Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?

    Madaraka Express – En togrejse i Kenya fra højland til kyst

    Ruderne dirrer let, når toget sætter i gang, og Nairobi glider langsomt bagud. Madaraka Express snor sig ud gennem forstæderne og videre over savanner, der strækker sig mod horisonten som bølger af gyldent græs. Fra jeres bløde sæder kommer I helt tæt på byer, der summer af liv, og glider gennem åbne landskaber med panoramaudsigter – forbi baobabtræer, små landsbyer, og med lidt held spotter I flokke af elefanter. Fra det grønne højland omkring hovedstaden går togrejsen gennem de åbne landskaber i Tsavo Nationalparken og ender ved Mombasa med Østafrikas største naturhavn, hvor luften smager af hav og lange strande lokker.

    Togturen med Madaraka Express mellem hovedstaden Nairobi og havnebyen Mombasa tager omkring fem timer, og selvom det er en chance for at slappe af og komme ned i tempo, føles det, som om tiden flyver afsted, mens I betragter den konstant skiftende udsigt fra togvinduet. Landskabet skifter fra højlandet til kysten, fra travle stationer til menneskeforladte vidder, fra den kølige morgenluft til den varme, fugtige brise, der møder jer ved Det Indiske Ocean. En rejse med Madaraka Express er ikke bare en måde at komme fra A til B – det er en unik måde at opleve et tværsnit af Kenyas variation.

    Madaraka Express passerer Tsvo Nationalpark.
    Madaraka Express passerer bl.a. Kenyas største nationalpark, Tsavo. Foto: Erasmus Kamugisha, CC BY-SA 4.0

    En togrejse i Kenya fra Nairobi til Mombasa

    Kenya har nogle af Afrikas mest storslåede nationalparker som Masai Mara, Amboseli og Tsavo hvor løver gemmer sig i græsset, elefanter samles ved vandhullerne og Kilimanjaro rejser sig i horisonten som en majestætisk kulisse til savannens dyreliv.

    Madaraka Express er et godt eksempel på, at Kenya som rejsemål derudover er kendetegnet ved at være et land, I kan opleves på mange forskellige måder. En tur med tog mellem Nairobi og Mombasa overrasker positivt ved ikke blot at være praktisk transport – men også en oplevelse i sig selv, hvor komfort og oplevelser går op i en højere enhed. På vejen ud mod kysten bevæger toget sig gennem landsbyer og åbne landskaber, hvor I undervejs får mulighed for at fornemme landet i ro og mag med panoramaudsigt og tid til at tage det hele ind.

    Madaraka Express, som for første gang rullede ud af hovedstaden Nairobi i 2017, tilbagelægger omkring 470 kilometer, før det ruller ind på stationen i Mombasa. For jer, der især er rejst til Kenya for naturens skyld, er strækningen, hvor toget passerer gennem Tsavo Nationalpark – en af landets største – nok et højdepunkt. Her kører Madaraka Express gennem et landskab, hvor elefanter, zebraer og antiloper ofte kan ses fra vinduet, og hvor den røde jord og spredte buske minder jer om, at savannen ikke er langt væk.

    Der er både økonomiklasse og 1. klasse ombord, men vælger I at rejse med lidt ekstra komfort, får I endnu bedre plads og ro til at nyde den skiftende udsigt – fra det urbane mylder af liv i Nairobi til de åbne horisonter på vej ud mod kysten.

    Togsationen i Nairobi
    Togsationen i Nairobi, hvor I stiger på Madaraka Express. Foto: Erasmus Kamugisha, CC BY-SA 4.0

    Et gigantisk byggeprojekt

    Madaraka Express er ikke den første togforbindelse på strækningen mellem Nairobi og Mombasa. Kigger I ud ad vinduet undervejs, kan I flere steder få øje på et smallere og tilgroet jernbanespor, der snor sig parallelt med den nye linje. Det er resterne af den gamle Uganda Railway, som stod færdig helt tilbage i 1901 – anlagt under det britiske kolonistyres ledelse.

    Den gamle jernbane og toget, der kørte på den, fik hurtigt tilnavnet Lunatic Express, både på grund af de enorme omkostninger og det besvær, det krævede at bygge den. Projektet kostede mange arbejdere livet – ikke mindst under anlægsarbejdet ved Tsavo, hvor to løver fik smag for menneskekød og dræbte adskillige arbejdere i løbet af få måneder. Historien blev senere filmatiseret i The Ghost and the Darkness fra 1996 med Michael Douglas og Val Kilmer i hovedrollerne.

    Det lidet flatterende tilnavn Lunatic Express skyldtes dog også, at efter færdiggørelsen var turen ad jernbanen præget af tekniske problemer, afsporinger og utallige forsinkelser. Toget mellem Nairobi og Mombasa med kunne dengang efter sigende være flere dage forsinket! Det er heldigvis ikke tilfældet i dag, hvor Madaraka Express normalt overholder køreplanen.

    Den nye jernbane, som Madaraka Express kører på, har ligeledes kostet milliarder at bygge og beskæftigede tusindvis af arbejdere i flere år. Langt størstedelen af projektet blev betalt af Kina, som i de seneste årtier har stået bag en lang række lignende infrastrukturprojekter rundt om i Afrika – fra veje og havne til jernbaner og kraftværker. I dag er det desuden ikke kun passagertog som Madaraka Express, der benytter jernbanen. Den spiller også en vigtig rolle i transporten af gods fra Kenyas vigtige havneby og ind i landet.

