Kontakt Os

Send en besked eller spørgsmål til os - eller ring på 70603838

    Kontakt Os

    Grade

    BRONZE

    Indkvartering

    Safaritelte

    Transport

    4x4 safaribil

    Fra 20.695 kr.

    På denne spændende Sydafrika safari, skal I opleve fantastiske Krüger National Park fra denne komfortable teltcamp beliggende inde i selve Krüger National Park. Her kan I nyde en stille stund på jeres private veranda foran det komfortable telt, med den vilde natur som nabo.

    På denne rejse venter en masse safarioplevelser i Krüger National Park, sejltur på Blyde River samt en spændende heldagstur langs panoramaruten og meget mere.

    • Kategori
      Safari
    • Destination
      Sydafrika
    • Indkvarteringsniveau
      BRONZE
    • Antal dage
      12
    • Antal nætter
      10
    • Indkvartering
      Safaritelte
    • Transport
      4x4 safaribil
    Vi kan skræddersy denne rejse præcist til jeres ønsker og behov. I bestemmer selv jeres rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
    Dag 1
    Afrejse fra Danmark og ankomst til Sydafrika

    I flyver fra Danmark først på morgenen med en mellemlanding undervejs.

    Ankomst til Johannesburg sidst på aftenen, hvor I vil blive mødt af en lokal repræsentant fra Tembo safari, som sørger for jeres transfer til et nærliggende hotel

    Overnatning på City Lodge med morgenmad inkluderet.

    Dag 2
    Fra Johannesburg til Krüger – safari og sundowner

    Efter dejlig morgenmad kører I ud i det smukke afrikanske landskab med kurs mod jeres hjem for de næste 9 nætter.  I ankommer til Nkambeni Safari Camp ud på eftermiddagen.

    Efter check in i luksustelt og en kort afslapning stiger I om bord i de åbne LandRover safaribiler og begiver jer på opdagelse ude blandt Afrikas vilde dyr. Hen under aftenen kører I op på toppen af en smuk Kopje ( en klippe ), hvorfra I skal nyde en klassisk Sydafrikansk Sundowner med en fantastisk panoramaudsigt ud over mægtige Krüger Park. Efter solnedgang sætter I, med tændt safariprojektør, kursen hjem mod Nkambeni , hvor dejlig aftensmad venter jer.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 3
    Heldagssafari i Krüger

    Efter morgenmad drager I på heldagssafari i åbne LandRover safaribiler. Alle former for vilde dyr findes her i Sydafrikas mest berømte og mest dyrerige nationalpark på størrelse med Jylland. Denne del af Krüger er blandt andet kendt for en stor koncentration af elefanter og løver, og både sort og hvidt næsehorn findes også her. Hold også et vågent øje med den utrolige Kudu med sit fænomenale snoede horn.

    Midt på dagen gør I holdt på een af rastepladserne, hvor I kan købe dejlig frokost. I fortsætter jeres Game Drive i denne fantastiske natur, hvor The Big Five ofte ses : elefant,bøffel,næsehorn,løve og leopard. I når Nkambeni ud på eftermiddagen. Måske kan I nå en svalende dukkert i swimmingpoolen inden aftensmaden.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 4
    Morgensafari og skolebesøg

    Der er noget ganske særligt over en morgensafari. Lyset er fantastisk og lyden af savannen, der vågner er magisk. De mange farvestrålende fugle synger og de vilde dyr er som regel mest aktive. Nkambeni området er kendt for sine afrikanske vilde hunde, på lokalsproget kaldet " den malede ulv ".

    Vær vågen, for de er svære at spotte, og det er jo lige netop det, som gør safarier så spændende. I ved aldrig, hvad dagen måtte bringe. Efter en begivenhedsrig morgensafari besøger I en skole i lokalsamfundet udenfor parken. George Mhaule School er støttet af Nkambeni Safari Camp, og børnene glæder sig altid til besøg af os fra det høje nord.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 5
    Bushwalk og middag under stjernerne i Boma

    Endnu en stor oplevelse venter jer. I dag skal I på Bushwalk, ( gåsafari ). I begiver jer på opdagelse i den vilde afrikanske natur til fods, fulgt af en bevæbnet Ranger. Nu er I helt overladt til jeres sanser. I lærer at tracke (spore)de vilde dyr. I tyder nogle af de mange spor på jorden, og I lytter intenst til de mange fremmede lyde.

    I bevæger jer stille og roligt fremad, og jo mere stille, I er, jo tættere kommer I på dyrene og fuglene, inden de lader sig forstyrre. En kikkert vil være rigtig god at medbringe. Jeres lokale " sporhund " er særdeles dreven i kunsten at aflæse naturen.

    Aftensmaden nydes under den smukke afrikanske stjernehimmel i Boma med spændende buffet, kæmpebål og eksotisk lokal underholdning . . .

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 6
    Blyde River sejltur og Panoramarute

    I skal i dag på en oplevelsesrig heldagstur . I skal opleve en sejltur på Blyde River med en spektakulær udsigt nede fra bunden af denne eventyrlige kløft, een af verdens største Canyons.

    I kører den berømte panoramarute, som bringer jer gennem sceneriske landskaber i Drakensbjergene, God´s Window, The Pinnacle og guldgraverbyen Pilgrim`s Rest og meget mere. I ankommer til Nkambeni Tented Lodge sidst på dagen.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 7
    Afslapning i campen

    Denne dag er til fri disposition. Måske slapper I af ved poolen med den fantastiske beliggenhed lige ud mod den vilde natur. Ofte spotter I han Kuduen med de smukke, snoede horn, men også flodhest, giraf, vilde hunde og elefanter ses jævnligt herfra...

