Har du spørgsmål?

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Har du spørgsmål?
    Pakkerejser er jeres sikkerhed Sikre mellemlandinger inkluderet
    Fast pris ved bestilling
    Business Class og Premium Economy

    Flyv til Afrika på Business Class eller Premium Economy med Tembo Safari

    Opgradér komforten på jeres flyrejse til Afrika

    Når I rejser med Tembo Safari, handler det ikke kun om, hvor I skal hen, men også om hvordan I kommer derhen. Rejsen begynder allerede i flyet, og derfor giver det god mening at tænke over, hvad der føles rigtigt for jer.

    Nogle er helt tilfredse med at sætte sig til rette på economy og glæde sig til det, der venter. Andre vil gerne have lidt mere plads, bedre komfort og ro omkring sig, især når turen går mod Afrika og timerne i luften bliver mange. Her kan en opgradering til Business Class eller Premium Economy gøre en tydelig forskel.

    Vi hjælper jer med at finde den løsning for flyrejsen, der passer til jer. Måske er det ekstra benplads, måske et sæde der kan lægges helt ned, eller bare følelsen af at komforten på jeres safari er helt i top allerede fra afrejsen. Hos os hænger det hele sammen, og I kan tilpasse alle dele af rejsen efter jeres ønsker, også når det gælder valg af flyklasse.

    Se mere om flyrejser til Afrika her →

    Lufthavn side København

    Hvilke flyklasser kan vi vælge?

    Når I rejser mod Afrika, vil I som regel kunne vælge mellem tre overordnede flyklasser: Economy, Premium Economy og Business Class. Der er også flyselskaber, som tilbyder First Class, altså den mest luksuriøse førsteklasse, men den findes primært på udvalgte langdistanceruter og er ikke altid en mulighed på de ruter, der typisk indgår på vores safarirejser til Afrika.

    Selvom I vælger en bestemt klasse, skal man være klar over, at oplevelsen ombord kan variere lidt alt efter flymodel. De enkelte flyselskaber indretter desuden ofte deres kabiner forskelligt, hvorfor både komfort og serviceniveau derfor godt kan ændre sig fra rute til rute. Det gælder også på rejser til Afrika, hvor I ofte har en mellemlanding eller to og derfor flyver med forskellige selskaber afhængigt af destination.

    Selv uden at vælge First Class har I dog rigtig gode muligheder for at få en behagelig start på jeres safarirejse. Især Premium Economy og Business Class giver jer mere plads, bedre sæder og i det hele taget en mere komfortabel start på rejsen, så I ankommer til Afrika med en større følelse af overskud og klar til oplevelserne, der venter.

    Læs om vores kompromisløse luksussafarier i Afrika her →

    Premium Economy til Afrika

    Premium Economy kan lidt forsimplet beskrives som klassen, der ligger mellem den klassiske Economy og Business Class og er for mange et rigtig godt valg på de længere flyrejser mod Afrika. Her får I et mærkbart løft i komforten, uden at det ligefrem bliver luksuriøst.

    Forskellen mærkes især i sædet. I får typisk bedre benplads, et lidt bredere sæde og mulighed for at læne jer længere tilbage. Det gør det nemmere at finde en god hvileposition, når timerne i luften begynder at kunne mærkes, og kan gøre en mærkbar forskel i, hvor friske og klar til safari I er ved ankomst.

    Også service og måltider ligger et niveau over almindelig Economy. Selvom I ikke vil opleve Premium som et kvantespring i serviceniveau, giver det normalt lidt ekstra opmærksomhed undervejs. For mange handler Premium Economy netop om balancen mellem komfort og pris, hvor flyrejsen føles mere behagelig, uden at budgettet løber løbsk.

    Det er da også en opgradering til Premium Economy, flest vælger på rejser til Afrika. I skal ikke forvente af få samme luksus, som Business Class kan tilbyde, men I vil tydeligt kunne mærke forskellen fra almindelig Economy. Tiden i luften føles lidt kortere, når komforten får et nyk opad.

    Derudover følger der ofte små fordele med Premium, som gør rejsen endnu nemmere allerede før, I er kommer på plads i flyveren. Det kan være prioriteret check-in eller lidt ekstra plads i bagagen.

    Premium Economy til Tanzania

    Når I rejser til Tanzania, går turen via en mellemlanding i Europa eller Mellemøsten, inden I lander i enten Kilimanjaro International Airport eller Dar es Salaam. De fleste flyselskaber på ruten tilbyder Premium Economy, i hvert fald på de lange strækninger, hvor I for alvor får glæde af den ekstra komfort. Især på natflyvninger kan det gøre en stor forskel at have lidt bedre plads og mulighed for at hvile ordentlig undervejs, så I er klar til safari eller strandoplevelser ved ankomst.

