Kontakt Os

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Kontakt Os

    Grade

    BRONZE

    Indkvartering

    Lodges & Luksustelte

    Transport

    4x4 Toyota Landcruiser

    Fra 30.095 kr.

    Drømmer I om at opleve de mest populære og dyrerige safariområder i Tanzania? så er denne Tanzania safari det helt rette valg for jer. Vi har sammensat denne rejse med fokus på indkvarteringssteder med god komfort og beliggenhed, men på budgetvenlige indkvarteringssteder.

    Rejsen starter straks efter at I lander i Kilimanjaro lufthavnen, hvor I skal videre til den nærliggende Arusha National park. Her skal I køre safari blandt de mange Afrikanske dyr, og nyde en picnic ude i parken. Sidst på dagen kører I til jeres indkvarteringssted, som er beliggende inde i Arusha National Park.

    Fra Arusha går rejsen videre mod Lake Manyara National Park, hvor I blandt andet har mulighed for at opleve både skovelefanter og træklatrende løver. Parken er en herlig blanding af græsslette, skovsavanne, sump og regnskov.

    I sætter fra Lake Manyara kursen videre mod Serengeti, og her venter en af verdens største koncentrationer af dyr! I skal på masser af safarikørsler i dette helt enestående område.

    Rejsen tager jer naturligvis også videre til det storslåede Ngorongoro Krater, her venter jer den rene Noah’s ark med et rigt dyreliv og et økosystem som både byder på savanne, skovsavanne, sodasø samt regnskov og sumpområder – I får dermed rigtig gode betingelser for at se et bredt og rigt dyreliv under jeres safarikørsel i krateret.

    Hele safari eventyret afsluttes med et besøg i Tarangire Nationalpark, som udover et rigt dyreliv byder på gigantiske baobabtræer.

    Rejsen afsluttes med en skøn Zanzibar badeferie, hvor I har mulighed for at slappe helt af og lade op på det skønne strandhotel, beliggende ud til det varme Indiske Ocean.

    Programmet kan naturligvis skræddersyes præcist til jeres ønsker, og kan f.eks. forlænges med flere safaridage eller flere badeferiedage på Zanzibar. Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

    Vi kan skræddersy denne rejse præcist til jeres ønsker og behov. I bestemmer selv jeres rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
    Dag 1
    Afrejse fra Danmark

    I flyver fra Danmark i løbet af aftenen mod Kilimanjaro lufthavnen i Tanzania, med en mellemlanding i Europa undervejs.

    Dag 2
    Ankomst til Tanzania og safari i Arusha National park

    I ankommer til Tanzania først på morgenen, hvor I efter at have klaret indrejseformaliteterne bliver vi mødt af jeres private chaufførguide fra Tembo Safari, og jeres safarieventyr kan nu begynde.

    I kører nu med picnicfrokosten pakket, på safari i Arusha National Park. I er på udkig efter alle de spændendende afrikanske vilde dyr. Måske spotter I Masai girafferne, som findes hér i massevis eller den første af "the Big Five", nemlig den mægtige Cape bøffel. Her i Arusha National Park kan I også være heldige at spotte både den blå abe og den smukke, meget sjældne sort-hvide Colobus abe med Kilimanjaro tronende i horisonten, kun 60 kilometer væk. . . Her i parken er foruden masser af vilde dyr også et utroligt fugleliv ved Momella søerne, blandt andet med kæmpeflokke af flamingoer.

    I indtager jeres picnic frokost et sted ude i denne fantastiske natur, måske ved det smukke Ngurdoto krater. Efter en safari spækket med oplevelser når I jeres lodge for middag og overnatning.

    Overnatning på Hatari Lodge med alle måltider inkluderet.

    Dag 3
    Fra Arusha til Lake Manyara National Park

    Efter morgenmad forlader I jeres Lodge. I kører gennem det smukke østafrikanske landskab, forbi store kaffeplantager og gennem vidtstrakte savannelandskaber med kurs mod Lake Manyara National Park. Her i Lake Manyara kører I Game Drive. ( vi kører på opdagelse og kommer helt tæt på de spændende , vilde dyr ). Nationalparken er blandt andet kendt for sine skovelefanter og træklatrende løver. En herlig blanding af græsslette, skovsavanne , sump og regnskov giver os chancen for, blandt meget andet spændende ,at opleve giraffer, impala, bavianer, flodheste og et væld af fremmedartede fugle , ja , op mod imponerende 400 forskellige fuglearter findes her.

    Et sted herude indtager I jeres medbragte picnic frokost.

    Efter et spændende besøg her ved Lake Manyara fortsætter vi mod Migunga Tented Camp, beliggende i et fredeligt hjørne af en smuk acasieskov ved den nordvestlige del af Lake Manyara. Efter middagen anbefaler vi at nyde en stille drink i den hyggelige bar, mens I oplever nattens lyde. I følger hurricane lamperne hjem til jeres dejlige semi luksustelt, placeret på et træfundament med egen, privat veranda.