    No results
    Tembo Travel GroupTembo Travel Group

    Marius Van Zyl

    Marius er en safariekspert med omfattende viden om Afrikas natur og dyreliv, baseret på hans uddannelse som safariguide. Født og opvokset i Sydafrika, giver hans unikke indsigt i kontinentet ham mulighed for at dele sin passion og erfaring med rejsende i Danmark. Siden 2016 har Marius boet i Danmark sammen med sin danske hustru og arbejder i dag som rejsekonsulent. Han specialiserer sig i at skræddersy drømmerejser til Afrika, hvor hans ekspertise spænder fra safarirejser til kulturelle oplevelser, der giver et autentisk indblik i Afrikas mangfoldighed. Som passioneret ambassadør for Afrika er Marius også med til at udvikle nye og spændende rejseprogrammer, der giver vores gæster mulighed for at opdage kontinentets skjulte perler.

    1. klasse på Madaraka Express.
    På 1. klasse i Madaraka Express kan du nyde udsigten eller tage dig en lille lur i de bløde sæder. Foto: Rachel Strohm, CC BY-ND 2.0

    Madaraka Express er komfort og udsigt på første klasse

    Siden Madaraka Express rullede ud på sin første tur i 2017, har toget været en stor succes. Ikke kun blandt turister, der nyder at læne sig tilbage og lade landskabet glide forbi, men også blandt mange lokale, som bruger toget som et billigere – om end langsommere – alternativ til at flyve mellem Nairobi og Mombasa. Der er desuden afgange, hvor toget stopper adskillige gange undervejs ved mindre byer. På en tur med toget får I derfor ikke bare mulighed for at følge landskabets skiften fra vinduet – men også lejlighed til at møde kenyanere på farten.

    Stationerne i begge ender er moderne og velorganiserede med billetscannere, grundig sikkerhedskontrol og venteområder, der næsten giver følelsen af at være i en lufthavn. Herfra træder I direkte ind i et tog, hvor komforten er høj – især når I rejser på 1. klasse.

    Her er der god benplads, aircondition og roligere omgivelser, og undervejs kommer personalet normalt rundt med en lille vogn med snacks og drikkevarer. Som passagerer på 1. klasse har I desuden adgang til en egentlig spisevogn, hvor I kan sætte jer og få et rigtigt måltid – mens I naturligvis stadig holder øje med landskabet udenfor og måske spotter en flok elefanter, giraffer eller zebraer, der krydser savannen.

    Solseng på stranden på Mombasakysten
    Stranden på Mombasakysten

    En rejse mellem bush og bølger – uden stress

    Madaraka Express er ikke bare et billigere alternativ til at flyve – det er også en langt mere komfortabel måde at rejse mellem Nairobi og Mombasa end at tage turen i bil. Så slipper I helt for den trafik, som gør at køreturen faktisk tager væsentligt længere tid end togturen. I kan i toget i stedet nyde en rolig og behagelig rejse, hvor tiden kan bruges på at nyde udsigten og lade op til de næste oplevelser ved kysten.

    Derfor er Madaraka Express heller ikke kun en turistattraktion, men en oplagt mulighed for at indlægge en interessant og afslappet transportdag i programmet for jeres rejse. Vælger I en af vores safarirejser til Kenya, hvor I slutter af med en afslappende badeferie ude ved Kenyakysten, er det oplagt at lade togturen være forbindelsesleddet mellem de to dele af rejsen.

    Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud på en skræddersyet rejse til Kenya, hvor den smukke togtur med Madaraka Express er en del af oplevelsen.

    Marius

    Marius Van Zyl

    Marius er en safariekspert med omfattende viden om Afrikas natur og dyreliv, baseret på hans uddannelse som safariguide. Født og opvokset i Sydafrika, giver hans unikke indsigt i kontinentet ham mulighed for at dele sin passion og erfaring med rejsende i Danmark. Siden 2016 har Marius boet i Danmark sammen med sin danske hustru og arbejder i dag som rejsekonsulent. Han specialiserer sig i at skræddersy drømmerejser til Afrika, hvor hans ekspertise spænder fra safarirejser til kulturelle oplevelser, der giver et autentisk indblik i Afrikas mangfoldighed. Som passioneret ambassadør for Afrika er Marius også med til at udvikle nye og spændende rejseprogrammer, der giver vores gæster mulighed for at opdage kontinentets skjulte perler.

    Marius er en safariekspert med omfattende viden om Afrikas natur og dyreliv, baseret på hans uddannelse som safariguide. Født og opvokset i Sydafrika, giver hans unikke indsigt i kontinentet ham mulighed for at dele sin passion og erfaring med rejsende i Danmark.

    Siden 2016 har Marius boet i Danmark sammen med sin danske hustru og arbejder i dag som rejsekonsulent. Han specialiserer sig i at skræddersy drømmerejser til Afrika, hvor hans ekspertise spænder fra safarirejser til kulturelle oplevelser, der giver et autentisk indblik i Afrikas mangfoldighed.

    Som passioneret ambassadør for Afrika er Marius også med til at udvikle nye og spændende rejseprogrammer, der giver vores gæster mulighed for at opdage kontinentets skjulte perler.

    Læs mere >>

    Marius er en safariekspert med omfattende viden om Afrikas natur og dyreliv, baseret på hans uddannelse som safariguide. Født og opvokset i Sydafrika, giver hans unikke indsigt i kontinentet ham mulighed for at dele sin passion og erfaring med rejsende i Danmark.

    Siden 2016 har Marius boet i Danmark sammen med sin danske hustru og arbejder i dag som rejsekonsulent. Han specialiserer sig i at skræddersy drømmerejser til Afrika, hvor hans ekspertise spænder fra safarirejser til kulturelle oplevelser, der giver et autentisk indblik i Afrikas mangfoldighed.

    Som passioneret ambassadør for Afrika er Marius også med til at udvikle nye og spændende rejseprogrammer, der giver vores gæster mulighed for at opdage kontinentets skjulte perler.