    Premium Economy til Kenya

    Skal I på safari i Kenya, flyver I typisk til Nairobi, ofte med én mellemlanding undervejs. Her flyver I med større internationale flyselskaber som Emirates og Qatar Airways, der har Premium Economy. Det giver jer en mere afslappet rejse undervejs mod Afrika, hvor I kan læne jer bedre tilbage og få lidt mere ro på de lange stræk, inden safarieventyret i eksempelvis Masai Mara begynder.

    Premium Economy til Sydafrika

    På vores rejser til Sydafrika, hvor I typisk lander i Johannesburg, Durban eller Cape Town, er flytiden længere end til mange andre destinationer i Afrika. Netop her vælger mange derfor at opgradere flybilletterne til Premium Economy for at de mange timer i luften skal gå lidt lettere. Ruterne til Sydafrika opereres af velrenommerede flyselskaber med gode Premium-produkter, som særligt på de lange stræk er efterspurgte.

    Business Class til Afrika

    Vælger I Business Class på jeres rejse til Afrika, ændrer flyoplevelsen endnu mere mærkbart karakter. Her er der ikke bare tale om lidt ekstra benplads, men om et synligt løft i komforten. Hvor Premium Economy er en klar forbedring, men dog en mindre en, føles Business Class som en meget anden oplevelse, hvor flyrejsen ligefrem er noget, man ser frem til.

    Sædet spiller naturligvis også her en central rolle. På Business Class kan I som regel lægge det helt ned, så I kan strække jer ud og faktisk få noget ordentlig søvn undervejs. Samtidig får I mere plads omkring jer og en større grad af privatliv, da der ofte tilbydes afskærmede sæder eller endda små kabiner. Det giver ro til at slappe af, se film eller bare nyde rejsen. Hertil kommer et højere serviceniveau med bedre måltider og en fleksibilitet, der gør de mange timer i luften betydeligt mere behagelige end når du rejser på almindelig Economy.

    For mange handler en opgradering til Business Class faktisk ikke kun om luksus, men om at ankomme med overskud. Flyrejsen bliver med denne opgradering ikke noget, der bare skal overstås, men giver jer optimale muligheder for at nyde jeres safari fra dag ét.

    Vælger I at flyve til Afrika på Business Class, får I som regel adgang til komfortable lounges i lufthavnen, hvor I kan trække jer tilbage fra mylderet. Her kan I nyde lidt at spise og drikke, sidde godt, og i nogle tilfælde tage et bad inden afgang eller under en mellemlanding. Det gør hele rejsen mere sammenhængende og afslappet, fra I forlader Danmark til I lander på jeres rejsemål.

    Business Class til Tanzania

    Vælger I Business Class til Tanzania, får I endnu bedre mulighed for at komme friske frem end på Premium Economy. Flyselskaberne I kan flyve med til Tanzania, der blandt andre inkluderer KLM, Qatar Airways og Turkish Airlines, tilbyder desuden ekstra fordele allerede før afrejse, der typisk er adgang til eksklusive lounges, prioriteret check-in og hurtigere boarding. Hvor Premium giver lidt ekstra komfort, giver Business jer desuden normalt mulighed for faktisk at sove rigtigt og strække kroppen bedre ud. Prishoppet fra Economy til Business er unægteligt markant større end til Premium, men vil I give jer selv de bedste forudsætninger for at være friske og få fuldt udbytte af Tanzania fra dag ét, kan det være en opgradering, som er det værd.

    Business Class til Kenya

    Der er også gode muligheder for at opgradere til Business Class til Kenya. Det passer naturligt ind, hvis I har valgt en af vores luksussafarier, hvor komforten er tænkt ind hele vejen, men også på vores øvrige rejser til Kenya er det en oplagt mulighed for at skrue op for komforten der, hvor det for alvor kan mærkes, nemlig på de lange flystrækninger.

    Business Class til Sydafrika

    På den længere rejse mod Sydafrika bliver forskellen mellem Premium Economy og Business Class endnu tydelig, når timerne i luften tikker afsted. Hvor Premium giver et løft i komforten, giver Business jer mulighed for at få reel hvile undervejs. Så kan I læne jer tilbage undervejs og glæde jer til de mange spændende oplevelser, der venter, hvad enten det er i Cape Town, langs Garden Route eller på safari i Kruger National Park.

    Premium og Business i flere udgaver

    Selvom betegnelserne Premium Economy og Business Class altså går igen hos de alle de ruteflyselskaber, vi benytter til vores safarirejser, er oplevelsen ikke nødvendigvis nøjagtigt den samme. Der kan godt være forskelle i både indretning og serviceniveau alt efter, hvilket flyselskab I rejser med. Desuden kan det også helt simpelt afhænge af, hvilken type fly der benyttes på netop jeres afgang.

