Hej Tembo Safari
Vi er hjemme igen, efter en fantastisk tur !!
Vi er ovenud tilfredse med hele ’arrangementet’.
Vi havde en fantastisk rar, behagelig og vidende safari guide/chauffør, Abdallah.
Safarien var rigtig godt arrangeret, med en god ballance mellem det at spotte dyr på vores Game Drives. Vi kedede os på intet tidspunkt, selv på de længere stræk. Jeg vil slet ikke starte på at remse op af alle de dyr vi så, og de oplevelser vi havde.
Vores Lodges vare rigtig gode. Selvfølgelig af forskellig kvalitet, og med Crater Forest Tented Camp som toppen. Venligt og behageligt personale overalt.
På Zanzibar havde vi også nogle rigtig gode dage. Af en helt anden ’støbning’ selvfølgelig. Vi havde en hyggelig aften / formiddag i StoneTown, hvor vi bl.a oplevede markedet.
Vi oplevede også en heldags snorkel tur med et par fantastiske fyre, som kunne alt omkring det at styre en båd, lave rigtig dejlig frokost (grillet nyfanget fisk), guide os i snorkling, osv. osv.
Vi er fulde af gode indtryk, og vil anbefale turen til alle vi taler med.
Mange hilsner
Louise, Helle & Kjeld