    Måske nyder I en drink på udsigtsterrassen, eller måske sniger I jer rundt i Campen med en kikkert, på jagt efter de farvestrålende Kingfisher ( isfugle ), natteravne eller måske ugler. I har også mulighed for at tilkøbe et væld af andre aktiviteter, blandt andet Elefantryg safari, Quadbike, White River Rafting, rapelling, Trekking, helikoptertur, ektra safari og meget mere.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 8
    Natsafari i åben safaribil

    Efter mørkets frembrud overtager de nataktive dyr naturen omkring jer. Dyr, som meget sjældent ses i dagslys, kan I være heldige at se på denne natsafari. Leoparden og løverne jager som regel om natten, og nu har I chancen for at være der, når det sker ...

    I kører langsomt på opdagelse i natten i jeres åbne safaribil, og de store flodheste, som græsser om natten, er også på jeres ønskeliste. Ingen ved, hvad denne natsafari måtte bringe, men spændende er det hver eneste gang, man kører safari.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 9
    Jane Goodall, Chimpanzee Eden og shopping

    Een af de stærke og viljefaste kvinder, som har præget kampen for beskyttelsen af de vilde dyr i Afrika er Dr. Dame Jane Goodall. Født i England i 1934, berømmet for sine chimpanze studier gennem 45 år i Gombe Stream National Park, Tanzania og udnævnt til engelsk FN fredsrepræsentant, præger hun stadig natur- og dyrebeskyttelse på verdensplan. Vi skal i dag besøge Jane Goodall, Chimpanzee Eden, en afdeling af Jane Goodall Instituttet.

    I skal møde chimpanzerne i deres smukke omgivelser, hvor de, efter at være blevet reddet fra mere eller mindre kummerlige tilværelser, nu kan nyde et velfortjent otium. Det er en meget rørende oplevelse at komme tæt på disse, vores nærmeste slægtninge, hvis eksistens er truet af skovrydning og jagt. I bidrager ved jeres besøg til kampen for chimpanzens overlevelse. Efter denne oplevelse sætter I kursen mod Riverside Shopping Mall, et moderne shoppingcenter med masser af eksotiske og spændende forretninger. I er hjemme i Krüger sidst på eftermiddagen.

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 10
    Afslapning i campen

    Dagen i dag er til fri afbenyttelse. Måske er det tid at nyde en god bog på terrassen foran teltet, eller blot nyde naturen omkring Lodgen. Ekstra aktiviteter kan tilmeldes på stedet, ja, det er faktisk kun fantasien, som sætter grænsen for, hvad I kan opleve i Sydafrika.

    Måske nyder I en stille Gin Tonic, den klassiske safaridrik, ved poolen eller i baren, for i dag skal I suge den afrikanske natur til jer en sidste gang, inden turen går mod de nordlige himmelstrøg. Måske brøler løverne for jer i nat...

    Overnatning på Nkambeni Safari Camp med morgenmad og middag inkluderet.

    Dag 11
    Hjemrejse fra Sydafrika

    I forlader nu jeres dejlige camp hvor de sidste 9 nætter har stået på masser af eventyr.

    I kører via Nelspruit mod Johannesburg for jeres fly hjem mod Danmark, hvorfra I ud på aftenen flyver retur mod hjemlige himmelstrøg.

    Dag 12
    Ankomst til Danmark

    Efter mellemlanding i Europa ankommer I atter til Danmark i løbet af dagen.

    Velkommen hjem!

    Fakta om rejsen

    Rejsen inkluderer:

    • Flyrejse på økonomiklasse t/r
    • Alle lufthavnsskatter & afgifter
    • Transfer Johannesburg - Krüger t/r
    • 9 x overnatninger på Nkambeni Safari Camp inkl. halvpension
    • Safariaktiviteter som beskrevet inkl. park fees
    • Bushwalk
    • Skole besøg
    • Sejltur på Blyde River
    • Panoramatur i Drakensbjergene
    • Natsafari
    • Besøg i Chimpanzee Eden
    • Bidrag til rejsegarantifonden
    • Adgang til 24-timers nødtelefon

     

    Rejsen inkluderer ikke

    • Drikkevarer & drikkepenge
    • Ikke nævnte måltider
    • Rejse & afbestillingsforsikring
    • Vaccinationer
    • Tilkøb af private udflugter
     

    PRISER

    ----------------------

    På denne rejse er der mulighed for afrejse hver dag hele året.

     
    Fra pris i DKKPr. person i delt dobbeltværelseTillæg for eneværelse
    Januar - Marts20.6952.995
    April - Juni21.1952.995
    Juli - August22.2953.395
    September - December21.4953.395
    *Bemærk der kan forekomme tillæg hvis I ønsker at rejse mellem jul og nytår samt andre helligdage.
    Ring til os på telefon 70 60 38 38 eller udfyld formularen nedenfor for et tilbud på denne rejse
     
    Bestil et tilbud på denne rejse

      Se kort

      Bestil et uforpligtende tilbud på din safarirejse
      Vi glæder os til at hjælpe med at sammensætte din drømmerejse. Når du har udfyldt formularen nedenfor, vender vi tilbage med et tilbud på din drømmerejse hurtigst muligt - Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende.

        Powered by