    På nogle afgange møder I nyere kabiner med moderne løsninger, mens andre fly har en mere klassisk indretning. Det betyder, at komfortniveauet kan ændre sig lidt, selv inden for samme klasse. Det gælder både for Premium Economy og Business Class.

    På rejser til Afrika kan oplevelsen derfor skifte lidt undervejs. Det er dog typisk mest på de kortere strækninger frem til den første mellemlanding, at forskellen mellem klasserne ikke er helt så udtalt. Det er således ofte mest på de lange stræk af flyrejsen, at I for alvor mærker forskellen med bedre sæder, mere plads og generelt højere komfort.

    Når I planlægger jeres rejse med os, sørger vi for, at I får et klart billede af, hvad I kan forvente alt efter, hvilke forbindelser og rejsedatoer I vælger. Så ved I på forhånd, hvordan jeres rejse hænger sammen hele vejen, også når det gælder tiden i luften.

    Kort overblik over flyklasserne

    Her får I et hurtigt overblik over, hvad I typisk får med i de forskellige flyklasser på rejser til Afrika, og hvor forskellene især kan mærkes.

    Economy Class

    • Den mest almindelige løsning, hvor fokus er på at få jer godt frem til jeres destination
    • Mere begrænset benplads og typisk mindre mulighed for at læne sædet tilbage
    • Mad og drikke er ofte inkluderet på de lange flyvninger, men ikke på kortere stræk
    • Som regel ingen særlige fordele i lufthavnen

    Premium Economy

    • Mere plads med ekstra benplads og måske et lidt bredere sæde
    • Ofte placeret i en bestemt del af kabinen
    • Et kvalitetsløft i både måltider og service undervejs
    • Typisk fordele som ekstra bagage og prioriteret check-in

    Business Class

    • God plads og sæder, der på de lange stræk ofte kan lægges helt ned, så I kan hvile ordentligt
    • Ofte lidt mere privatliv under flyrejsen
    • Måltider og service på et højere niveau
    • Adgang til lounges i lufthavnen samt prioriteret check-in og boarding
    Lufthavn side Billund

    Hvad koster det at opgradere?

    Prisen for at opgradere jeres flyrejse til Premium Economy eller Business Class afhænger af flere ting som flyselskab, rute og ikke mindst, hvornår på året I rejser. Vi kan derfor heller ikke her give én fast pris på, hvor meget mere I skal give.

    Dog viser erfaringen af en opgradering af en flybillet til Premium Economy på en rejse til Afrika typisk starter fra omkring 30–60 % over prisen på en almindelig Economy-billet. Ønsker I et endnu højere niveau for komfort og service, både i lufthavn og før afgang, koster Business Class til Tanzania, Kenya, Sydafrika eller vores andre rejsemål væsentligt mere end både Economy og Premium Economy.

    Om det er pengene værd for jer at opgradere jeres flybilletter, kommer i høj grad an på, hvordan I gerne vil prioritere jeres rejse. Hvis I helst vil bruge så meget som muligt af budgettet på oplevelser, lodges og ekstra dage på safari, kan det give god mening at flyve på Economy.

    Omvendt er flyrejsen til Afrika og vores rejsemål i Det Indiske Ocean unægtelig blandt de længere. Skal I til den sydligste del af kontinentet, for eksempel til Sydafrika, er flyrejsens længste etape således typisk på 10-12 timer. Dertil kommer kortere stræk og en eller flere mellemlandinger undervejs.

    Det er nok til, at mange vælger en opgradering til Premium Economy, fordi den ekstra plads og bedre siddekomfort gør en mærkbar forskel. I får lettere ved at slappe af undervejs og ankommer mere udhvilede. Måske er I afsted på bryllupsrejse og lige vil give den lidt ekstra, eller måske har I brug for mere plads af fysiske grunde – tag fat i os og få en snak om, hvordan vi kan gøre det.

    Få en rejse, der passer til jer fra start til slut

    Hos Tembo Safari tilpasser vi altid jeres rejse efter jeres ønsker. Det gælder både safarioplevelserne, men også flyrejsen til Afrika. I kan således også selv vælge, hvor jeres rejse skal begynde. I kan starte fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg, alt efter hvad der passer bedst ind i jeres planer.

    Kontakt os og få en uforpligtende snak om jeres muligheder, også hvis I overvejer at opgradere til Premium Economy eller Business Class på de rutefly, vi benytter.

    Gratis online rejseforedrag

    Drømmer du om Kenya?

    Få inspiration til safari, kultur og de bedste rejseruter fra vores Kenya ekspert Andreas.

    20. august
    Kl. 19.00
    Online
    Med Andreas

    Du modtager link til foredraget på email. Vi sender ikke spam.