    Overnatning på Migunga Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 4
    Fra Lake Manyara til Serengeti

    Efter et dejligt morgenmåltid forlader I Lake Manyara Migunga Tented Camp, og begiver jer på en utrolig spændende tur i jeres safari LandCruiser gennem et frodigt , kuperet landskab med kurs mod Ngorongoro Conservation Area, hvor I bevæger jer op ad ydersiden på Ngorongoro krateret, fortsætter mod toppen og videre langs kraterkanten, hvor eet vidunderligt syn møder jer, om vejret vil det : Et af verdens naturvidundere, Ngorongoro Crater, åbner sig for jer, og I kan allerede glæde jer til at køre Game Drive nede i selve krateret senere på safarien.

    I fortsætter på ydersiden af krateret med kurs mod det mægtige Serengeti, og allerede hér møder I de første af savannens vilde dyr. Videre går det ud over det storslåede landskab, hvor tætheden af vilde dyr bliver større og større. I passerer Nabi Hill Gate og I øjner nu i horisonten det første kendetegn for Serengeti, nemlig de voldsomme Copjes, stensætninger, som er strøet på savannen med rund hånd. Efter en smuk og spændende safarikørsel på tværs af Serengeti ankommer I til Ikoma Tented Camp, beliggende i Serengeti´s vestlige korridor med en eventyrlig savanneudsigt. Her skal I bo de næste tre nætter i rummelige semi luksustelte med eget en-suite badeværelse og privat veranda.

    Efter middagen lytter I til mægtige Serengeti´s nattelyde og nyder måske den smukke stjernehimmel her langt væk fra alfervej. . .

    Overnatning på Ikoma Tented Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 5
    Safarikørsel i mægtige Serengeti

    I dag skal I på opdagelse på det mægtige Serengeti.

    Navnet stammer fra Maasai ordet Siringet, som betyder endeløse sletter. Imponerende 14.763 kvadratkilometer paradis for de vilde dyr,og naturligvis for jer, som er så priviligerede at opleve dette overflødighedshorn af vild natur. I skal på udkig efter alt det spændende, som findes her, bl.a. løver, leoparder, geparder, elefanter, hyæner, sjakaler, giraf, bøffel, gnu, impala, Thomson gazelle, ja, listen er næsten uendelig. Måske er I utrolig heldige at møde det udryddelsestruede sorte næsehorn, som også lever her.

    Overnatning på Ikoma Tented Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 6
    Safarikørsel i mægtige Serengeti

    Der er rigeligt at spejde efter her på Serengeti. Rundt i dette mægtige økosystem bevæger sig gigantiske flokke af dyr, ca 1,3 million gnu, 200.000 zebra, 300.000 Thomson gazeller og, ikke at forglemme, de største hanløver i verden, nemlig Migrationsløverne, som følger de store dyreflokke og derfor altid er mætte.

    Ind imellem kan man møde to eller tre brødre, som udgør en slagkraft, som kan slå alting ihjel . . . og som skaber kaos hos de løveflokke, som har deres faste territorier. Lion King er altid et fantastisk syn. Man glemmer det aldrig.

    Overnatning på Ikoma Tented Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 7
    Fra Serengeti til Ngorongoro

    Efter morgenmad forlader I Ikoma Tented Camp, passerer gennem det mægtige Serengeti med kurs mod Ngorongoro, verdens største vulkan med ubrudt kraterkant. I begiver jer ud på den spændende nedkørsel til Ngorongoro kraterbunden, hvor en helt ny miniverden åbner sig.

    Her er savanne, skovsavanne, sodasø, regnskov og sumpområder foruden et righoldigt dyreliv. Her finder I elefanter med verdens mægtigste stødtænder, og her er også mulighed for at spotte det sorte næsehorn. Efter en spændende og oplevelsesrig Game Drive spiser I jeres medbragte picnic her i denne eventyrlige verden. Hold øje med de sorte glenter, som er på udkig efter bytte i form af en del af jeres picnic . . En fantastisk flyver, i øvrigt.

    I fortsætter jeres Game Drive for til sidst at begynde opstigningen mod kratertoppen. Her finder I ud af, hvorfor det er påkrævet med 4-hjulstrækkere i Tanzania. I begiver jer mod jeres Camp for natten, Crater Forest Tented Camp, som ligger helt for sig selv i udkanten af Ngorongoro regnskoven i 1.800 meters højde og består af store semi luksustelte på træplatforme med en suite badeværelse og veranda med mageløs udsigt ud over Ngorongoro Tropical Forest.

    Måske følger I hurricane lamperne op til baren for at nyde en stille Gin Tonic med denne eventyrlige udsigt, inden dejlig middag indtages.

    Overnatning på Crater Forest Tented Camp med alle måltider inkluderet.

    Dag 8
    Fra Ngorongoro til Tarangire National Park og fly til Zanzibar

    En fantastisk solopgang over Ngorongoro skoven, om vejrguderne vil, må I ikke gå glip af.

