Hej Tembo safari
Nu har vi været hjemme i et stykke tid, men vi er stadig “høje”. Det har været vores absolut bedste ferie nogensinde. Vi har bare oplevet så meget, så det var godt at vi skrev dagbog, for vi blev simpelthen fyldt helt op.
Jeg havde købt et engangs undervandskamera til vores ”hajsafari” Det var ikke nemt at dykke og tage billede – op og få luft – spole frem – ned og tage billede – op ….
Der kom 5 forskellige hvidhajer, hvoraf de tre var ca. 3 m. og 1 på 4 m. og den sidste var et monster på mellem 5 og 6 meter.
Og til slut så vi hvaler ved Hermanus, 10 meter fra klipperne. . .
Så alt i alt, så tror vi, at vi er “smittet” – vi er i hvert fald begyndt at spare op og det er helt sikkert, at vi skal til Sydafrika igen. Det er et fantastik smukt land med nogle utrolig rare og glade mennesker. Tænk hvis de havde det så godt som os i Danmark, så ville de da være ellevilde.
Og så vil jeg da gerne fremhæve de forskellige guider. Professionelle til fingerspidserne og utroligt hjælpsomme.
Med venlig hilsen
Alice og Michael