Masai-folket og andre stammer i Tanzania og Kenya

En rejse til Tanzania eller Kenya i Østafrika er en chance for at opleve uberørt natur med et enestående dyreliv, lige fra de store katte, der ligger på lur i det høje græs, til de flokke af gnuere og zebraer, som ved den årlige migration bevæger sig i tusindtal henover savannen. Men udover naturoplevelserne venter der jer også spændende kulturoplevelser i mødet med de mennesker, der har hjemme her.

Det er et møde med kulturer, hvor fællesskab, håndværk, fortællinger og en tæt relation til naturen i højere grad præger hverdagen, end vi er vant til. Her er en forsmag på nogle af de kulturer og folk, I kan møde på en rejse til Tanzania eller Kenya, med Tembo Safari. Vi begynder med masai-folket – eller “masaierne”, om man vil.

Masai-folkets oprindelse

Masai-folket har deres rødder længere mod nord i Afrika, men for generationer siden begyndte deres forfædre og -mødre at vandre sydpå efter nye græsningsområder. De indtog de landskaber, hvor deres kvæg, fællesskab og traditioner kunne trives, og satte med deres måde at leve tydelige spor i det område, der i dag udgør det nordlige Tanzania og det sydlige Kenya. Masaierne har formået at holde fast i egne traditioner og værdier, selv om verden omkring dem har ændret sig markant gennem tiden.

Sproget maa, som hører til den nilo-sahariske sprogfamilie, fulgte med dem på deres vandring mod syd (Masai betyder “dem der taler maa”). Det er et rent talesprog uden nedskrevet tradition og er kendetegnet ved nuancer i tone og betoning, der kan ændre betydningen af ordene. Gennem tiden har sproget spredt sig til flere nabogrupper, der bruger det som andetsprog, hvilket vidner om masai-folkets historiske indflydelse i regionen.

Livet i bomaen

Masai-folket lever i dag altså primært i områderne omkring Serengeti, Ngorongoro og Masai Mara, hvor deres liv og traditioner stadig er tæt knyttet til kvæghold. Det anslås, at masaierne, som er inddelt i en række stammer, udgør en befolkning på cirka 1,3 million, hvor den største andel lever i Kenya. Det er dog et tal, der er forbundet med stor usikkerhed.

Masai-folkets livsstil er stadig tæt knyttet sammen med kvæghold, familiefællesskabet og de åbne landskaber, selv om hverdagen i dag balancerer mellem tradition og forandring. Mange familier bor fortsat i en såkaldt boma (også kaldet en kraal), hvor huse og kvægfolde ligger i en cirkel. Den beskyttende indhegning af akacietorne omkring denne lille landsby bygges af mændene, mens kvinderne står for at opføre selve husene, der formes af mudder, grene, græs og komøg. Materialerne er enkle, fordi husene traditionelt ikke var tænkt som varige hjem i årevis, men som mere midlertidige boliger, der passede til en seminomadisk livsstil, hvor familier efter behov kunne flytte efter græs og vand. I hverdagen er rollerne også traditionelt tydeligt fordelt. Kvinder sørger blandt andet for vand, brænde og madlavning, mens drenge passer dyrene, og krigere beskytter familien og tager sig af sikkerheden.

I takt med ændrede jordrettigheder er det mere almindeligt, at en kraal kun bebos af én familie i stedet af en hel slægtsgren. Det ændrer dog ikke på, at fællesskabet fortsat spiller en stor rolle for masaierne. Den ældste samler typisk familien hver morgen, hvor dagens opgaver fordeles og planerne lægges, før dyrene føres ud til græsningsområderne.

Masaierne i dag

Masai-folket har altså traditionelt ofte flytte deres dyr mellem forskellige græsningsområder efter årstid og vejr. Systemet med fælles forvaltning af land har i mange generationer hjulpet med at bruge naturens ressourcer på en mere bæredygtig måde. I tørre perioder kan familierne drive deres dyr på tværs af territorier, og ingen skal nægtes adgang til vand eller græs, når forholdene bliver hårde.

I dag lever mange masai-familier dog mere bofast end tidligere, blandt andet fordi skolegang, nye indtægtsmuligheder og ændrede landrettigheder gør det sværere at flytte med samme rytme som før. Kvæg, geder og får er dog stadig en central del af økonomien og identiteten. Dyrene bruges som betaling, gave mellem familier og kilde til mælk og kød. Men i dag er der også andre indtægter. Mange masai-familier sælger kvægprodukter og håndlavede smykker, og det er ikke usædvanligt at møde unge masaier i byerne, hvor de arbejder, studerer eller sælger alt fra perler og tøj til mobiltelefoner og korn. Det giver nye muligheder, men også udfordringer, hvis den traditionelle livsform skal fortsætte side om side med det moderne.

