Rejsebetingelser
Læs vores generelle rejsebetingelser grundigt da disse, ved safarirejser købt hos Tembo-Safari, udgør aftalegrundlaget for din bestilling, som er omfattet af “Lov om Pakkerejser”.
Visum
Som dansk statsborger skal du søge visum til Zimbabwe. Ansøgningen foregår gennem landets nye online system: evisa.gov.zw.
Vigtigt: Der er normalt ingen wi-fi eller hjælp ved grænserne, så vi anbefaler kraftigt at udfylde ansøgningen og indrejseerklæringen online, inden du rejser.
Det skal du vide som dansk statsborger
Du skal søge elektronisk rejsetilladelse (ETA) senest 3 uger før afrejse.
Dit visum søges og betales online. Selve visummet stemples i passet ved indrejse.
Papirformularer accepteres ikke længere – kun online formular.
Behandlingstiden er typisk ca. 7 arbejdsdage, men kan variere.
Følg selv din ansøgning i portalen, da bekræftelsesmail ikke altid sendes.
Visumtyper for danske statsborgere
Single Entry Visa – én indrejse.
Double Entry Visa – to indrejser inden for 3 måneder.
KAZA Univisa – gyldigt til Zimbabwe, Zambia og dagsture til Botswana (30 dage).
OBS for Rovos Rail: Passagerer skal have printet eVisa med QR-kode.
Vaccinationer m.m.
Vi anbefaler jer at kontakte egen læge for nærmere.
Husk at medbringe det internationale vaccinationsbevis på rejsen.
Safari transport
Transport på safarien:
I bliver mødt i Victoria Falls af en servicemedarbejder med et skilt med jeres navne. Herefter starter safarien. En safari i Zimbabwe foregår i åben, specialbyggede safari Land Cruisers og safarierne på vandet i små og mellemstore safaribåde.
Overnatning på safarien
Vi har i Tembo-Safari lagt stor vægt på placeringen af de Lodges, vi benytter. Ud over, at alle overnatningsstederne naturligvis er af en særdeles høj standard, bl.a. med swimmingpools, er de strategiske beliggenheder ude i den pragtfulde natur valgt med omhu. Det sikrer den bedst mulige safarioplevelse.
Måltider og drikkevarer på safarien
Alle måltider er inkluderet i rejsens pris, hvor andet ikke er nævnt. Drikkevarer til måltiderne er også inkluderet, ligeledes spiritus, f. ex. Whisky., vel at mærke lokale mærker. Specielle mærkevaredrinks er for egen regning. Vand på safariturene er inkluderet.
Flybilletter
I modtager flybilletterne samt rejseplanen senest 14 dage før afrejse, og skal blot medbringe det til check in i lufthavnen. Alle relevante data med bookingnumre m.m. fremgår af jeres E-tickets.
Drikkepenge
Mange steder ude i verden benyttes drikkepengesystemet. Dette er også tilfældet på det afrikanske kontinent. Afrikanere i servicefagene, såsom tjenere, stuepiger, dragere m.m. får en meget lille fast løn. Derfor er de meget afhængige af de drikkepenge, som de får, når de leverer en god indsats.
Her er en tommelfingerregel til drikkepenge:
1 USD pr. kuffert eller taske til portørerne som bærer bagagen til / fra værelset for jer.
1 USD pr. dag pr. værelse til stuepigen (efterlades på værelset)
3 – 5 USD pr. person pr. dag til indkvarteringsstedet (kan normalt med fordel efterlades i tipping box placeret i receptionen)
5-10 USD pr. person pr. dag til safariguider / chauffører
At give drikkepenge er en personlig ting, og er naturligvis helt frivilligt. Anbefalingerne til niveauet af drikkepenge vil også variere afhængig af hvem man spørger, og de enkelte indkvarteringssteder kan også have forskellige guidelines i forhold til hvad der er “normal” standard hos dem. Disse guidelines kan både være betydelig højere eller lavere end overstående indikerer. Men hos Tembo Safari mener vi at ovenstående er et passende og rimeligt niveau som vi selv benytter os af når vi rejser.