.

    Vores safari i Tanzania var rigtig godt arrangeret, med en god balance mellem det at spotte dyr på vores Game Drives. Vi kedede os på intet tidspunkt, selv på de længere stræk. Jeg vil slet ikke starte på at remse op af alle de dyr vi så, og de oplevelser vi havde.

    Vores Lodges vare rigtig gode. Selvfølgelig af forskellig kvalitet, og med Crater Forest Tented Camp som toppen. Venligt og behageligt personale overalt.

    På Zanzibar havde vi også nogle rigtig gode dage. Af en helt anden ’støbning’ selvfølgelig. Vi havde en hyggelig aften / formiddag i Stone Town, hvor vi bl.a oplevede markedet.
    Vi oplevede også en heldags snorkel tur med et par fantastiske fyre, som kunne alt omkring det at styre en båd, lave rigtig dejlig frokost (grillet nyfanget fisk), guide os i snorkling, osv. osv.

    Vi er fulde af gode indtryk, og vil anbefale turen til alle vi taler med.

    Mange hilsner
    Louise, Helle & Kjeld

     

    Keld og Lise fra Veksø på Tanzania safari og Zanzibar badeferie

    Vores safari rejse gik helt fantastisk. Vi havde valgt november måned, og det har vi ikke fortrudt. Det er den lille regntid – og ikke mange turister! På to af vores overnatningssteder var vi de eneste gæster, og vi havde safari bilen helt for os selv. Vi kunne gøre, hvad vi ville og se, hvad vi havde lyst til og hvor længe – og der var masser af dyr.
    Aldrig har vi set så mange vilde dyr i deres rette element. Vi fik set Big Five: elefant, løve, bøffel, leopard og sorte næsehorn! Vores guide/chauffør, Chrispin var helt fantastisk og kunne spotte dyrene på lang afstand.

    Vi fulgte to geparder i 2½-3 timer, som gik på jagt efter en gazelle. I starten var vi de eneste, der holdt øje med dem, mens de lå under et træ, og indtil de rejste sig og gjorde sig klar til jagt. Men efterhånden kom der så mange biler, at de blev forstyrret i deres jagt og opgav.

    Vi så servalkat, sjakaler, hyæner og ørehund. Flere slags aber incl. sort-hvide colobus og masser af fugle og ørne. Jamen, amen, amen – vi kan blive ved!!!
    Vi boede i telte tre forskellige steder. Om natten lå vi og hørte de vilde dyr meget tæt på os. Hyæner, løver, bøfler m.v., og jeg følte mig virkelig som en rolle i “Out of Africa”, når vi sad udenfor teltet med en G&T….

    På Zanzibar boede vi helt ned til stranden og med en fantastisk udsigt over havet.

    Min fødselsdag var skøn. Vi fik specielt blomsterpyntet bord, og tjenerne kom syngende gennem restauranten med fødselsdagskage til mig!!

    Det var vores første safari tur, men helt sikkert ikke den sidste!

    Tak fordi I sørgede for, at vi fik den perfekte tur til Tanzania. Vi har simpelthen fået så god og personlig service hele vejen igennem…

     

    Helle og Søren fra Vejle på Tanzania safari og Zanzibar badeferie

    Hejsa

    Vi har haft en fantastisk rejse til Tanzania og kunne slet ikke få nok af safaridelen.

    Alt forløb efter planen og vi havde et par gode guides (den første, Priscus, var med i Tarangire og så fik vi en anden, Cyprian, da Priscus’ bedstefar var blevet alvorligt syg)

    I Serengetti bushen boede vi hos Pepe i Ikoma Safari Camp. Det var et supert sted – den helt rette blanding af at være helt ude i bushen og samtidig bo i gode hytter. Pepe tog sig meget af sine gæster og delte Amarula ud ved bålet om aftenen. Vi troede vi skulle bo i Robanda tented camp, men den var brændt ned 6 dage før vi kom dertil.

    ( Robanda Tented Camp blev genopbygget på rekorttid og er åben igen 😉 Tembo Safari )

    Zanzibar er også et dejligt sted, men passer ikke så godt til vores temperament – Vi er mere til safari.

    Ballonsafarien var en stor oplevelse.

    Vi fik set the big five – dog var næsehornet med kikkert – det blæste meget den dag vi var i Ngorongoro, så de lå i græsset og var meget svære at få øje på.

    Tak for jeres ”velkommen hjem kort” – og ja, vi er blevet ramt af den afrikanske syge.

    Med venlig hilsen

    Helle og Søren Lykke

     

    Pia på Gorilla safari i Uganda

    Gorilla trekking i Bwindi Inpenetrable Rainforest. Det var en helt fantastisk oplevelse at se gorillaerne på så nært hold. Inden turen havde jeg håbet at vi ville se nogle gorillaer, og at få et par gode billeder.

    Det fik vi og mere til, vi sad omringet af gorillaer i en time, der sad en stor han ca. 7 meter fra os, en 3årig unge sad i et træ og spiste, en mor og hendes 2-årige unge rullede rundt og legede, også 7-8 meter fra os, en adfærd så lig menneskers, de legede i ca. 20 minutter, upåvirkede af at vi sad og kiggede på dem.

    Flere andre gorillaer var i området tæt omkring os. Det var helt vildt at få lov at opleve disse fantastiske dyr -og så tæt på, hele vores Uganda rejse har været fantastisk, men at sidde blandt gorillaerne var fabelagtigt!!!

    En meget intens oplevelse, nærmest uvirkelig, tænk at de (gorillaerne) giver os lov…

    Med venlig hilsen

    Pia (stadig høj), København

     

    Mogens fra Værløse på gorilla safari i Uganda og badeferie ved det Indiske Ocean

    Hej Tembo Safari

    Vi er godt hjemme igen, efter en meget fin gorilla safari i Uganda. Vi så det hele!! Det var en stor oplevelse at være sammen med gorillaer, 14 ialt. Det var meget “strabadserende”… det varede hele 17 minutter før vi fandt dem, rigtigt godt 😉 Guide, bil og hoteller var alle rigtig gode, og servicen fantastik.

    Med venlig hilsen

    Mogens Dalsgaard, Værløse