Rejsebetingelser
Læs vores generelle rejsebetingelser grundigt da disse, ved safarirejser købt hos Tembo-Safari, udgør aftalegrundlaget for din bestilling, som er omfattet af “Lov om Pakkerejser”.
Visumregler for rejsen til Tanzania
Vi anbefaler at ansøge om visum ved ankomst til Tanzania. Visumskemaet udleveres enten i flyet eller kan findes i ankomsterminalen, og I afleverer ganske enkelt det udfyldte skema, sammen med USD 50 pr. person ved visum-skranken i lufthavnen, og et visum og indrejse stempel indsættes i passet. Så enkelt er det.
I kan også søge om visum online, og vælger I at gøre dette anbefaler vi at ansøge ca. 3-4 uger før afrejse. Ansøgning om visa til Tanzania kan foretages via dette link.
Jeres pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse fra Tanzania, og der skal være plads til ind- og udrejsestempler i passet. Ved indrejse til Tanzania skal endvidere udfyldes et indrejsekort, der udleveres i flyet , inden I ankommer til Tanzania. Hvis de er løbet tør for kortene i flyet, findes kortene i ankomstterminalen. Indrejsekortene skal blot udfyldes og afleveres sammen med passet til paskontrollanten i lufthavnen.
Ved udrejse fra Tanzania skal udfyldes et udrejsekort, som findes i afgangsterminalen. Dette kort skal afleveres sammen med passet til paskontrollanten, hvorefter I får et udrejsestempel i passet. Visum-reglerne kan checkes løbende hos Udenrigsministeriet. Læs mere her
Krav om køb af lokal rejseforsikring for ophold på Zanzibar
Pr. 1. oktober 2024 har Zanzibars regering indført et krav om, at alle turister, der rejser til Zanzibar, skal ansøge om og betale for en obligatorisk rejseforsikring udstedt af de lokale myndigheder. Forsikringen dækker jer under hele opholdet på Zanzibar og skal købes, selvom I allerede har en anden rejseforsikring.
Manglende køb af forsikringen inden ankomst kan medføre, at I bliver nægtet indrejse.
Prisen for rejseforsikringen er 44 USD pr. person.
Forsikringen kan købes via dette link: www.visitzanzibar.go.tz.
Bemærk, at dette krav er indført af Zanzibars regering og ligger udenfor Tembo Safaris’ kontrol.
Vaccinationer m.m.
Vi anbefaler jer at kontakte egen læge eller vaccinationsklinik, for korrekt vejledning i forhold til vaccinationer for rejser til Tanzania.
I kan læse mere om vaccinationsanbefalinger for rejser til Tanzania her.
Der er ikke krav for gul feber hvis man kun rejse fra Danmark til Tanzania.
Bemærk at såfremt I skal rejse fra Kenya videre til Zanzibar, er det vigtigt at I er vaccineret mod gul feber da dette er et krav for indrejse til Zanzibar fra Kenya.
Husk at medbringe det internationale vaccinationsbevis på rejsen.
Transport på safarien
I bliver mødt i Kilimanjaro International Airport af Jeres engelsktalende Driver / Guide, som følger Jer på hele safarien frem til hjemrejsen , eller turen videre til Zanzibar. Når du tager på safari i Tanzania foregår i specialbyggede, 4hjulstrukne Land Cruisers, som er udstyret med et opklappeligt paraplytag, som gør det muligt at stå op under safarikørslerne, med fri udsigt til alle sider og med excellent mulighed for f.eks. fotografering. Vi modtager normalt max 6 personer i safari Land Cruiserne, og det sikrer alle en vinduesplads.
Overnatning på safarien
Vi har i Tembo-Safari lagt stor vægt på placeringen af de Lodges, vi benytter. Ud over, at alle overnatningsstederne naturligvis er af en høj standard, er de strategiske belliggenheder ude i den pragtfulde Tanzanianske natur valgt med omhu. Det sikrer den bedst mulige safarioplevelse. De fleste Lodges på vores safarier i Tanzania har swimmingpool.
Måltider og drikkevarer på safarien
Alle måltider er inkluderet i rejsens pris, hvor andet ikke er nævnt. Drikkevarer til måltiderne er for egen regning. Vand på safariturene er inkluderet i rejsens pris (en flaske per person per dag).
Rejsevaluta i Tanzania
I Tanzania skal betalinger for lokale varer og tjenester foretages i lokal valuta, Tanzanian Shillings (TZS). Ifølge nye regler er brugen af amerikanske dollars og euro til indenlandske betalinger ikke længere tilladt.
På overnatningssteder og turistrelaterede services kan udenlandsk valuta fortsat anvendes gennem autoriserede kanaler. Kreditkort accepteres de fleste steder, og de kan normalt bruges til at hæve kontanter i hæveautomater ved ankomsten til Kilimanjaro lufthavn. Kreditkort kan dog som regel ikke benyttes til at hæve kontanter på hoteller eller lodges.
Bemærk, at 100 dollarsedler (og enkelte steder også 50 dollarsedler) ofte ikke accepteres i Østafrika. Det anbefales at medbringe mindre sedler på 20, 10, 5 og 1 dollar, som bedst bestilles i banken, da banker ofte kun har store sedler på lager. Dollarsedler ældre end 2003 accepteres ikke i Afrika.