På besøg i en masai-landsby

Når I besøger en masai-landsby med en guide, er det ofte dagens små øjeblikke, der bliver hængende længe efter, I er rejst videre. Det kan være, når I står i den lette røg fra et bål og ser, hvordan en glød bliver pustet til liv med en teknik, der er gået i arv gennem generationer, eller hvor I følger drengene, når de roligt driver kvæget hjem mod folden, mens aftensolen farver støvet gyldent.

Måske hører I de klirrende perler, før I ser kvinderne sidde samlet i skyggen og arbejde med farver, der fortæller små historier i mønstre og former. Og nogle gange bliver I budt med ind i en dans, hvor jorden vibrerer let under fødderne, eller I får lov at lytte til en fortælling, der har levet videre fra ældre til yngre, længe før der var besøgende i området.

Det er sådanne glimt af et liv, der både er meget eksotisk og fremmed, men også har elementer af noget genkendeligt, der kan gøre et besøg i en masai-landsby til en af rejsens mest mindeværdige oplevelser.

Et møde i øjenhøjde

Besøger I en masai-landsby på jeres rejse til Kenya eller Tanzania, kan I se frem til et spændende møde med en levende kultur, hvor traditioner, familieliv og hverdag stadig udspiller sig i bomaens cirkel. Husk blot, at I ikke besøger et frilandsmuseum eller en opstillet udstilling, men et ægte hjem, hvor familier har deres liv.

Før I ankommer til en masai-landsby, kan det være rart at have en fornemmelse af, hvordan I viser hensyn og bevæger jer respektfuldt i et miljø, der er andre menneskers hjem. I virkeligheden er det ikke så meget anderledes, end når I er gæster i ethvert andet hjem. Spørg for eksempel altid om lov, før I tager billeder af personer, også selv om mange masaier meget gerne vil dele deres liv med besøgende.

Undgå også at pege direkte på personer eller genstande med fingeren, da det opfattes som uhøfligt i store dele af Østafrika. Hils gerne på de ældre med et lille nik eller et håndtryk med højre hånd. Får I tilbudt en smagsprøve på mælk eller mad, er det høfligt at tage imod, selv hvis det bare er en lille bid. Det er ofte i de små gestusser, at der opstår ægte kontakt.

Masaierne er naturligvis indforstået med, at I besøge dem som turister, men når I møder dem på lige fod og ikke som en turistattraktion, får I en langt større chance for at være i øjenhøjde og få en bedre fornemmelse af den dagligdag, der leves her.

Mange stammefolk i hjertet af Østafrika

Selv om masaierne uden tvivl er et af de mest kendte folkeslag uden for Afrika, er de faktisk kun ét blandt mange. Alene i Tanzania findes der omkring 120 etniske grupper, som ganske vist deler swahili som fælles sprog og ofte har en række kulturelle fællestræk, men som alligevel hver især har deres egne traditioner, historier og måder at leve på. Når I rejser rundt i Kenya og Tanzania, bevæger I jer derfor gennem et landskab, hvor flere folk har sat deres præg på området.

I det bakkede landskab omkring Kilimanjaro lever chagga-folket, hvor små kaffefarme, markeder og tæt befolkede landsbyer giver en helt anden rytme end livet ude på savannen. Længere mod vest, i områderne omkring grænsen mellem Serengeti og Masai Mara, kan I møde kuria-familier, som i generationer har levet af kvæg og landbrug og stadig fylder godt i regionens landsbyer.

I nogle større byer, som Arusha og Moshi, glider kulturerne sammen. Her møder I både meru-folket, der har deres hjem omkring Mount Meru, og folk fra swahili-kulturen, som har rødder langs kysten, men som i dag er en naturlig del af dagliglivet i hele landet. Og rejser I nordpå i retning af det centrale Kenya, krydser I områder, hvor samburu-folk bevæger sig med deres kvæg på sletterne og deler kulturelle bånd med masaierne, selv om de er deres egen gruppe.

Tilsammen giver alle disse folk Tanzania og Kenya en unik mangfoldighed, der mærkes i sproget, i landsbyernes liv, på markederne og i de små møder, I har undervejs på jeres rejse. Det er nemt at blive helt fokuseret på alle de fantastiske naturoplevelser, der venter, men glæd jer også til møderne med lokalbefolkningen.

Selv uden et guidet besøg i en masai-landsby vil I naturligvis møde lokale på en rejse i Tanzania eller Kenya, men der er alligevel noget særligt over disse besøg, hvor I kommer som inviterede. Her får I tid og ro til at opleve kulturen på dens egne præmisser, og samtidig er I med til at støtte den lokale økonomi og de familier, der åbner deres hjem for jer. Det er meget sikkert at rejse i Tanzania, og med Tembo Safari får I altid en solid rejseplan med masser af frihed til at udforske det lokale.