Hej Tembo Safari
Tak for den fremsendte DVD med de mange gode billeder. Specielt billedet med Flodørnen, der er klar til at angribe en fisk på Lake Naivasha er rigtigt godt. Det gad jeg godt selv at have taget 😉
Mange tak for en rigtig god safari, som vi syntes var godt arrangeret og med masser af spændende oplevelser. I Amboseli fik vi, hvad vi gik efter. . . elefanter med Kilimanjaro som baggrund. Ol Tukai, en virkelig skønt beliggende og fredfyldt Lodge. Den kan kun anbefales.
Næste gang vil vi ikke have noget imod at køre en individuel safari. Både den individuelle- og gruppesafarierne har hver deres fordele og charme. Ja, vi manglede jo een af The Big Five, men det gør ikke noget. Den har tidligere stået på hovedet for os. I Amboseli så vi så i stedet den sjældne Servalkat.
Vi har mindet om en rigtig god safari, som vi kan leve på længe, i hvert fald lige indtil næste gang…
Med venlig hilsen
Dorthe og Niels