    Efter morgenmaden fortsætter I jeres safari med kurs forbi Lake Manyara, og videre mod Tarangire som nås efter få timers kørsel i stadigt afvekslende landskab. I kører nu på Game Drive i Tarangire National Park, igen med jeres safaritag åbent. Hér i Tarangire National Park har I Østafrikas største bestand af elefanter og det er ikke usædvanligt at opleve i hundredvis af elefanter. Et landskab med en blanding af sump, savanne og gigantiske Baobabtræer møder jer, og et meget varieret dyreliv findes her, koncentreret langs Tarangire floden, som løber ned gennem Rift Valley. Her findes Eland, Oryx og Gerenuk og der er stor mulighed for at se Fischer´s Lovebird, en smuk lille papegøje, samt et spændende udvalg af store ørne.

    Efter picnic fortsætter I jeres Game Drive, og ud på eftermiddagen sætter I kursen mod Kilimanjaro. Turen går ad gode asfaltveje gennem savanne og kaffeplantager og forbi det eneste sted i verden, hvor man bryder ædelstenen Tanzanit, en meget speciel og helt unik ædelsten med en smuk, dybblå farve.

    I afleveres i den lille lokale lufthavn i Arusha, hvor I tager afsked med jeres chaufførguide, og sætter nu kursen mod skønne Zanzibar.

    Efter blot en times flyvning ankommer I nu til Zanzibar, hvor en chaufførguide vil stå klar til at tage imod jer. Fra lufthavnen køres I mod Sultan Sands Island Resort, som er beliggende på Zanzibars østlige kyst, hvor dejlige strande venter jer.

    I indkvarteres de kommende 5 nætter på det dejlige Sultan Sands Island Resort.
    Kontakt os gerne hvis I ønsker alternative indkvarteringsforslag.

    Overnatning på Sultan Sands Island Resort med halvpension inkluderet.

    Dag 9-12
    Afslapning og badeferie på Zanzibar

    I har fire hele dage til rådighed på skønne Zanzibar, hvor I kan vælge at slappe og nyde de luksuriøse omgivelser og stranden.

    Zanzibar byder dog også på masser af udflugtsmuligheder, hvilket vi gerne hjælper jer med at arrangere.
    Der er blandt andet mulighed for at svømme med delfiner, fiske på åbent hav, eller hvad med at udforske nogle af de smukke koralrev med en snorkel – eller scuba dykkertur?

    Der er også mulighed for at tage på udflugt til en af Zanzibars mange krydderiplantager. Og har I endnu ikke fået stillet safarilysten helt, kan vi også varmt anbefale at tage på regnskovstur i Jozani Forest midt på øen. Her kan I blandt andet opleve den røde Colibus abe og mangrovesumpens mystik.

    Et besøg i Stonetown er et must. Zanzibar er fuld af spændende historie fra tiden med slavehandel og de store opdagelsesrejsende, som startede deres berømte ekspeditioner ud herfra.

    Overnatning på Sultan Sands Island Resort med halvpension inkluderet.

    Dag 13
    Hjemrejse fra Zanzibar

    I har den første del af dagen til rådighed på Zanzibar, inden I om eftermiddagen afhentes og køres til lufthavnen i Stone Town for jeres fly hjemover.

    Afrejse fra Zanzibar først på aftenen.

    Dag 14
    Ankomst til Danmark

    Efter en mellemlanding et sted i Europa, ankommer I atter til Danmark med sindet fyldt af skønne oplevelser med safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar.

    Velkommen hjem!

    Fakta om rejsen

    Rejsen inkluderer:

    • Flyrejse på økonomiklasse t/r
    • Alle lufthavnsskatter & afgifter
    • Privat safaribil og engelsktalende chaufførguide
    • Safariindkvartering i henhold til program
    • Alle måltider under safarien
    • Flyrejse Arusha - Zanzibar
    • Transfer fra Zanzibar lufthavn - Sultan Sands t/r
    • 5 x overnatninger på Sultan sands beach resort
    • Halvpension på Zanzibar
    • Bidrag til rejsegarantifonden
    • Adgang til 24-timers nødtelefon

     

    Rejsen inkluderer ikke

    • Drikkevarer & drikkepenge
    • Rejse & afbestillingsforsikring
    • Vaccinationer
    • Visum til Tanzania
    • Private udflugter f.eks. ballonsafari
     

    PRISER

    ----------------------

    På denne rejse er der mulighed for afrejse hver dag hele året.

     
    Fra pris i DKKVed 2 personerVed 4 personerVed 6 personer
    Januar - Februar41.29535.79533.995
    Marts - Juni37.49531.99530.095
    Juli - Oktober42.29536.69534.895
    November - December39.89534.39532.595
    *Bemærk der kan forekomme tillæg hvis I ønsker at rejse mellem jul og nytår samt andre hellidage.

    Bestil et tilbud

    ----------------------
    Bestil et tilbud på denne rejse

      Find Map

      Bestil et uforpligtende tilbud på din safarirejse
      Vi glæder os til at hjælpe med at sammensætte din drømmerejse. Når du har udfyldt formularen nedenfor, vender vi tilbage med et tilbud på din drømmerejse hurtigst muligt - Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende.

        Powered by